Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Denne sag vedrører en ordblind borger, som oplevede væsentlige hindringer i sin dagligdag som følge af de landsdækkende restriktioner og nedlukninger under COVID-19-pandemien. Sagen belyser de udfordringer, der opstår for borgere med specifikke læsevanskeligheder, når den digitale infrastruktur i det offentlige rum begrænses.
Klageren, der er ordblind, anførte, at han som følge af nedlukningen af samfundet i marts 2020 mistede adgangen til offentlige computere på bibliotekerne. Da bibliotekerne var lukkede, og der var risiko for smitte, blev han afskåret fra at kunne besvare digital post, tilgå nyhedskilder og deltage i nødvendig informationsudveksling. Klageren påpegede, at han ikke havde samme muligheder for at kommunikere og modtage information som borgere uden handicap.
Sagen berører desuden en tidligere tvist vedrørende adgangen til økonomisk støtte til erhvervelse af en computer. Klageren havde tidligere anmodet om støtte til en computer som et hjælpemiddel, hvilket dog blev afvist under henvisning til en principafgørelse, der fastslår, at computere som udgangspunkt betragtes som sædvanligt indbo og ikke som et handicapkompenserende hjælpemiddel. Klageren argumenterede for, at denne praksis burde fraviges under de ekstraordinære omstændigheder under pandemien, hvor adgangen til offentligt udstyr var suspenderet.
Ligebehandlingsnævnet besluttede, at klagen ikke kunne behandles, idet der hverken var påvist faktiske omstændigheder for forskelsbehandling, eller grundlag for at genoptage tidligere vurderinger.
Nævnet afviste at behandle delen om den manglende adgang til offentlige computere med henvisning til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2. Dette skyldes, at det blev vurderet som åbenbart, at klageren ikke kunne få medhold. Nævnet fandt ikke, at der forelå oplysninger, som gav anledning til at formode, at klageren var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap i forbindelse med de generelle nedlukningstiltag, der omfattede hele samfundet jf. .
For så vidt angår klagen over principmeddelelsen om computere som sædvanligt indbo, betragtede nævnet dette som en anmodning om genoptagelse af en tidligere sag. Nævnet fandt dog efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 10, at der ikke var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen. Nævnet præciserede yderligere, at:
Ligebehandlingsnævnet kan ikke tage stilling til anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning, herunder det materielle indhold i afgørelser truffet af forvaltningsmyndigheder efter sociallovgivningen.
Da klagen i denne del reelt vedrørte fortolkningen af regler i lov om social service, faldt den uden for nævnets kompetenceområde efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 1.
Med et nyt udspil til en værdighedsreform lægger regeringen op til et paradigmeskifte i socialpolitikken. De mest udsatte borgere skal fritages fra en række krav og sanktioner. Og i stedet mødes med mere omsorg og hjælp, der hvor de er.


Sagen omhandler en mand, der som følge af døvhed på det ene øre og tinnitus måtte opgive sit tidligere hverv som lærer. Han blev af et jobcenter tildelt et fire måneder langt kursusforløb hos en ekstern udbyder, der varetager kommunale forløb for blandt andet ledige fleksjobbere. Formålet med forløbet var at støtte klageren i at opnå et fleksjob.
Efter tre ugers deltagelse på et hold overgik klageren til et individuelt forløb. Ifølge en afrapportering fra kursusudbyderen skyldtes dette en vurdering af, at klageren havde brug for faste strukturer, og at det var svært for ham at være sammen med medkursisterne på holdet, muligvis som følge af hans tinnitus. Klageren anførte imidlertid, at han blev udelukket fra undervisningen uden begrundelse og uden at få indsigt i kursusforløbet.
Regeringen præsenterer en ny værdighedsreform, der skal sikre bedre hjælp, færre krav og et værdigt liv til de ca. 12.000 mest udsatte borgere i Danmark.
Et år efter FN's kritik af Danmarks indsats for borgere med handicap mangler der fortsat politisk handling. Det understreger Institut for Menneskerettigheders direktør, Louise Holck, og DH's formand, Thorkild Olesen, i denne kronik bragt i Avisen Danmark.
Klageren gjorde gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap. Han fremhævede følgende punkter:
Indklagede afviste anklagerne og anførte, at overgangen til det individuelle forløb skete efter en dialog med klageren, da han udtrykte utilfredshed med manglende fremdrift på holdet. De hævdede, at:

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med ansøgning om optagelse p...
Læs mere
Sagen omhandler en uddannet dansklærer med dysleksi (ordblindhed), der klagede over indholdet i en rapport fra et udvalg...
Læs mereLovforslag om oprettelse af Ankenævnet for Tilsynsafgørelser, styrket læring og patientsikkerhed, sprogkrav og forenkling af regler i sundhedsvæsenet