Afslag på dispensation til vejudlæg i Lyngby-Taarbæk Kommune grundet overtrædelse af minimumsgrundstørrelse i lokalplan

Lyngby-Taarbæk Kommune traf den 28. februar 2023 afgørelse om at give afslag på dispensation fra en lokalplan i forbindelse med et ansøgt vejudlæg på en ejendom i Kongens Lyngby. Sagen opstod, da ejeren af ejendommen ønskede at etablere et vejudlæg langs det sydlige skel for at give vejadgang til en nabomatrikel. Dette vejudlæg ville medføre, at ejendommens resterende grundareal ville blive reduceret til 758 m².

Lokalplanens krav til grundstørrelse og vejareal

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 291 for villakvarteret ved Folkeparken. I lokalplanens § 4.1 er der fastsat specifikke krav til grundstørrelser i området for at bevare kvarterets karakter. Bestemmelsen lyder:

"4.1. Grunde må ikke være mindre end 900 m² eks. vejareal. Koteletgrunde må ikke være mindre end 1.000 m²."

Kommunen vurderede, at det ansøgte vejudlæg ville bringe grundens størrelse under den tilladte grænse, og at der ikke var særlige forhold på ejendommen, der kunne begrunde en dispensation. Kommunen lagde vægt på, at projektet gik imod lokalplanens intentioner om at sikre områdets åbne og grønne karakter.

Uenighed om lokalplanens anvendelse ved vejudlæg

Klageren argumenterede for, at lokalplanens § 4.1 ikke var relevant for sagen. Argumentet byggede på, at bestemmelsen findes under overskriften "Udstykning", og da der ikke var tale om en udstykning af ejendommen, men blot et vejudlæg, mente klageren, at forholdet var umiddelbart tilladt i henhold til Planloven § 18. Klageren påpegede desuden, at det i dag er et krav efter udstykningsloven, at en ejendom har adgang til offentlig vej, og at det ansøgte vejudlæg ikke ville påvirke naboerne eller kvarteret negativt.

Planklagenævnets fortolkning af ordlyden

Planklagenævnet tog i sin behandling stilling til det retlige spørgsmål om, hvorvidt forholdet krævede dispensation eller var umiddelbart tilladt. Nævnet fokuserede på den præcise ordlyd i lokalplanens § 4.1. Nævnet bemærkede, at bestemmelsen eksplicit regulerer grundstørrelser "ekskl. vejareal".

Efter nævnets opfattelse betyder denne formulering, at det er i strid med lokalplanen at foretage dispositioner – herunder vejudlæg – der reducerer det resterende grundareal til under 900 m², uanset om der foretages en ejendomsretlig udstykning eller ej. Da arealet efter vejudlægget ville lande på 758 m², var der tale om en klar overtrædelse af lokalplanen, hvilket kræver dispensation efter Planloven § 19.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Lyngby-Taarbæk Kommunes afslag på dispensation. Nævnet fastslog, at etableringen af vejudlægget kræver dispensation fra lokalplanens § 4.1, da grundarealet eksklusive vejareal ville blive mindre end de foreskrevne 900 m².