Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Norddjurs Kommune traf den 14. juni 2023 afgørelse om at meddele en lovliggørende landzonetilladelse til ændringer i opførelsen af et nyt enfamiliehus på en ejendom i Glesborg. Sagen opstod, da byggeriet af vegne af ejeren blev udført med en række afvigelser fra den oprindelige tilladelse, herunder ændringer i terrænkoter, facadeudformning og etablering af en tagterrasse. En nabo klagede over afgørelsen med henvisning til, at de foretagne ændringer medførte væsentlige indbliksgener og ændrede husets fremtræden markant i forhold til det oprindeligt godkendte projekt.
Ejendommen er beliggende i landzone i et område, der er karakteriseret som bevaringsværdigt landskab med økologiske forbindelser. Desuden ligger ejendommen i kystnærhedszonen, blot ca. 60 meter fra kysten. I kommuneplanen for Norddjurs Kommune er området omfattet af rammer, der udlægger arealerne til henholdsvis sommerhusområde og boligområde. Da ejendommen ligger i landzone, kræver opførelse af ny bebyggelse som udgangspunkt tilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.
Klageren, der er nabo til ejendommen, anførte flere punkter, hvor byggeriet afveg fra de oprindelige tegninger og forudsætninger:
Kommunen vurderede i sin oprindelige afgørelse, at ændringerne ikke var af så væsentlig karakter, at de burde hindre en lovliggørelse. Man lagde vægt på, at afstanden til naboskel fortsat var ca. 12 meter, og at byggeriet overholdt kommuneplanens retningslinjer om en maksimal højde på 8,5 meter og byggeri i 1½ plan.
Planklagenævnet tog i sin behandling stilling til, om de konkrete ændringer var i overensstemmelse med de hensyn, der skal varetages i landzonen. Nævnet præciserede, at i sager om lovliggørelse skal forholdet vurderes, som hvis der var indgivet en forudgående ansøgning. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre landskabelige værdier, jf. Planloven § 35, stk. 1.
Nævnet bemærkede, at de i denne sag alene skulle tage stilling til de ændringer i projektet, som den lovliggørende tilladelse omfattede, og ikke selve tilladelsen til at opføre et enfamiliehus som sådan.
Planklagenævnet valgte at stadfæste Norddjurs Kommunes afgørelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der kunne gives landzonetilladelse til de gennemførte ændringer.
Begrundelsen var baseret på følgende punkter:
Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med kompetencen i Planloven § 58, stk. 1 og efter reglerne i Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.


Sagen omhandler en klage over Struer Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en helårsbolig på 151 m² med 15 m² overdækket terrasse, et udhus på 70 m² samt terrænregulering på en ejendom i Thyholm. Den nye bolig skulle erstatte et eksisterende sommerhus på 48 m².
Ejendommen er beliggende i landzone på matr.nr. i 7790 Thyholm, med et areal på 786 m². Den ligger i første række mod kysten i et område med både sommerhuse og helårsboliger. Ejendommen er inden for kommuneplanens landsbyafgrænsning og omfattet af kommuneplanramme nr. 12 L 3, som udlægger området til blandet bolig og erhverv i landzone. Området er udpeget som værdifuldt kulturmiljø, bevaringsværdigt landskab (med særlig udsigt og kystlandskab), og ligger ca. 25 m fra kysten og ca. 20 m fra et Natura 2000-område. Kommuneplanens retningslinjer for landskabsudpegninger foreskriver, at nybyggeri kun må opføres under særlige omstændigheder, og at ændringer ikke må påvirke særlige udsigter væsentligt, jf. retningslinje nr. 32.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Regeringen har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal give landdistrikterne bedre vilkår for erhverv, kystturisme og klimatilpasning.
Ansøgningen omfattede opførelse af en ny helårsbolig og udhus samt terrænregulering fra kote ca. 1,00-1,25 til kote 2,28 for at mindske risikoen for oversvømmelse. Kommunen gav landzonetilladelse den 15. august 2019 i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Kommunen vurderede, at tilladelsen ikke var i strid med hensyn til natur, landskab, kulturhistorie og omkringboende, herunder i forhold til kystnærhedszonen. De lagde vægt på, at ejendommen allerede var bebygget, og at det ansøgte var i overensstemmelse med kommuneplanramme 12 L 3, som tillader boligformål og fastlægger, at ny bebyggelse skal opføres harmonisk og under hensyntagen til landsbyens karakter.
En nabo klagede til Planklagenævnet den 12. september 2019. Klageren anførte primært, at projektet var lokalplanpligtigt i henhold til Planloven § 13, stk. 2. Hvis ikke lokalplanpligtigt, mente klageren, at afgørelsen tilsidesatte planloven og kommuneplanen, herunder rammeområde 12 L 3, var i strid med praksis og ville medføre væsentlige nabogener (indbliksgener, mistet fjordudsigt, ændret udtryk, risiko for overfladevand, voldsom støttemur). Klageren henviste til Planloven § 5 a vedrørende kystnærhedszonen og påpegede, at genopførelse af bolig normalt skal have ca. samme størrelse, placering og udformning som den tidligere bebyggelse. Kommunen fastholdt, at der ikke var lokalplanpligt, da der var tale om et enfamiliehus blandt andre bebyggede matrikler, og at det ansøgte var i overensstemmelse med rammeområde 12 L 3 og landzonebestemmelserne. Kommunen vurderede, at området hovedsageligt var præget af helårsboliger, og at det ansøgte ikke ville opleves som en enkeltstående bebyggelse i kystnærhedszonen, men indgik i en helhed inden for landsbyafgrænsningen.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Varde Kommunes afslag på en lovliggørende landzonetilladelse til en ...
Læs mere
Sagen omhandler en genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 4. december 2019, hvor nævnet oprindeligt havde givet a...
Læs mere