Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Ilešič
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra den tyske Bundesverwaltungsgericht vedrørende fortolkningen af artikel 54, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 om mærkning og præsentation i vinsektoren. Hovedspørgsmålet var, om en vinavlsbedrift (Weingut A) kunne anvende betegnelser som "Weingut" (vingård) og "Gutsabfüllung" (aftapning på vingården), når den lejede vindyrkningsarealer og lod druerne herfra presse i et anlæg, der var lejet i 24 timer hos en anden vinavlsbedrift, beliggende ca. 70 km væk, inden vinen blev fragtet til den eponyme bedrift til videre fremstilling.
Weingut A, sagsøger i hovedsagen, lejede et presningsanlæg hos en anden vinproducent (B) til at forarbejde druer fra lejede arealer. Aftalen sikrede, at presningsanlægget udelukkende stod til Weingut A's rådighed i presningsperioden, og presningen foregik efter A's ønologiske anvisninger. Delstaten Rheinland-Pfalz bestred, at dette opfyldte kravet i EU-retten om, at "hele vinfremstillingen foregår på nævnte bedrift", idet delstaten mente, at det krævede, at anlægget var en fast del af Weingut A's driftsenhed og blev betjent af dets eget personale.
Den forelæggende ret ønskede afklaret, hvorvidt leje af produktionsenheder, især presningsanlægget, var foreneligt med EU-reglerne om strenge kvalitetsgarantier knyttet til brugen af bedriftsrelaterede angivelser, og hvilke krav der i givet fald stilles til den eponyme bedrifts kontrol og personale.
EU-Domstolen fastslog, at kravet om, at hele vinfremstillingen foregår på den eponyme vinavlsbedrift (jf. artikel 54, stk. 1, i delegeret forordning 2019/33), ikke udelukker brugen af lejet presningsanlæg på en anden bedrifts adresse, såfremt den eponyme bedrift bevarer den faktiske ledelse og det eneansvar for transaktionen.
Domstolen understregede, at begrebet "bedrift" er et autonomt EU-retligt begreb, som ikke begrænser sig til anlæg, der ejes eller ligger i nærheden af producentens hovedsæde. Det afgørende er, at producenten opretholder den faktiske ledelse og den tætte og permanente kontrol over alle produktionsenheder.
Domstolen besvarede de præjudicielle spørgsmål som følger:
| Spørgsmål | Domstolens afgørelse |
|---|
| Nøglebegrundelse |
|---|
| Udelukker leje af presningsanlæg på anden bedrift i 24 timer, at vinfremstillingen anses for at være sket på den eponyme bedrift? | Nej | Forudsat anlægget udelukkende stilles til rådighed for den eponyme bedrift, og denne har den faktiske ledelse og ansvaret. |
| Skal presningen udføres eller tilses på stedet af den eponyme bedrifts medarbejdere? | Nej, men kravet om faktisk ledelse og kontrol skal opfyldes. | Presningen kan udføres af udlejerens personale, men kun efter anvisninger fra den eponyme bedrift. |
| Må udlejerens personale gribe ind ved uventede problemer? | Nej | Beslutninger i hastetilfælde, der kræver øjeblikkelig handling, skal træffes af ejeren af den eponyme bedrift eller dennes personale for at sikre den tætte og permanente kontrol. |
| Er udlejerens økonomiske interesse (kvalitetsafhængigt tillæg) til hinder for henregningen til den eponyme bedrift? | Nej | Udlejerens selvstændige økonomiske interesse er uden betydning, så længe den faktiske ledelse og kontrol fastholdes af den eponyme bedrift. |
Domstolen bekræftede således, at så længe Weingut A opretholder den fulde kontrol og det eneansvar for presningsprocessen, er det irrelevant, at de anvender lejet udstyr og personale fra en anden bedrift til denne fase.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Patent- og Varemærkestyrelsen
Deutsches Weintor, en tysk vinproducent, markedsførte en vin som »letfordøjelig« med henvisning til et reduceret syreindhold. Land Rheinland-Pfalz, den relevante tilsynsmyndighed, forbød brugen af denne betegnelse, da den ansås for at være en sundhedsanprisning, hvilket er forbudt for alkoholholdige drikkevarer ifølge EU-forordning 1924/2006.
Deutsches Weintor argumenterede for, at betegnelsen »letfordøjelig« ikke er en sundhedsanprisning, men blot en generel henvisning til velvære. De anførte også, at forordningen ikke gælder for traditionelle betegnelser. Sagen blev indbragt for de tyske domstole, og Bundesverwaltungsgericht forelagde spørgsmålet for EU-Domstolen.
De præjudicielle spørgsmål omhandlede:
Fra den 1. december 2025 indfører EU et nyt system til beskyttelse af geografiske betegnelser (GIs) for håndværks- og industriprodukter, såsom smykker, tekstiler, glas og porcelæn.
Forsyningstilsynet har godkendt Energinets nye tekniske krav til samplacerede og overplantede anlæg, der sikrer gennemsigtighed og effektivitet ved tilslutning til transmissionsnettet.
Domstolen skulle tage stilling til, om forbuddet mod at markedsføre vin som "letfordøjelig" er i strid med EU-retten, særligt retten til fri erhvervsudøvelse og retten til at drive egen virksomhed. Domstolen skulle afveje disse rettigheder mod hensynet til folkesundheden og behovet for at beskytte forbrugerne mod vildledende markedsføring.
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 11 i Rådets forordning (EF) nr...
Læs mereUngarn anlagde sag mod Europa-Kommissionen vedrørende registreringen af den slovakiske vinbetegnelse »Vinohradnícka obla...
Læs mere