Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om opsættende virkning vedrørende tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg

Sagen omhandler en klage over Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse af 17. marts 2023, der gav tilladelse til etablering af et dybt jordvarmeanlæg på en ejendom i Virum. Tilladelsen blev meddelt med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 19.

Klagen og dens begrundelse

Klagen blev indgivet den 19. april 2023 af et forsyningsselskab, der indvinder vand i det pågældende område. Klager anmodede om opsættende virkning og fremhævede flere bekymringer:

• Stor risiko for grundvandsforurening ved etablering af jordvarmeanlæg, især i forhold til boreprocessen og støbekvaliteten.
• Ejendommen er placeret i indvindingsoplandet til en kildeplads, der leverer over en tredjedel af drikkevandsproduktionen, og som vurderes at have nogen sårbarhed.
• Indvindingsboringerne er sårbare over for forurening, da det primære grundvandsmagasin allerede er påvirket af pesticider, chlorerede opløsningsmidler og PFAS-stoffer.
• Perforering af det beskyttende lerlag over grundvandsmagasinet øger risikoen for forureningsspredning fra terræn og øvre grundvandsmagasiner.
• Der er flere mulige PFAS-forurenede grunde og kortlagte ejendomme i området.

Ejendommens geologiske forhold

Ejendommen ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Geologiske data fra GEUS’ Jupiter-database for nærliggende boringer viser en lagserie med ler, sand, grus, og flint/kalk. En boring ca. 110 m syd for ejendommen viser ler ned til ca. 51 m under terræn, efterfulgt af sand og grus, og derefter ler igen fra ca. 51 m til 57 m under terræn, før den fortsætter med sand og flint/kalk. En anden boring ca. 515 m nordøst for ejendommen viser ler ned til ca. 18,7 m under terræn.

Kommunens vurdering

Lyngby-Taarbæk Kommune vurderede, at jordvarmeanlægget kunne etableres og drives uden negativ miljøpåvirkning, da det ville overholde jordvarmebekendtgørelsen. Kommunen bemærkede, at de nærmeste indvindingsboringer er 2,5 km væk, og at anlægget er placeret mere end 300 m fra almene vandforsyningsanlæg og mindst 50 m fra andre vandindvindingsanlæg. Selvom ejendommen ligger tæt på et kortlagt areal (V1-kortlagt pga. olietanke), vurderede kommunen, at forurening herfra ikke sandsynligvis ville spredes via jordvarmeboringen, da den overordnede strømningsretning er østlig, og det kortlagte areal derfor ikke ligger opstrøms for anlægget. Kommunen afviste også PFAS-listen som grundlag for beslutning, da den er intern og ikke indikerer sikker forurening, og ingen af de nævnte PFAS-ejendomme ligger opstrøms for boringen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har truffet afgørelse efter , jf. , og tillægger klagen over Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse om tilladelse til etablering af dybt jordvarmeanlæg opsættende virkning. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. . Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. .