Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende transport af gris med lyskebrok

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag om transportegnethed af et slagtesvin, der blev leveret til et slagteri i Thisted. Sagen omhandler Fødevarestyrelsens indskærpelser af 4. maj 2023, som klageren har påklaget.

Fødevarestyrelsens konstatering

Ved et kontrolbesøg den 4. april 2023 på et slagteri konstaterede Fødevarestyrelsen, at en gris fra klagerens besætning havde et meget stort lyskebrok og var bevægelseshæmmet. Grisen blev vurderet uegnet til transport. Ifølge kontrolrapporten gik grisen selv ind ad rampen, men satte sig på broksækken som en stol. Grisen blev aflivet umiddelbart efter aflæsning og registreret som en sygegris.

Fødevarestyrelsen dokumenterede grisens tilstand med fotos. Efter slagtning blev der fundet kronisk bughulebetændelse, gullig-brun ødem af bugvæggen og en ansamling af mindst 20 liter mørk væske i broksækken. Styrelsen vurderede, at disse lidelser var kroniske og ikke kunne være opstået under den ca. 2,5 timer lange transport. Styrelsen henviste desuden til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- og lyskebrok.

Klagerens argumenter

Klageren påklagede indskærpelserne den 29. maj 2023. Klageren anførte, at en uerfaren dyrlæge foretog den første vurdering, og at grisen skulle have været slagtet kort efter aflæsning. Klageren oplyste, at grisen vejede 89 kg slagtet, var i fin huld og havde normale bevægelser, hvilket indikerede, at den ikke led eller havde smerter og derfor var transportegnet. Klageren henviste til videoovervågning fra slagteriet, der viste grisen gå ubesværet og nysgerrigt ind på slagteriet. Klageren fremhævede sin mere end 40 års erfaring med grise og 35 års erfaring som selvstændig uden tidligere indskærpelser.

Klageren medsendte en udtalelse fra sin besætningsdyrlæge, der vurderede, at brokket var væsentligt under 10 liter ud fra billeder. Dyrlægen understregede klagerens fokus på dyrevelfærd og mente, at grisen ville være blevet aflivet, hvis der havde været tvivl om dens transportegnethed. Klageren mente desuden, at brokket var blevet betydeligt større under transporten, hvilket indikerede en pludselig hændelse, som klageren ikke var skyld i.

Fødevarestyrelsens bemærkninger til klagen

Fødevarestyrelsen fastholdt sin vurdering og bemærkede, at kontrollen ved slagteriet foregår rutinemæssigt. Styrelsen anførte, at videoklippet fra slagteriet viste et lyskebrok, der tydeligt fyldte mere end 15 centimeter i diameter, og at videoen ikke viste, at grisen satte sig på broksækken. Styrelsen bemærkede, at besætningsdyrlægens vurdering alene var baseret på billeder og fastholdt, at broksækken indeholdt mindst 20 liter væske.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelser af 4. maj 2023.

Nævnets kompetence

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at afgørelser truffet i henhold til Dyrevelfærdsloven § 52, stk. 3 eller regler udstedt i medfør heraf kan påklages til nævnet. Nævnet havde dog ikke kompetence til at behandle klager over den tilsynsførendes erfaring eller formelle mangler på kontrolrapporten, da disse ikke udgør afgørelser efter dyrevelfærdsloven.

Vurdering af transportegnethed

Nævnet lagde til grund, at klageren havde transporteret en gris med lyskebrok til slagteri. Nævnet vægtede Fødevarestyrelsens oplysninger om, at grisens broksæk ved aflæsning hang ca. 20 centimeter ned fra bugvæggen og berørte begge bagben, samt at grisen satte sig på broksækken og var bevægelseshæmmet. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens vurdering af, at broksækken indeholdt mere end 20 liter mørk væske, hvilket blev understøttet af den optagne fotodokumentation.

Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens faglige vurdering af, at grisen led af kronisk bughulebetændelse og ødem, og at disse lidelser, sammenholdt med væskeansamlingen, ikke kunne være opstået under den ca. 2,5 timer lange transport. Dette førte til nævnets konklusion, at lidelsen måtte have været til stede og synlig ved pålæsning i klagers besætning.

Overtrædelse af lovgivning

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at grisen ikke var egnet til den gennemførte transport. Nævnet henviste til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra b, som forbyder transport af dyr under forhold, der kan medføre skade eller unødig lidelse, og kræver, at dyr er egnede til forsendelse. Nævnet henviste også til forordningens bilag I, kapitel I, punkt 2, litra a, der angiver, at tilskadekomne dyr og dyr med fysiologiske skavanker, der ikke kan bevæge sig uden smerter, er uegnede til transport. Desuden blev Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 2. december 2008 nævnt, som fastslår, at broksække større end 15 centimeter i diameter anses for store brok, og grise med bevægelseshæmning og tegn på komplikationer som bughindebetændelse anses for uegnede til transport.

Nævnet konkluderede, at grisen ved den pågældende transport har været udsat for smerte og lidelse og ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt i overensstemmelse med Dyrevelfærdsloven § 2 og Dyrevelfærdsloven § 3. Det forhold, at klageren ikke tidligere har modtaget en indskærpelse, ændrede ikke på, at der forelå en overtrædelse af reglerne på kontroltidspunktet.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.