Planklagenævnets afvisning af klage over dispensation til bibeholdelse af redskabsskur og overdækket terrasse

Esbjerg Kommune meddelte den 7. marts 2023 dispensation fra lokalplan nr. 114 for en ejendom beliggende ved Grønningen i Bramming by. Dispensationen tillod bibeholdelse af et redskabsskur på 9 m² og en overdækket terrasse på 39 m² på ejendommen. Det samlede areal for disse bygninger er 48 m².

Lokalplan nr. 114, et tæt-lav boligområde, fastsætter i sin § 7, stk. 2, at garager, udhuse og lignende mindre bygninger ikke må have et samlet areal større end 25 m².

En nabo indgav klage over kommunens afgørelse den 24. marts 2023, som Planklagenævnet modtog den 5. april 2023. Klageren anførte, at dispensationen var urimelig og ikke burde være givet. Klagen fremhævede flere punkter:

• Den overdækkede terrasse og redskabsskuret overholder ikke lokalplanens § 7, stk. 2, og bør derfor rives ned.
• Den overdækkede terrasse tager lys fra klagerens hus og skaber skygge.
• Redskabsrummet og den overdækkede terrasse er for store til grunden og medfører væsentlig gene, plage og ubehag.
• Bygningerne medfører en væsentlig værdiforringelse af klagerens ejendom, da de spærrer for det frie udsyn.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse om dispensation, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til skønsmæssige spørgsmål, herunder spørgsmål vedrørende afgørelsens hensigtsmæssighed.

Nævnets vurdering af klagen

Planklagenævnet fandt, at klagen ikke indeholdt retlige spørgsmål. Nævnet lagde vægt på, at klagen primært omhandlede, at det ansøgte var i strid med lokalplanens § 7, stk. 2. Da kommunen havde truffet en afgørelse om dispensation fra denne bestemmelse, forstod nævnet klagepunktet som en indsigelse mod kommunens skønsmæssige beslutning om at give dispensation. En sådan skønsmæssig vurdering kan ikke efterprøves af Planklagenævnet.

Nævnet bemærkede yderligere, at klagerens anførsler om, at de opførte bygninger ikke hørte hjemme på en så lille grund, var til væsentlig gene, og medførte værdiforringelse af ejendommen, ligeledes blev opfattet som klager over afgørelsens hensigtsmæssighed set i forhold til klagerens interesser. Disse er også skønsmæssige spørgsmål.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående afviste Planklagenævnet at behandle klagen, da den udelukkende indeholdt skønsmæssige spørgsmål, som nævnet ikke har kompetence til at vurdere. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.