Planklagenævnets afgørelse om partshøring vedrørende krav om landzonetilladelse for terrænregulering

Høje-Taastrup Kommune traf den 25. januar 2023 afgørelse om, at en udført terrænregulering på ejendommen matr.nr. [M1] og [M2], [A1], 2640 Hedehusene, kræver landzonetilladelse. Ejendommens ejer klagede over afgørelsen i to separate klagesager. Planklagenævnet behandlede i denne sag spørgsmålet om overholdelse af reglerne for partshøring i henhold til Forvaltningslovens § 19 og behandlede ikke de øvrige klagepunkter. Nævnet ophævede kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Kommunen havde i sine bemærkninger til klagerne anført, at brevene af 25. januar 2023 og 17. februar 2023 ikke var afgørelser, men blot orienteringer. Planklagenævnet fandt dog, at brevet af 25. januar 2023 måtte anses for en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Brevet af 17. februar 2023 blev betragtet som et opfølgningsbrev. Sagen vedrører en terrænregulering på et ca. 3 ha stort areal, hvor terrænet er hævet med 0,5-2,0 m. Ejendommen ligger i landzone og er noteret som landbrugsejendom på ca. 35,5 ha.

Planklagenævnets kompetence og vurdering af afgørelsens karakter

Planklagenævnet er kompetent til at behandle en kommunes afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Planklagenævnet fastslog, at Høje-Taastrup Kommunes brev af 25. januar 2023 var en afgørelse i forvaltningslovens forstand, da kommunen heri tog stilling til, at den udførte terrænregulering krævede landzonetilladelse.

Partshøring og dens betydning

Klageren anførte, at kommunen ikke havde partshørt klageren forud for afgørelserne af 25. januar 2023 og 17. februar 2023, og at klagerens ønske om at afgive udtalelse ikke var imødekommet. Ifølge Forvaltningslovens § 19, stk. 1, skal en part høres, hvis myndigheden er i besiddelse af oplysninger om sagens faktiske omstændigheder eller eksterne faglige vurderinger, som parten ikke kan antages at være bekendt med, og som er til ugunst for parten og af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Manglende partshøring anses generelt for en væsentlig mangel, der kan føre til afgørelsens ugyldighed.

Planklagenævnets vurdering af partshøring

Planklagenævnet lagde til grund, at der var tilført ca. 40.000 m3 mere jord end de tidligere tilladte ca. 25.000 m3 på ejendommen. Nævnet fandt, at kommunen var forpligtet til at partshøre klageren forud for afgørelsen af 25. januar 2023. Dette skyldes, at klageren ikke var bekendt med, at afrapporteringen om den udførte terrænregulering ville blive anvendt som grundlag for en ny afgørelse til ugunst for klageren. Nævnet vurderede, at afgørelsen potentielt kunne have fået et andet indhold, hvis partshøring havde fundet sted. Afgørelsen led derfor af væsentlige retlige mangler og var ugyldig.

Afgørelse

Planklagenævnet ophæver Høje-Taastrup Kommunes afgørelse af 25. januar 2023 om, at en udført terrænregulering på ejendommen kræver landzonetilladelse, og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.