Principiel afgørelse om udmåling af rådighedstimer og vurdering af hjælpebehov i BPA-ordninger og kontant tilskud

To sager om udmåling af hjælp efter Serviceloven blev udtaget til principiel behandling af Ankestyrelsen for at fastslå, i hvilke situationer rådighedstimer kan udmåles.

I den første sag klagede en borger med cerebral parese over A Kommunes udmåling af hjælp i sin BPA-ordning. Borgeren mente at have et fast og forudsigeligt behov for nattehjælp til lejring og trykaflastning, som oversteg de udmålte fire rådighedstimer pr. nat. Kommunen havde vurderet, at borgerens øvrige nattebehov var dækket af rådighedstimer.

Den anden sag omhandlede en borger med infantil autisme og middelsvær mental retardering, som klagede over A Kommunes afslag på yderligere kontant tilskud til personlig pleje, praktisk hjælp og madservice, samt afslag på rådighedstimer og overvågning om natten. Borgeren ønskede overvågning for tryghed, men kommunen vurderede, at der ikke var et livstruende behov, der berettigede dette.

Ankestyrelsen hjemviste den første sag til A Kommune for fornyet behandling. Begrundelsen var, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, især vedrørende omfanget og hyppigheden af borgerens hjælpebehov om natten. Kommunen skulle foretage en mere indgående undersøgelse af behovet for aktiv hjælpertid versus rådighedstimer, da der var væsentlig uoverensstemmelse mellem borgerens og kommunens opfattelse af nattebehovet.

I den anden sag stadfæstede Ankestyrelsen A Kommunes afgørelse. Ankestyrelsen fandt, at borgeren var tilstrækkeligt kompenseret med den udmålte hjælp, og at der ikke var et behov, der berettigede rådighedstimer eller overvågning. Det blev fastslået, at rådighedstimer kun udmåles ved et uforudsigeligt og sporadisk hjælpebehov, som defineret i Bekendtgørelse om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter lov om social service § 5, stk. 3, og at overvågning kun bevilges, hvis manglende overvågning kan have fatale eller livstruende konsekvenser. Tryghed alene er ikke tilstrækkelig grund.

Ankestyrelsen understregede, at udmåling af hjælp efter Serviceloven § 96 skal tage udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse og tilpasses individuelle ønsker og behov. Kommunens kvalitetsstandarder for Serviceloven § 83 kan derfor ikke anvendes som udgangspunkt for udmåling efter Serviceloven § 96. Der skal altid foretages en konkret og individuel vurdering af borgerens behov i henhold til Bekendtgørelse om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter lov om social service § 5, stk. 1.