Planklagenævnets afgørelser om helårsbeboelse i sommerhusområder for pensionister

Planklagenævnet traf afgørelse i de fem sager med følgende begrundelser:

Sag A: Privat invalidepension ikke omfattet

Nævnet fandt, at en privat invalidepension ikke er omfattet af Planloven § 41, stk. 2, nr. 2. Bestemmelsen henviser specifikt til førtidspension i henhold til lov om social pension eller lignende offentlige ordninger. Da klagerens pension var privat, havde vedkommende ikke en personlig ret til helårsbeboelse og skulle i stedet søge dispensation.

Sag B: Fleksløn er ikke fleksydelse

Planklagenævnet fastslog, at en modtager af fleksløn ikke kan sidestilles med en modtager af fleksydelse efter Planloven § 41, stk. 2, nr. 4. Nævnet lagde vægt på, at fleksjob er en ordning for personer, der stadig er på arbejdsmarkedet, jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 116, mens fleksydelse er en tilbagetrækningsydelse for personer visiteret til fleksjob, jf. Fleksydelsesloven § 1. Klageren havde derfor ikke ret til helårsbeboelse.

Sag C: Betingelser for reel pensionering opfyldt

Nævnet vurderede, at klageren opfyldte betingelserne i Planloven § 41, stk. 2, nr. 5. Da klageren var over 60 år og helt var udtrådt af arbejdsmarkedet, var der tale om en reel pensionering. Det var uden betydning, om pensionens størrelse var på niveau med folkepensionens grundbeløb. Klageren havde derfor en personlig ret til helårsbeboelse.

Sag D: Betingelser for reel pensionering ikke opfyldt

I modsætning til sag C fandt nævnet her, at klageren ikke var reelt pensioneret som krævet i Planloven § 41, stk. 2, nr. 5. Selvom klageren var over 60 år og modtog pension, anså nævnet en arbejdstid på halv tid for at gå ud over, hvad der kan betragtes som reel pensionering. Retten til helårsbeboelse var derfor ikke opfyldt.

Sag E: Dispensation ikke bortfaldet ved midlertidig fraflytning

Planklagenævnet konkluderede, at dispensationen til helårsbeboelse efter Planloven § 40, stk. 2 ikke var bortfaldet. Nævnet lagde vægt på, at fraflytningen var midlertidig på grund af en tidsbegrænset ansættelse, og at klageren fortsat var skattepligtig i Danmark med helårsbolig her. Da lovteksten ikke præciserer, hvad der forstås ved "ikke længere anvendes til helårsbeboelse", kunne det ikke stå klageren klart, at et midlertidigt udlandsophold ville medføre bortfald af retten.

Parternes argumenter

• Klageren anførte, at hendes erhvervsevne var nedsat til 1/3 eller mindre, og at hendes tilstand ikke var blevet forbedret siden selskabets oprindelige vurdering. Hun henviste til en lægeerklæring af 3/5 2010 fra egen læge, der beskrev hendes helbredsmæssige problemer, herunder kroniske smerter, degenerativ ryglidelse og psykisk reaktion på kræftlidelsen.
• Nordea Pension fastholdt, at klagerens generelle erhvervsevne ikke var nedsat med 2/3 eller mere. Selskabet lagde vægt på speciallægeerklæringen og anførte, at klageren ville være i stand til at arbejde mere end 1/3 af en normal arbejdsuge i et ikke-skulderbelastende erhverv. Selskabet anførte desuden, at en eventuel tilkendelse af førtidspension ikke i sig selv ville berettige klageren til udbetaling fra forsikringen.