Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til stuehus og maskinhus i Beder

Sagen omhandler Aarhus Kommunes afslag på landzonetilladelse til opførelse af et stuehus og et maskinhus på en ubebygget landbrugsejendom i Beder. Ejendommen, der består af fire samnoterede matrikler med et samlet areal på ca. 25 ha, er tinglyst som en bygningsløs landbrugsejendom. Den ansøgte matrikel, matr.nr. [M1], er ca. 19,4 ha og ligger i landzone, delvist inden for kystnærhedszonen og et nitratfølsomt indvindingsområde. Et mindre område er også udpeget med naturbeskyttelsesinteresse i kommuneplanen.

Oprindeligt blev der ansøgt om placering af et stuehus på 332 m² med integreret garage på 100 m² samt et maskinhus på 200 m² på matr.nr. [M2]. Denne placering blev afvist af kommunen grundet grundvandsinteresser. Herefter blev to alternative placeringer på matr.nr. [M1] foreslået.

Kommunens afgørelse

Den 9. marts 2023 gav Aarhus Kommune afslag på landzonetilladelsen. Kommunen begrundede afslaget med, at den ansøgte placering på matr.nr. [M1] var uhensigtsmæssig, da den lå lige uden for landsbyafgrænsningen. Kommunen lagde vægt på, at der ikke var en ret til at få gennoteret en landbrugsejendom til beboelse, selvom Landbrugsstyrelsen var indstillet på at aflyse deklarationen. Desuden vurderede kommunen, at det ansøgte ikke var afhængigt af kystnærhed og derfor ikke burde placeres inden for kystnærhedszonen. Endelig lagde kommunen afgørende vægt på risikoen for uhensigtsmæssig præcedensvirkning i lignende sager med bygningsløse landbrugsejendomme.

Klagen til Planklagenævnet

Ejeren klagede over afgørelsen og anførte, at der var opstået en berettiget forventning om tilladelse, da kommunen angiveligt havde været positivt indstillet. Klageren fremhævede, at Landbrugsstyrelsen havde gennoteret ejendommen, hvilket de kun ville gøre med en positiv tilkendegivelse fra kommunen. Klageren bestred også kommunens sammenligning med en tidligere sag (NMK-31-00701) og argumenterede for, at de foreslåede placeringer ville udgøre en "huludfyldning" mellem eksisterende ejendomme. Endvidere anførte klageren, at ejendommens størrelse ikke burde påvirke muligheden for at oprette en landbrugsejendom, og at de nye placeringer undgik drikkevandsinteresser.

Planklagenævnet stadfæstede Aarhus Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til placering af stuehus og maskinhus. Nævnet foretog en fuld prøvelse af kommunens skønsmæssige vurdering.

Vurdering af erhvervsmæssig nødvendighed

Nævnet vurderede først, om det ansøgte var undtaget fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Selvom et stuehus på en landbrugsejendom normalt anses for erhvervsmæssigt nødvendigt for at opfylde bopælspligten efter Landbrugsloven § 9, stk. 1, fandt nævnet, at Landbrugsstyrelsens gen-/omregistrering af ejendommen som landbrugsejendom med bopælspligt var sket på et forkert grundlag. Dette skyldtes, at registreringen var baseret på en forudsætning om, at Aarhus Kommune ville give landzonetilladelse. Derfor kunne det ansøgte stuehus ikke betragtes som erhvervsmæssigt nødvendigt, og det krævede således landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Nævnet tog ikke stilling til maskinhusets erhvervsmæssige nødvendighed, da det blev betragtet som et samlet projekt.

Vurdering af afslag på landzonetilladelse

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afslag. Nævnet lagde vægt på, at det ansøgte ikke var erhvervsmæssigt nødvendigt og ville stride mod landzonebestemmelsernes formål om at forhindre byspredning og sikre, at byudvikling sker gennem planlægning. Placeringen tæt på landsbyafgrænsningen ville desuden medvirke til at udviske grænsen mellem by og land. Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en landzonetilladelse. Den eventuelle berettigede forventning, som kommunen måtte have skabt, kunne ikke opveje de beskyttelseshensyn, som planlovens landzoneregler har til formål at varetage. Nævnet afviste også klagerens argument om "huludfyldning" og lagde særligt vægt på hensynet til at undgå uønsket præcedens.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.