Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Underemner
Dokument
Denne sag behandlede en tvist i faglig voldgift mellem Serviceforbundet og Fagligt Fælles Forbund (Klager) og DI for ISS Facility Service A/S (Indklagede). Konflikten omhandlede, hvorvidt medarbejdere, der arbejder under de særlige bestemmelser (særbestemmelser) for skadesservice og levnedsmiddelindustrien, har krav på at modtage anciennitets- og servicetillæg under sygdom i medfør af Serviceoverenskomstens generelle § 16, stk. 1, 5. afsnit, der definerer 'Løn under sygdom' som inkluderende disse tillæg.
Medarbejderne var omfattet af særbestemmelser, hvis regler om sygeløn blev ændret i år 2000. Disse særbestemmelser bestemmer, at der betales supplerende sygeløn til præstationsløn plus eventuelle specifikke tillæg (f.eks. skadesservicetillæg). Denne supplerende sygeløn ydes maksimalt for 100 kalenderdage. Særbestemmelserne indeholder desuden en bestemmelse om regelsuspension, der specifikt suspenderer fællesoverenskomstens § 7, stk. 4 og 5, vedrørende nærmere angivne løntillæg.
Serviceoverenskomstens generelle § 16, stk. 1, om sygeløn blev derimod væsentligt ændret ved overenskomstforhandlingerne i 2007 og 2010. Den gældende 2010-2012 overenskomst definerede 'Løn under sygdom' som:
Løn under sygdom defineres som præstationsløn, servicetillæg og anciennitetsstillæg, jf. §§ 6, 6a og 10.
Denne generelle bestemmelse begrænsede retten til løn under sygdom til maksimalt 56 kalenderdage, hvilket skabte en konflikt med særbestemmelserne, der fortsat hjemlede 100 dages supplerende sygeløn.
Klager argumenterede implicit for, at den nye, gunstigere definition af 'Løn under sygdom' i den generelle overenskomst skulle finde anvendelse, i hvert fald i de første 56 dage, hvorefter særbestemmelsernes øvrige regler (f.eks. de resterende 44 dage) kunne overtage. Indklagede fastholdt, at særbestemmelserne, der giver ret til supplerende sygeløn i 100 dage, er udtømmende og har deres egen, specifikke beregningsmodel, som ikke kan suppleres af den generelle overenskomsts definition af 'Løn under sygdom'.
| Bestemmelse | Omfang af betaling | Antal dage | Beregningstype |
|---|
| Generel § 16 | Løn (inkl. anciennitet/service) | 56 kalenderdage | Fuld løn (defineret) |
| Særbestemmelser | Supplerende sygeløn (Præstationsløn + spec. tillæg) | 100 kalenderdage | Supplerende løn |
Det blev bemærket, at indholdet af sygelønsbestemmelserne for særbestemmelserne kom til at adskille sig væsentligt fra Serviceoverenskomstens § 16 efter 2007/2010-ændringerne, hvilket talte imod en supplerende fortolkning.
Opmanden (højesteretsdommer Vibeke Rønne) tilkendegav sin opfattelse, da der ikke kunne opnås flertal blandt sidedommerne. Kendelsen blev frafaldet og tilkendegivelsen taget til efterretning.
Indklagedes frifindelsespåstand blev taget til følge.
Opmanden fandt, at særbestemmelserne om sygeløn udtømmende regulerede de ansattes betaling under sygdom, og at de ikke skulle suppleres med definitionerne fra Serviceoverenskomstens § 16.
... udtømmende gør op med, hvilken betaling under sygdom, der skal ydes ansatte, der er omfattet af disse bestemmelser.
Da særbestemmelsernes sygebetalingsregel således erstatter reglen i Serviceoverenskomstens § 16, blev arbejdsgiveren (ISS) frifundet.
Omkostninger: Hver part skal bære sine egne omkostninger for voldgiftsretten og dele opmandens honorar ligeligt.
Indenrigs- og SundhedsministerietNye rapporter belyser sammenhængen mellem helbred og beskæftigelse samt behovet for en mere koordineret indsats på tværs af sektorer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
SkatteministerietStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har sendt en række udkast til ændringer af bekendtgørelser og vejledninger i høring. Ændringerne er primært en følge af L 172 (Reform af universitetsuddannelser m.v.), men indeholder også andre lovtekniske justeringer. Alle ændringer forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.
Den mest markante ændring er indførelsen af nye regler for dimittenders ret til dagpenge. Dette sker for at tilpasse dagpengesystemet til den nye universitetsreform.
Nye regler for kandidat- og erhvervskandidatuddannelser: Personer, der gennemfører en kandidat- eller erhvervskandidatuddannelse normeret til mindst 12 måneders varighed, vil fremover kunne opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår. Dette er en væsentlig udvidelse, da det giver en ny vej til dagpenge for en stor gruppe nyuddannede.
Rapporten er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen
Oversigt over de gældende afgiftssatser og beløbsgrænser for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og arbejdsulykkeserstatninger.
De nye krav vil i hovedtræk svare til de gældende regler for personer med en erhvervsmæssig uddannelse på mindst 18 måneder, men med den vigtige undtagelse, at der ikke længere stilles krav om, at uddannelsen skal være SU-berettiget.
| Berørt gruppe | Gammel situation (primært) | Ny situation (tilføjelse) | Betingelse | Ikrafttrædelse |
|---|---|---|---|---|
| Nyuddannede | Ret til dagpenge på dimittendvilkår krævede typisk en erhvervsmæssig uddannelse på min. 18 mdr. eller en SU-berettiget uddannelse. | Ret til dagpenge på dimittendvilkår udvides til at omfatte kandidat- og erhvervskandidatuddannelser. | Uddannelsen skal være normeret til mindst 12 måneders varighed. | 1. juli 2025 |
Høringspakken indeholder også en række andre, primært tekniske, ændringer. Disse ændringer medfører ikke materielle ændringer i gældende regler, men er nødvendige for at opdatere bekendtgørelserne i overensstemmelse med ny lovgivning. Dette omfatter:
Høringen omfatter udkast til ændringer i følgende seks bekendtgørelser med tilhørende vejledninger:
Eventuelle bemærkninger til de fremlagte udkast skal være Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i hænde senest den 23. juni 2025. De nye regler forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.
Sagen omhandlede et krav fra sagsøger A, en tidligere ansat (funktionær) hos H & M Hennes & Mauritz A/S (H&M), om godtgø...
Læs mereSagen angik en tvist mellem Salling Group A/S (repræsenteret af Dansk Erhverv) og A (repræsenteret af HK Danmark), en ti...
Læs mereReform af dagpengesystemet: Indførelse af beskæftigelsestillæg og ændrede vilkår for dimittender
