Afslag på dispensation fra krav om Salmonella Dublin-niveau 1 for kvægbesætning

En virksomhedsejer ansøgte Fødevarestyrelsen om dispensation til at ændre salmonellastatus for sin besætning med CHR-nr. [F1] til niveau 1, uafhængigt af ejerens øvrige ejendomme. Ejendommen med CHR-nr. [F1] havde salmonellaniveau 2, men klager oplyste, at den aldrig havde været smittet med salmonella. Klager forklarede, at et akut udbrud af salmonellose var konstateret på ejendommen med CHR-nr. [F2] i februar 2023, men at smitten ikke var overført til CHR-nr. [F1], da denne ejendom først var købt efter udbruddet.

Fødevarestyrelsen afslog ansøgningen den 2. juni 2023. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. § 40, stk. 2, som fastslår, at dispensation kun kan gives, hvis formålet med og hensynet bag bestemmelsen ikke tilsidesættes. Styrelsen vurderede, at besætningen med CHR-nr. [F1] ikke blev drevet uafhængigt af de øvrige ejendomme med salmonellaniveau 2. Dette blev begrundet med flytning af kvier fra CHR-nr. [F3] til [F1] den 31. marts 2023, hvor [F3] havde salmonellaniveau 2. Desuden var der flyttet dyr fra CHR-nr. [F2] til [F3] i perioden oktober 2022 til januar 2023, og udbruddet på [F2] var startet i oktober 2022, hvilket indikerede risiko for smitteoverførsel.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen den 21. juni 2023 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager medgav, at flytning af højdrægtige kvier fra CHR-nr. [F3] til [F1] kunne opfattes som samdrift, men anførte, at flytningen var nødvendig for hurtigt at opnå salmonellaniveau 1 på [F1]. Formålet var at etablere en besætning i niveau 1, hvor køer periodisk kunne udskiftes med nyindkøbte dyr. Klager oplyste, at første indkøb skete før niveau 1 var opnået, og derfor blev kvierne hentet fra [F3], hvor status var kendt.

Klager fremhævede yderligere:

• Der var ikke flyttet dyr med sygdomssymptomer fra CHR-nr. [F2] til [F3], da problemerne med salmonellose var hos nyfødte kalve, og de flyttede dyr var ældre.
• De højdrægtige kvier på [F1] havde ingen kontakt med unge kvier eller daglig menneskelig kontakt, der kunne overføre smitte.
• Kvierne blev testet fri for salmonella tre uger efter ankomst til [F1].
• Tanktallet på [F1] var lavt, selv efter kælvning, hvilket understøttede fravær af smitte.
• Klager ville ikke flytte dyr mellem ejendommene fremover, og [F1] opfyldte alle krav for at opnå Salmonella Dublin-niveau 1.

Fødevarestyrelsens bemærkninger til klagen

Fødevarestyrelsen fastholdt sin afgørelse og henviste til, at dispensationsadgangen i Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. § 40, stk. 2 kun tillader dispensation, hvis der ikke er risiko for spredning af Salmonella Dublin. Styrelsen lagde vægt på flytningen af kalve fra den smittede besætning [F2] til [F3] efter udbruddet i oktober 2022, samt leveringen af højdrægtige kvier fra [F3] til [F1] i marts 2023. Styrelsen bemærkede, at [F3] blev sat i niveau 2 baseret på blodprøver fra 21. marts 2023, kun 10 dage før kvierne blev flyttet. Desuden var kun 25 ud af 54 flyttede kvier testet efter tre uger, og kun 19 havde kælvet, hvilket betød, at smitte ikke kunne afvises. Styrelsen fandt det derfor ikke muligt at give dispensation på grund af risikoen for salg af smittede dyr.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 2. juni 2023 om afslag på ansøgning om dispensation fra Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. § 13, stk. 3. Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. § 40, stk. 1 og Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. § 40, stk. 2, samt Fødevareloven § 58 a, stk. 1 og Lov om hold af dyr § 66, stk. 5. Nævnets afgørelse er endelig, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1, og blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Nævnets begrundelse

Nævnet fandt, at betingelsen for at dispensere fra Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. § 13, stk. 3, som angivet i Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. § 40, stk. 2, ikke var opfyldt. Nævnet lagde vægt på, at formålet med bestemmelsen er at forhindre spredning af Salmonella Dublin.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering af, at en dispensation i dette tilfælde ville medføre risiko for smittespredning. Dette blev begrundet med:

• Klager havde flyttet kalve fra en salmonellasmittet besætning (CHR-nr. [F2]) til CHR-nr. [F3].
• Højdrægtige kvier var flyttet fra CHR-nr. [F3] til den ansøgte besætning (CHR-nr. [F1]).
• Ikke alle de flyttede kvier var blevet testet fri for salmonella.

Nævnet vurderede, at klagerens anbringender, herunder at smitten på CHR-nr. [F2] var hos nyfødte kalve, at der ikke var flyttet dyr med sygdomssymptomer, at de flyttede kvier ikke havde haft kontakt med øvrige dyr eller mennesker, og at klager kendte smittestatus, ikke kunne føre til et andet resultat. Nævnet fremhævede, at risikoen for smittespredning ikke kunne afvises som følge af dyrebevægelserne, uanset de beskrevne smittebegrænsende forhold. Den manglende test af flere kvier understregede yderligere smitterisikoen.

Endvidere ændrede det forhold, at klager ikke fremover ville flytte dyr mellem besætningerne, eller at CHR-nr. [F1] ifølge klager opfyldte alle krav for at opnå Salmonella Dublin-niveau 1, ikke på nævnets vurdering. Disse forhold ændrede ikke på den allerede opståede risiko for smittespredning. Ligeledes kunne det forhold, at besætningerne ifølge klager ikke drives sammen, at flytningen alene skete for at opnå niveau 1 hurtigere, og at tanktallet var lavt, ikke føre til et andet resultat.