Planklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation til carport i Hillerød

Hillerød Kommune afslog den 8. august 2023 en ansøgning om dispensation fra byplanvedtægt nr. 2b, Lykkesholm, vedrørende opførelse af en carport på ejendommen [A1], 3400 Hillerød. Ejendommens ejer klagede efterfølgende over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Byplanvedtægtens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 2b, Lykkesholm. Byplanvedtægtens § 5 B, pkt. 1 og 2, fastsætter regler for bebyggelsens placering:

• Enhver bebyggelse skal placeres mindst 5 meter fra naboskel.
• Enkelte garager og udhuse kan dog opføres i indtil 1,5 meters afstand fra skel, hvis grundfladen ikke overstiger 35 m², totalhøjden ikke overstiger 2,4 m, og facaden mod skellet er højst 8 m lang. Der må kun opføres én sådan bygning per parcel.

Kommunens begrundelse for afslag

Kommunen begrundede afslaget med, at der allerede var opført en bygning nærmere naboskel end 5 meter på ejendommen. Desuden vurderede kommunen, at parkering var mulig på grunden uden en carport, og at området som sommerhusområde havde mere restriktive krav for at bevare dets åbne, grønne præg.

Planklagenævnets fokus

Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål i klagesagen:

• Om carporten var umiddelbart tilladt efter byplanvedtægten, jf. Planlovens § 18, eller om den krævede dispensation fra byplanvedtægtens § 5 B, pkt. 1 og 2.
• Om kommunen havde overholdt det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Hillerød Kommunes afgørelse om afslag på dispensation fastholdes.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger.

Krav om dispensation

Planklagenævnet vurderede, at den ansøgte carport, som ønskedes opført 1,5 m og 4 m fra naboskel, var i strid med byplanvedtægtens § 5 B, pkt. 1 og 2. Da der allerede var en bygning tættere på skel end 5 m, fandt nævnet, at forholdet krævede dispensation, jf. Planlovens § 19.

Lighedsgrundsætningen

Klageren anførte, at kommunens afgørelse var i strid med lighedsgrundsætningen, da der i området var sædvane for flere bygninger tættere på skel end 5 m. Klageren henviste til 11 specifikke ejendomme.

Planklagenævnet vurderede de nævnte ejendomme individuelt:

• Ejendommene [A2] til [A10]: Kommunen havde ikke givet dispensation eller tilladelse til forholdene på disse ejendomme. Nævnet fastslog, at kommunens manglende forfølgelse af ulovlige forhold ikke kan sidestilles med en stiltiende dispensationspraksis.
• Ejendommen [A11]: Kommunen havde i 2017 meddelt lovliggørende dispensation til bygninger, der havde stået på grunden i 34 år. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde en saglig og planlægningsmæssigt relevant begrundelse for at behandle denne sag anderledes, primært på grund af indrettelseshensyn.
• Ejendommen [A12]: Kommunen havde i 2022 meddelt dispensation til et drivhus nærmere naboskel end 5 m. Nævnet bemærkede, at et drivhus ikke i det væsentlige svarer til en garage, og fandt derfor ikke, at kommunens afslag i den aktuelle sag var udtryk for usaglig forskelsbehandling.

Forhold uden for nævnets kompetence

Planklagenævnet behandlede ikke klagerens argument om, at dispensation burde gives ud fra en helhedsvurdering af rimeligheden, herunder forbedring af boligens brugsværdi og højdeforskelle på grunden. Disse forhold vedrører kommunens skønsmæssige beslutning og falder uden for Planklagenævnets retlige kompetence.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.