Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse for socialpædagogisk bosted i Randers Kommune

Randers Kommune traf den 28. august 2023 afgørelse om, at etablering af et socialpædagogisk bosted på ejendommen [A1], Kastbjerg, ikke kræver landzonetilladelse. En nabo har klaget over denne afgørelse, hvilket har ført til Planklagenævnets behandling af sagen.

Ejendommen og det ansøgte bosted

Ejendommen, der er på ca. 0,2 ha, ligger i landzone i et område præget af bebyggelser og grønne arealer. Den indeholder et dobbelthus på 310 m², opført i 1900 og registreret som bevaringsværdig, samt et udhus på 25 m² fra 2014. Området er udpeget som kirkeindsigtsområde og er omfattet af kommuneplanramme nr. 1.14.BE.1, der udlægger det til bolig- og erhvervsformål samt offentlige formål, herunder institutioner.

Det ansøgte omhandler etablering af et socialpædagogisk bosted for tre voksne med kognitive vanskeligheder, der forventes at have længerevarende eller permanent ophold. Beboerne har behov for pædagogisk støtte og pleje, herunder personlig pleje og 1:1 pasning. Der vil ikke foregå medicinsk eller psykiatrisk behandling på bostedet. Bostedet vil have pædagoger tilknyttet døgnet rundt, typisk tre om dagen og en om natten. Indretningen sker inden for dobbelthusets eksisterende bygningsmæssige rammer, hvor 1. sal indrettes til aktiviteter.

Randers Kommunes afgørelse

Kommunen vurderede, at etablering af bostedet ikke er en planlægningsmæssig relevant ændring i forhold til landzonebestemmelserne. De lagde vægt på, at formålet er boligformål, idet det kan sidestilles med bofællesskaber, og at tilstedeværelsen af personale til støttefunktioner ikke ændrer dette. Desuden blev det fremhævet, at bostedet etableres inden for eksisterende bygningsmæssige rammer. Afgørelsen blev truffet på vilkår om, at ejendommens hovedformål forbliver bolig og socialpædagogisk karakter, at etableringen sker uden væsentlig om- eller tilbygning, og at boligenhederne fungerer som én bolig.

Klagen fra naboen

Klageren anfører, at det ansøgte bosted medfører en væsentlig ændring i anvendelsen af ejendommen, da det bør betragtes som erhverv på grund af det ansatte personale. Klageren udtrykker desuden bekymring for væsentlig forringelse af daglig trivsel og tryghed, idet bostedets beboere kan forårsage fysisk og psykisk utryghed. Derudover forventes gener som følge af støj og øget trafik, især da bostedet etableres i den ene del af et dobbelthus, og der vil være personale og beboere døgnet rundt.

Generelt om landzonetilladelse

I landzone må der ikke uden kommunal tilladelse foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. Planloven § 35, stk. 1. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Ved afgørelsen kan der tages hensyn til landskabelige, rekreative, arealressourcemæssige og trafikale hensyn samt hensynet til erhvervslivets muligheder og urimelige nabogener.

Planklagenævnet har i praksis fastsat, at en ejendoms godkendelse efter anden lovgivning ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at anvendelsen i relation til planloven skal anses for at være omfattet af samme betegnelse. Det afgørende er, om der er tale om en planlægningsmæssig relevant ændring, der påvirker omgivelserne anderledes end den hidtidige anvendelse. Praksis skelner mellem behandlingsinstitutioner, der normalt kræver landzonetilladelse, og socialpædagogiske opholdssteder/bosteder, der ikke nødvendigvis gør, hvis de sidestilles med boligformål som bofællesskaber. Vurderingen afhænger af, om anvendelsen er boligformål med længerevarende ophold, og om behandlingen alene er af socialpædagogisk karakter uden egentlig lægelig eller medicinsk behandling, samt om personalet primært varetager en støttefunktion.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle en kommunes afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, samt retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven.

Planklagenævnets vurdering af landzonetilladelse

Planklagenævnet finder, at etablering af det ansøgte socialpædagogiske bosted ikke er en planmæssig relevant ændring, der kræver landzonetilladelse. Nævnet lægger vægt på, at bostedet primært er til boligformål og dermed kan betragtes som en fortsættelse af ejendommens eksisterende lovlige anvendelse. Det er afgørende, at de tre beboere forventes at have længerevarende eller permanent ophold, og at personalet alene skal yde støtte af socialpædagogisk karakter uden egentlig lægelig eller medicinsk behandling. Desuden etableres bostedet inden for dobbelthusets eksisterende bygningsmæssige rammer.

Forhold der ikke behandles

Spørgsmål om forringelse af ejendomsværdien af en naboejendom er ikke et hensyn, der direkte kan varetages efter landzonereglerne. Planklagenævnet har derfor ikke kompetence til at efterprøve dette spørgsmål i sig selv. Dog kan forringelse af ejendomsværdi være en følge af urimelige nabogener, og sådanne nabogener indgår i nævnets samlede afvejning af, om der kan gives landzonetilladelse.

Afgørelse

Planklagenævnet stadfæster Randers Kommunes afgørelse af 28. august 2023 om, at etablering af et socialpædagogisk bosted på ejendommen [A1], Kastbjerg, 8970 Havndal, ikke kræver landzonetilladelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.