Planklagenævnets stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til stuehus og maskinhus i Aarhus Kommune

Sagen omhandler en klage over Aarhus Kommunes afslag på landzonetilladelse til opførelse af et stuehus på 332 m² med integreret garage på 100 m² samt et maskinhus på 200 m² på en ejendom i Beder. Ejendommen, der er beliggende i landzone, består af fire samnoterede matrikler med et samlet areal på ca. 25 ha og er noteret som en bygningsløs landbrugsejendom. Denne status skyldes en tinglyst deklaration, som var en forudsætning for en tidligere udstykning af ejendommens beboelse.

Ejendommens placering og de planlægningsmæssige bindinger

Ejendommen er placeret ca. 1,4 km fra kysten og ligger dermed inden for kystnærhedszonen. Dele af arealet er udpeget med naturbeskyttelsesinteresser og potentielle økologiske forbindelser i kommuneplanen, mens andre dele ligger inden for nitratfølsomme indvindingsområder. Ansøgeren havde oprindeligt foreslået en placering, som blev mødt med indsigelser grundet grundvandsinteresser, hvorefter to alternative placeringer på matr.nr. [M1] blev bragt i forslag – henholdsvis tæt på en eksisterende vej og nær landsbyafgrænsningen.

Spørgsmålet om erhvervsmæssig nødvendighed og undtagelse fra tilladelseskravet

Et centralt punkt i sagen var, om byggeriet kunne anses for erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugsdriften, hvilket ville undtage det fra kravet om landzonetilladelse efter Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Klageren argumenterede for, at Landbrugsstyrelsen var indstillet på at omnotere ejendommen til en landbrugsejendom med bopælspligt og aflyse den bygningsløse deklaration.

Planklagenævnet vurderede dog, at Landbrugsstyrelsens positive indstilling var betinget af, at kommunen først meddelte landzonetilladelse. Da ejendommen på ansøgningstidspunktet var noteret som bygningsløs, og der ikke forelå en aktuel bopælspligt uafhængigt af det ansøgte projekt, kunne huset ikke betragtes som erhvervsmæssigt nødvendigt. Nævnet fastslog derfor, at opførelsen krævede landzonetilladelse jf. Planloven § 35, stk. 1.

Kommunens afslag og klagerens argumenter om berettigede forventninger

Aarhus Kommune begrundede sit afslag med, at placeringen tæt på landsbyafgrænsningen var uhensigtsmæssig, og at der ikke er en automatisk ret til at genopføre beboelse på en bygningsløs ejendom. Kommunen lagde vægt på risikoen for uønsket præcedens og hensynet til kystnærhedszonen.

Klageren anførte i sin klage, at der var opstået en berettiget forventning om en tilladelse, da kommunen indledningsvist havde udvist en positiv holdning. Klageren mente desuden, at projektet kunne betragtes som "huludfyldning" mellem eksisterende ejendomme, og at de nye placeringer tog tilstrækbart hensyn til drikkevandsinteresserne.