Miljø- og Fødevareklagenævnets afslag på genoptagelse af sag om påbud vedrørende slagtebiprodukter

Miljø- og Fødevareklagenævnet afslår Fødevarestyrelsens anmodning om at genoptage behandlingen af klagesagen.

Kriterier for genoptagelse

En myndighed er forpligtet til at genoptage en sag, hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, der sandsynligvis ville have ændret sagens udfald. Genoptagelse kan også ske ved væsentlige fejl i den tidligere sagsbehandling eller ved væsentlige nye retlige forhold, f.eks. hvis domstolene har underkendt myndighedens fortolkning eller praksis, eller hvis der er sket en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft i retsgrundlaget.

Nævnets vurdering og afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderer, at Fødevarestyrelsen med anmodningen om genoptagelse hverken har påvist fejl ved sagens behandling, fremkommet med nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning eller nye retlige forhold, der kan begrunde en genoptagelse. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var fremført nye retlige forhold eller faktiske oplysninger.

Nævnet vurderede endvidere, at det ikke udgjorde en sagsbehandlingsfejl, at nævnet ved den tidligere afgørelse ophævede og hjemviste påbuddet som helhed, selvom dele af påbuddet var hjemlet. Nævnet bemærkede, at det havde tilskåret sagen i medfør af Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2, og alene forholdt sig til retsanvendelsen vedrørende nedklassificering og kassering. Nævnet anså påbuddet som én samlet afgørelse, og den fejlagtige retsanvendelse af påbuddets sidste led var tilstrækkelig grund til at ophæve og hjemvise hele påbuddet.

Nævnet præciserede, at afgørelsen om ophævelse og hjemvisning af påbuddet som helhed ikke afholder Fødevarestyrelsen fra at udstede et nyt påbud for den del, styrelsen finder korrekt.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på Miljø- og Fødevareklagenævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at der ikke var juridisk eller fagligt belæg for Fødevarestyrelsens afgørelse. Klageren fremhævede, at sort peber, som indeholder piperin, indtages i langt højere mængder i almindelig kost uden at blive anset for sundhedsskadeligt, og at påbuddet derfor var i strid med ligebehandlingsprincippet. Det blev også anført, at fristen for at efterkomme påbuddet var urimelig kort, at der kun var partshørt over den ene del af påbuddet (tilbagekaldelse, men ikke destruktion), og at afgørelsen var i strid med proportionalitetsprincippet. Klageren mente desuden, at afgørelsen havde negativ indvirkning på varernes frie bevægelighed i EU, og at grundlaget for Fødevarestyrelsens afgørelse var bortfaldet efter en ny redegørelse fra EFSA, der præciserede, at deres tidligere sikkerhedsvurdering af piperin kun angik det kemiske stof piperin som aroma, ikke piperin fra sort peber.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt, at kosttilskud med piperinekstrakt ikke kan sammenlignes med almindelig sort peber i kosten, da kosttilskud er koncentrerede kilder og indtages dagligt i en specifik dosis. Styrelsen henviste til, at DTU Fødevareinstituttet er deres rådgivningsorgan, og at deres risikovurderinger lægges til grund for risikohåndtering. Fødevarestyrelsen afviste, at EFSA's nye svar ændrede deres vurdering, og oplyste, at syv andre virksomheder havde modtaget lignende påbud. Styrelsen anførte, at tilbagekaldelse er standard ved farlige fødevarer i henhold til Fødevareforordningen artikel 14 og Fødevareforordningen artikel 19, stk. 1. De bemærkede også, at tilsætning af piperinekstrakt ikke er harmoniseret på EU-plan, hvilket giver medlemsstaterne ret til at foretage nationale vurderinger. Vedrørende partshøringen erkendte styrelsen, at destruktion ikke var nævnt i den første partshøring, men at klageren fik aktindsigt i udkastet til afgørelse, hvor det fremgik.