Stadfæstelse af lovliggørende dispensation til motocrossbane inden for fortidsmindebeskyttelseslinje

Sagen omhandler en motocrossbane på matr. nr. [M1] Dall By, Dall i Aalborg Kommune, som delvist er beliggende inden for fortidsmindebeskyttelseslinjer. Disse linjer afkastes af fem gravhøje fra oldtiden, der findes syd og vest for matriklen. Omkring halvdelen af motocrossbanen ligger inden for disse beskyttelseslinjer.

Sagens forhistorie og kommunens afgørelse

I 2021 traf Aalborg Kommune en afgørelse om, at motocrossbanen var lovligt bestående, og at dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 18 ikke var nødvendig. Denne afgørelse blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af en lokal beboerforening og Danmarks Kulturarvs Forening. Nævnet ophævede kommunens afgørelse den 2. juni 2022 og hjemviste sagen til fornyet behandling, da det ikke entydigt kunne fastslås, at banen havde eksisteret i sin nuværende form før fortidsmindebeskyttelseslinjens ikrafttræden i 1961. Nævnet vurderede, at banen sandsynligvis var blevet betydeligt udvidet efter 1961, og at den visuelle påvirkning af fortidsminderne var blevet mere markant.

Den 27. april 2023 meddelte Aalborg Kommune en lovliggørende dispensation til motocrossbanen med tilhørende anlæg i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1 og Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Kommunen meddelte desuden tilladelse til reklamer og skiltning langs banesporet, på hegn og bygninger samt på flagposter i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 5. Kommunen lagde vægt på, at ansøger havde handlet i god tro og haft en berettiget forventning om lovlighed, idet tidligere myndigheder havde kendt til forholdene og udvist myndighedspassivitet. Kommunen vurderede også, at de arkæologiske lag allerede var forstyrret før 1961, og at banens udvidelse ikke væsentligt forringede indsynet til eller udsynet fra gravhøjene, som i forvejen var vanskelige at erkende grundet beplantning.

Klagernes anbringender

Den lokale beboerforening (klager 1) og Danmarks Kulturarvs Forening (klager 2) påklagede kommunens afgørelse. Klager 1 anførte blandt andet, at Aalborg Kommune ikke havde udvist god forvaltningsskik, havde begået sagsbehandlingsfejl, og at den lovliggørende dispensation ikke tilstrækkeligt vurderede grundlaget for dispensation. Klager 1 mente, at indsigten til og udsynet fra gravhøjene ville blive væsentligt forringet, og at kommunen havde udvist bevidst myndighedspassivitet. Klager 1 bestred også, at der var tale om beskedne reklamer på idrætsanlægget, og at infoskærmen var tilladt.

Klager 2 anførte, at kommunen havde udeladt vigtige informationer og at beplantning ikke kunne bruges som argument for dispensation. Klager 2 mente, at myndighedspassivitet ikke forelå for alle fortidsminder, og at arealet inden for fortidsmindebeskyttelseslinjerne til fortidsminderne 1212:47, 1212:48 og 1212:49 skulle retableres. Begge klagere fremhævede, at ansøger og kommunen havde været bekendt med de ulovlige forhold i årtier.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Aalborg Kommunes afgørelse af 27. april 2023 om lovliggørende dispensation til motocrossbanen med tilhørende anlæg inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen samt tilladelse til skiltning efter Naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 5.

Nævnets vurdering af myndighedspassivitet

Nævnet fandt, at Aalborg Kommune havde fortabt retten til at kræve motocrossbanen med tilhørende anlæg fysisk lovliggjort som følge af myndighedspassivitet. Dette blev begrundet med, at myndighederne, herunder Fredningsnævnet, Nordjyllands Amtskommune og Aalborg Kommune, løbende siden 1980'erne havde været bekendt med banens placering inden for fortidsmindebeskyttelseslinjerne. Kontinuerlige luftfotos fra 1974 og frem viste banens eksistens og omfang. Myndighedernes løbende tilladelser, såsom miljøgodkendelse og byggetilladelse til klubhuset i 1996, samt en brugsaftale med Aalborg Kommune, havde bibragt ansøger en berettiget forventning om, at banen var lovligt beliggende. Nævnet vurderede, at de arkæologiske lag og oplevelsen af fortidsminderne som landskabselementer havde været forstyrret i samme tidsperiode.

Vurdering af skiltning og reklamer

For så vidt angår tilladelsen til skiltning efter Naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 5, fandt nævnet, at motocrossbanen er et afskærmet idrætsanlæg omfattet af Bekendtgørelse om opsætning af skilte og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed i det åbne land § 18, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at beplantningen omkring banen medførte, at den opfattedes som afskærmet fra det omkringliggende landskab. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at reklamerne kun i meget begrænset omfang var synlige uden for banen, og at de var rettet mod brugere og tilskuere.

Infoskærmen blev ikke anset for at være omfattet af forbuddet mod reklamer i det åbne land, da den ifølge kommunen skulle vise kørernes tider og ikke reklamer. Den var derfor ikke opsat i kommercielt øjemed og var lovligt bestående inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen.

Afvisning af klagernes øvrige anbringender

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at klager 1 ikke havde partsstatus, og at afgørelsen var truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Der var heller ikke holdepunkter for at antage, at afgørelsen var udtryk for usaglig forskelsbehandling. Klager over kommunens tilsynsforpligtelse skulle indgives til Ankestyrelsen i henhold til Kommunestyrelseslovens § 47, stk. 1.