Miljø- og Fødevareklagenævnet: Afslag på klage vedrørende miljøvurdering af landsplandirektiv for mobilmaster

Sagen omhandler en klage over Plan- og Landdistriktsstyrelsens miljøvurdering af bekendtgørelse om landsplandirektiv for tilladelse til opstilling af mobilmaster. Bekendtgørelsen, der blev udstedt den 21. april 2023, har retsvirkning som kommuneplan og fastsætter retningslinjer for kommunalbestyrelsens mulighed for at meddele landzonetilladelse til opstilling af mobilmaster til opfyldelse af dækningskrav fra frekvensauktioner i 2019 og 2021. Formålet er at sikre bedre mobildækning i hele landet, samtidig med at landskabs-, natur-, kultur-, miljø- og nabointeresser samt Forsvarsministeriets interesser skal inddrages. Bekendtgørelsen giver mulighed for at placere master uden tilknytning til eksisterende bebyggelse og fastsætte vilkår for etablering af teknikskabe og afskærmende beplantning. Landsplandirektivet er udstedt i henhold til Planlovens § 3, stk. 1 og 2.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har behandlet klagen over Plan- og Landdistriktsstyrelsens miljøvurdering af landsplandirektivet for mobilmaster. Nævnet har prøvet sagen for så vidt angår retlige spørgsmål i medfør af Miljøvurderingslovens § 48, stk. 4, da planloven ikke giver mulighed for klage over vedtagelsen af landsplandirektiver. MFKN kan ikke tage stilling til skønsmæssige spørgsmål eller om en lovlig afgørelse er hensigtsmæssig eller rimelig.

Klagevejledning

MFKN fandt, at offentliggørelsen af landsplandirektivet var mangelfuld, da klagevejledningen ikke blev offentliggjort samtidig med afgørelsen, jf. Miljøvurderingslovens § 34, stk. 1. Dette medfører dog ikke, at afgørelsen er ugyldig, men alene at klagefristen først begynder at løbe fra modtagelsen af klagevejledningen, jf. Forvaltningslovens § 25. Klagen blev indgivet rettidigt, og styrelsen offentliggjorde klagevejledningen efterfølgende.

Høringsprocessen

Nævnet fandt, at Plan- og Landdistriktsstyrelsen i tilstrækkeligt omfang har inddraget offentligheden i forbindelse med udarbejdelsen og vedtagelsen af landsplandirektivet. Høringen af udkast til landsplandirektiv og miljørapport varede over otte uger (26. januar til 27. marts 2023) og blev offentliggjort på styrelsens hjemmeside og høringsportalen samt sendt til relevante parter, jf. Miljøvurderingslovens § 32, stk. 3, nr. 3 og Miljøvurderingslovens § 32, stk. 5. Klager havde ikke den fornødne retlige interesse i at få efterprøvet, om yderligere foreninger burde have modtaget høringen.

Miljørapportens tilvejebringelse

MFKN fandt, at miljøvurderingen opfylder kravene til en miljørapport og en sammenfattende redegørelse efter miljøvurderingsloven, og at der ikke er grundlag for at fastslå, at den ikke er uvildigt udarbejdet. Nævnet lagde vægt på, at miljørapporten inddrager alment kendte oplysninger og internationale rapporter, der er anerkendt af EU til fastlæggelse af grænseværdier for radio- og mikrobølger. Myndigheden er ansvarlig for det faglige indhold, selvom eksterne rådgivere udarbejder materialet, jf. Miljøvurderingslovens § 12, stk. 2.

Miljørapportens beskrivelse af påvirkningen af flora og fauna samt vand og menneskers sundhed

MFKN fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Plan- og Landdistriktsstyrelsens vurdering af påvirkningen på flora og fauna samt vand og menneskers sundhed. Nævnet lagde vægt på, at landsplandirektivet er en overordnet plan, der ikke indeholder konkrete placeringsbestemmelser, og at kravene til detaljeringsniveauet afhænger af planens karakter og trin i planhierarkiet, jf. Miljøvurderingslovens § 12, stk. 1 og Miljøvurderingslovens § 12, stk. 2.

Flora og fauna samt vand

Miljørapporten beskriver, at mobilmaster ikke er forbundet med skadelige emissioner eller bevægelige dele, men kan medføre arealmæssig fortrængning og midlertidige påvirkninger fra anlægsarbejder. Den sammenfattende redegørelse angiver, at der ikke er klar evidens for en betydelig negativ påvirkning af dyr og planter fra mobilmaster, selvom stråling kan medføre temperaturstigninger. Den endelige vurdering af konkrete projekters påvirkninger på dyr og planter efter Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet samt § 3-beskyttede vandløb og søer må foretages på det tidspunkt, hvor der konkret ansøges om opstilling af mobilmaster på en bestemt lokation. Nævnet bemærkede, at miljørapporten skal indeholde oplysninger, der med rimelighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle viden, og at yderligere særlige undersøgelser af radiofrekvent elektromagnetisk stråleforurening på beskyttede dyrearter ikke kunne forventes på dette planlægningsniveau, jf. Miljøvurderingslovens bilag 4, litra e og Miljøvurderingslovens bilag 4, litra f.

Menneskers sundhed

Miljørapporten anvender Danmarks fastsatte grænseværdier, baseret på EU's anbefalinger, som udgangspunkt for vurderingen af påvirkningen på menneskers sundhed. Det er vurderet, at der ikke er sundhedsfare, når grænseværdierne overholdes. Den sammenfattende redegørelse angiver, at der ikke er fundet moderate eller stærke beviser for en sammenhæng mellem stråling og helbredsmæssige lidelser, og at en videnskabelig sammenhæng mellem symptomer på elektromagnetisk hypersensitivitet og trådløs kommunikation ikke er bekræftet. Nævnet fandt, at det ikke udgør en retlig mangel ved miljøvurderingen, at miljørapporten ikke indeholder en nærmere vurdering af elektromagnetisk stråling, jf. Miljøvurderingslovens bilag 4, litra f.

Miljø- og Fødevareklagenævnet giver ikke medhold i klagen over Plan- og Landdistriktsstyrelsens miljøvurdering af bekendtgørelse om landsplandirektiv for tilladelse til opstilling af mobilmaster.