Påbud om undersøgelse af pesticidforurening fra maskinstation stadfæstet trods påstand om flere forurenere

Kommunen vurderede på baggrund af fundene, at der var tale om en punktkildeforurening fra aktiviteter som opblanding, påfyldning og opbevaring af pesticider på ejendommen. Særligt fundet af stoffer, der først kom på markedet efter 1992 og 2001, blev anset som bevis for, at forureningen var fortsat i den nuværende ejers driftsperiode.

Kommunens Afgørelse og Klagen

Den 25. april 2023 meddelte Vordingborg Kommune et påbud om yderligere undersøgelser for at afdække forureningens fulde omfang og udbredelse. Ejeren, repræsenteret ved en konsulent, påklagede afgørelsen. Klager anførte, at forureningen stammede fra flere forskellige forurenere over tid, da driften startede længe før klager overtog ejendommen i 1985. Klager mente derfor, at sagen skulle behandles efter Jordforureningsloven § 43, som omhandler forurening fra flere virksomheder, og at klagers andel af forureningen var ubetydelig.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Vordingborg Kommunes afgørelse af 25. april 2023 om påbud om supplerende undersøgelse af pesticidforureningen.

Nævnets Vurdering af Forureneransvar

Nævnet finder, at klager er den korrekte adressat for påbuddet. Ifølge Jordforureningsloven § 41, stk. 3, nr. 1, er den, der driver den virksomhed, hvorfra forureningen stammer, ansvarlig. Da klager har drevet maskinstation på ejendommen siden 1985, og da der er påvist forurening med stoffer, som først kom på markedet efter 1. januar 1992, er betingelserne for at meddele et undersøgelsespåbud efter Jordforureningsloven § 40 opfyldt. For et undersøgelsespåbud er det ikke et krav, at den væsentligste del af forureningen er sket efter denne dato.

Proportionalitet og Mulighed for Oprensningspåbud

Nævnet vurderer, at det ikke på forhånd kan udelukkes, at der senere kan meddeles påbud om oprensning. Fundet af pesticider som Boscalid og Epoxiconazol, der først er markedsført efter 2001, indikerer, at en del af forureningen er sket efter den tidsgrænse, der gælder for oprensningspåbud efter Jordforureningsloven § 41. Ligeledes kan et påbud efter Miljøbeskyttelsesloven § 69 ikke udelukkes. De påbudte undersøgelser er derfor proportionale, da de skal afklare omfanget og karakteren af forureningen for at vurdere grundlaget for et eventuelt senere oprensningspåbud.

Afvisning af Argument om Flere Forurenere

Nævnet afviser klagers argument om, at sagen er omfattet af Jordforureningsloven § 43. Nævnet vurderer, at der ikke er tale om én samlet forurening, men om flere sammenblandede forureninger med forskellige stoffer fra forskellige tidsperioder. De kommende undersøgelser skal netop bidrage til at afklare, hvilke dele af forureningen der kan henføres til klagers driftsperiode. At en eventuel oprensning af nyere forurening også fjerner ældre forurening, er ikke i sig selv en hindring for et påbud.

Kommunen skal fastsætte en ny frist for efterkommelse af påbuddet.

Kommunens begrundelse for påbuddet

• Risici for forurening ved håndtering af skrot.
• Opbevaring af miljøfarlige stoffer uden overdækning.
• Manglende sikring mod spild i lagerhal.

Klagepunkter

• Klager accepterede ikke undersøgelse for andre stoffer end chlorerede forbindelser.
• Chlorerede opløsningsmidler ville primært fordampe, og risikoen for jordforurening var minimal.