Stadfæstelse af lovliggørende dispensation til motocrossbane inden for fortidsmindebeskyttelseslinje

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Aalborg Kommunes afgørelse af 27. april 2023 om lovliggørende dispensation til motocrossbanen med tilhørende anlæg inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen samt tilladelse til skiltning efter Naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 5.

Nævnets vurdering af myndighedspassivitet

Nævnet fandt, at Aalborg Kommune havde fortabt retten til at kræve motocrossbanen med tilhørende anlæg fysisk lovliggjort som følge af myndighedspassivitet. Dette blev begrundet med, at myndighederne, herunder Fredningsnævnet, Nordjyllands Amtskommune og Aalborg Kommune, løbende siden 1980'erne havde været bekendt med banens placering inden for fortidsmindebeskyttelseslinjerne. Kontinuerlige luftfotos fra 1974 og frem viste banens eksistens og omfang. Myndighedernes løbende tilladelser, såsom miljøgodkendelse og byggetilladelse til klubhuset i 1996, samt en brugsaftale med Aalborg Kommune, havde bibragt ansøger en berettiget forventning om, at banen var lovligt beliggende. Nævnet vurderede, at de arkæologiske lag og oplevelsen af fortidsminderne som landskabselementer havde været forstyrret i samme tidsperiode.

Vurdering af skiltning og reklamer

For så vidt angår tilladelsen til skiltning efter Naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 5, fandt nævnet, at motocrossbanen er et afskærmet idrætsanlæg omfattet af Bekendtgørelse om opsætning af skilte og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed i det åbne land § 18, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at beplantningen omkring banen medførte, at den opfattedes som afskærmet fra det omkringliggende landskab. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at reklamerne kun i meget begrænset omfang var synlige uden for banen, og at de var rettet mod brugere og tilskuere.

Infoskærmen blev ikke anset for at være omfattet af forbuddet mod reklamer i det åbne land, da den ifølge kommunen skulle vise kørernes tider og ikke reklamer. Den var derfor ikke opsat i kommercielt øjemed og var lovligt bestående inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen.

Afvisning af klagernes øvrige anbringender

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at klager 1 ikke havde partsstatus, og at afgørelsen var truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Der var heller ikke holdepunkter for at antage, at afgørelsen var udtryk for usaglig forskelsbehandling. Klager over kommunens tilsynsforpligtelse skulle indgives til Ankestyrelsen i henhold til Kommunestyrelseslovens § 47, stk. 1.

Ansøgning og kommunens afgørelse

Klager ansøgte den 2. marts 2016 om lovliggørende dispensation for de etablerede forhold. Næstved Kommune meddelte den 15. marts 2016 afslag på lovliggørende dispensation til trampolin, bålplads, flisebelægning og beplantning. Kommunen henviste til, at forholdene udgjorde en overtrædelse af Naturbeskyttelseslovens § 18 om fortidsmindebeskyttelseslinjen, som indeholder et generelt forbud mod tilstandsændringer. Kommunen lagde vægt på, at klager tidligere var blevet gjort opmærksom på beskyttelseslinjen, at beplantningen ville forringe udsyn til og indsyn fra fortidsmindet, og at trampolin, bålplads og flisebelægning var placeret for tæt på fortidsmindet og forringede dets værdi som landskabselement. Kommunen meddelte dog lovliggørende dispensation til en terrasse og en sø inden for beskyttelseslinjen, da disse ikke forringede fortidsmindets værdi. Der blev også meddelt dispensation til trampolin og bålplads, hvis de blev flyttet til en placering vest eller sydvest for stuehuset, så huset skærmede for udsynet til fortidsmindet.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Klager påklagede alene afslaget på lovliggørende dispensation for trampolin, bålplads, flisebelægning og beplantning til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at flisebelægningen kunne fjernes, og at hverken trampolin eller bålplads tog indsyn til eller udsyn fra fortidsmindet, da de var lave og omkranset af en hæk. Klager gjorde gældende, at de ikke var bekendt med 100-meter linjen ved jordtilkøb, og at fortidsmindet er på privat grund. De mente, at kommunens skøn var for restriktivt og ikke tog højde for almindeligt familieliv eller økonomisk proportionalitet. Klager henviste også til en tidligere afgørelse (NMK-503-00039), hvor der blev meddelt dispensation til en driftsbygning tæt på et fortidsminde, og stillede sig uforstående over for forskellen i praksis.

Kommunens bemærkninger til klagen

Næstved Kommune bemærkede, at det er ejerens ansvar at kende gældende regler. Kommunen fastholdt, at den nuværende placering af bålplads og trampolin forringede fortidsmindets værdi som landskabselement på grund af nærheden. Kommunen lagde stor vægt på, at beplantningen var foretaget inden for beskyttelseslinjen trods tidligere oplysning herom. Endelig vurderede kommunen, at udgiften til flytning ikke var uproportional i forhold til lovens hensyn.