Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Planklagenævnet har i en række sager taget stilling til reglerne for helårsbeboelse i sommerhusområder, særligt med fokus på fortolkningen af pensionistbegrebet i planloven. Sagerne belyser de specifikke krav, der stilles for at opnå ret til at bo i sit sommerhus hele året.
Generelt er helårsbeboelse i sommerhusområder ikke tilladt i perioden fra 1. november til udgangen af februar, jf. Planloven § 40, stk. 1. Kommunen kan dog i særlige tilfælde give en personlig dispensation, som bortfalder ved ejerskifte, eller når boligen ikke længere anvendes til helårsbeboelse, jf. Planloven § 40, stk. 2.
En undtagelse gælder for pensionister, der har ejet deres sommerhus i mindst et år. De har en personlig ret til at benytte boligen til helårsbeboelse, jf. Planloven § 41, stk. 1. Hvem der betragtes som pensionist, er defineret i Planloven § 41, stk. 2 og omfatter bl.a. modtagere af folkepension, førtidspension, efterløn, fleksydelse samt personer over 60 år, der modtager pension.
En sommerhusejer modtog en privat invalidepension og mente sig berettiget til helårsbeboelse. Sagen omhandlede, hvorvidt denne type pension var omfattet af planlovens definition af en førtidspensionist.
En klager var i fleksjob og modtog fleksløn. Spørgsmålet var, om dette kunne sidestilles med at være modtager af fleksydelse, som giver ret til helårsbeboelse.
En 61-årig sommerhusejer, der havde ejet ejendommen i mange år, var stoppet med at arbejde og modtog pension. Sagen drejede sig om, hvorvidt personen opfyldte kravet om at "oppebære pension" og dermed var reelt pensioneret.
En person over 60 år modtog pension, men arbejdede samtidig på deltid i et omfang, der svarede til cirka halvdelen af en normal arbejdsuge. Sagen skulle afklare, om personen kunne betragtes som reelt pensioneret.
En person havde fået dispensation til helårsbeboelse, men fraflyttede midlertidigt sommerhuset på grund af en tidsbegrænset ansættelse i udlandet. Kommunen mente, at dispensationen var bortfaldet, da boligen ikke længere blev anvendt til helårsbeboelse.
Planklagenævnet traf afgørelse i de fem sager med følgende begrundelser:
Nævnet fandt, at en privat invalidepension ikke er omfattet af Planloven § 41, stk. 2, nr. 2. Bestemmelsen henviser specifikt til førtidspension i henhold til lov om social pension eller lignende offentlige ordninger. Da klagerens pension var privat, havde vedkommende ikke en personlig ret til helårsbeboelse og skulle i stedet søge dispensation.
Planklagenævnet fastslog, at en modtager af fleksløn ikke kan sidestilles med en modtager af fleksydelse efter Planloven § 41, stk. 2, nr. 4. Nævnet lagde vægt på, at fleksjob er en ordning for personer, der stadig er på arbejdsmarkedet, jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 116, mens fleksydelse er en tilbagetrækningsydelse for personer visiteret til fleksjob, jf. Fleksydelsesloven § 1. Klageren havde derfor ikke ret til helårsbeboelse.
Nævnet vurderede, at klageren opfyldte betingelserne i Planloven § 41, stk. 2, nr. 5. Da klageren var over 60 år og helt var udtrådt af arbejdsmarkedet, var der tale om en reel pensionering. Det var uden betydning, om pensionens størrelse var på niveau med folkepensionens grundbeløb. Klageren havde derfor en personlig ret til helårsbeboelse.
I modsætning til sag C fandt nævnet her, at klageren ikke var reelt pensioneret som krævet i Planloven § 41, stk. 2, nr. 5. Selvom klageren var over 60 år og modtog pension, anså nævnet en arbejdstid på halv tid for at gå ud over, hvad der kan betragtes som reel pensionering. Retten til helårsbeboelse var derfor ikke opfyldt.
Planklagenævnet konkluderede, at dispensationen til helårsbeboelse efter Planloven § 40, stk. 2 ikke var bortfaldet. Nævnet lagde vægt på, at fraflytningen var midlertidig på grund af en tidsbegrænset ansættelse, og at klageren fortsat var skattepligtig i Danmark med helårsbolig her. Da lovteksten ikke præciserer, hvad der forstås ved "ikke længere anvendes til helårsbeboelse", kunne det ikke stå klageren klart, at et midlertidigt udlandsophold ville medføre bortfald af retten.
Rigsarkivet er nomineret til Digitaliseringsprisen for Arne-databasen, som gør det muligt for borgere at dokumentere deres tilknytning til arbejdsmarkedet ved ansøgning om tidlig pension.


Sagen drejer sig om en klage fra en forsikret mod Nordea Pension vedrørende ophør af præmiefritagelse og udbetaling af invalidepension. Klageren, der er født i 1962 og uddannet frisør, har en livsforsikring med dækning ved tab af erhvervsevne hos Nordea Pension.
I næsten 70 kommuner kommer 75 pct. eller mere af pensionsindkomsten i gennemsnit fra grundpensionen.
I 2003 fik førtidspensionister mulighed for – frivilligt – at indbetale til den Supplerende Arbejdsmarkedspension, SUPP-ordningen. Ordningen fylder 20 år i år, og det er tid til at gøre status på ordningen.

Klagerens sag mod Pensionskassen for Farmakonomer (PKA) vedrører spørgsmålet om, hvorvidt hun er berettiget til invalide...
Læs mere
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og PensionDanmark vedrørende udbetaling af ydelser i forbindelse...
Læs mereAfskaffelse af modregning i pension pga. partners arbejdsindtægt og midlertidigt stop for frakendelse af førtidspension