Planklagenævnets afgørelse om lovliggørelsespåbud vedrørende anvendelse af ejendom i sommerhusområde

Odsherred Kommune udstedte den 21. december 2022 et påbud om lovliggørelse af anvendelsen af ejendommen [A1], 4560 Vig, med henvisning til Planloven § 38 a. Ejendommen, der ligger i et sommerhusområde ifølge kommuneplan 2021-2033 (rammeområde 7S1, Sommerhusområde Hønsinge - Vig Lyng), er ikke omfattet af en lokalplan.

Ejendommens historik og anvendelse

Klageren overtog ejendommen den 14. maj 2021 fra en fond, der drev et behandlingshjem. Fonden havde i 2017 købt ejendommen af Politiets Ungdomsklubber, som havde ejet den siden 1969 og anvendt den som feriekoloni. Kommunen vurderede, at den nuværende anvendelse, som omfatter udlejning til private og firmaer, ikke er i overensstemmelse med områdets anvendelsesregler.

Kommunens påbud og begrundelse

Kommunen påbød, at aktiviteten skulle ophøre, idet den fandt, at forholdet ikke var af underordnet betydning. Kommunen henviste til sin pligt til at kontrollere og lovliggøre forhold i henhold til Planloven § 51, stk. 1-3. Det blev fremhævet, at ejendomme i sommerhusområder alene må anvendes til boligformål, medmindre andet er fastsat i lokalplan, eller hvis anvendelsen lovligt er påbegyndt før 12. juni 1999 og ikke er bortfaldet. Kommunen argumenterede, at den nuværende anvendelse ikke var planmæssigt identisk med den tidligere kolonianvendelse, idet:

• Brugen ikke længere involverede "organiserede" grupper af børn og unge under opsyn.
• Brugen primært var flyttet til weekender, hvilket medførte mere generende støj.
• Udlejning til bryllupper og fester medførte mere støj, især aften og nat.
• Gæster ankom i egne køretøjer, hvilket øgede trafikken, i modsætning til kolonianvendelsen, hvor gæster typisk ankom samlet i bus.

Klagerens anbringender

Klageren gjorde gældende, at anvendelsen af ejendommen havde været lovlig siden 1969, og at den nuværende udlejning til større grupper ikke udgjorde en ændret anvendelse, da der ikke var sket en forøgelse af mennesker eller færdsel. Klageren mente derfor, at der var tale om en eksisterende lovlig anvendelse, og at kommunen manglede hjemmel til påbuddet. Desuden anførte klageren, at påbuddet var en uforholdsmæssig indgribende foranstaltning, og at klageren havde haft berettigede forventninger om lovligheden af udlejningserhvervet. Dette skyldtes en tidligere tilkendegivelse fra kommunen den 20. januar 2022, hvor en sagsbehandler oplyste, at bygningerne i BBR-registret var registreret med kode 521 (Feriecenter, center til campingplads mv.), og at de derfor kun kunne anvendes til disse formål.

Planklagenævnet behandlede klagen over Odsherred Kommunes påbud om lovliggørelse af anvendelsen af ejendommen [A1]. Nævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af planlægningsmæssigt relevant ændring

Nævnet konstaterede, at ejendommen ligger i et sommerhusområde og ikke er omfattet af en lokalplan, hvorfor den er underlagt Planloven § 38 a, som begrænser anvendelsen til boligformål. Da ejendommen anvendes til erhvervsformål, er den ikke umiddelbart tilladt. Hovedspørgsmålet var, om den nuværende anvendelse udgjorde en planlægningsmæssigt relevant ændring i forhold til den tidligere kolonianvendelse, som var påbegyndt før 1999. En "planlægningsmæssigt relevant ændret anvendelse" defineres som en ændring, der er relevant i forhold til planlovens formål og hensyn, jf. Planloven § 1.

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at udlejning til private og firmaer udgjorde en planlægningsmæssigt relevant ændring. Nævnet lagde vægt på kommunens argumenter vedrørende ændret brugsmønster (ikke organiserede grupper, skift til weekender, øget støj fra fester og bryllupper, samt øget trafik fra individuelle køretøjer). På denne baggrund konkluderede nævnet, at kommunen havde hjemmel i Planloven § 38 a til at udstede påbuddet. Nævnet bemærkede, at da der forelå en planlægningsmæssig relevant ændring, havde det ikke taget stilling til, om der forelå et kontinuitetsbrud efter Planloven § 56, stk. 4.

Proportionalitetsvurdering

Nævnet afviste klagerens anbringende om, at påbuddet var uforholdsmæssigt. Det blev fastslået, at kommunen ikke har mulighed for at dispensere fra Planloven § 38 a, og anvendelsen kunne derfor ikke lovliggøres retligt. Påbuddet var dermed ikke i strid med proportionalitetsprincippet.

Berettigede forventninger

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at kommunen havde skabt berettigede forventninger hos klageren om, at anvendelsen var i overensstemmelse med Planloven § 38 a eller havde karakter af et eksisterende lovligt forhold. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde modtaget en direkte eller indirekte besked fra kommunen herom.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Odsherred Kommunes afgørelse af 21. december 2022. Kommunens afgørelse står dermed ved magt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4.