Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Sagen omhandlede to tiltalte, T1 og T2, som i forening blev anklaget for groft hærværk og adskillige overtrædelser af naturbeskyttelses- og fredningsbestemmelser i Skagen. Forholdene fandt sted den 26. oktober 2019, hvor T2, en entreprenør, efter aftale med T1, anvendte en læssemaskine til at flytte sand og rodfæstet bevoksning fra to klithedeområder (klithede) på Skagen Sønderstrand, der er ejet af Frederikshavn Kommune.
Anklagemyndigheden rejste tiltale for fire forhold. Kerneanklagen (forhold 1) var groft hærværk af betydeligt omfang, der havde ødelagt ca. 1189 m² klithede, hvilket medførte betydelig skade, jf. Straffeloven § 291, stk. 2.
De øvrige forhold vedrørte ulovlige terrænændringer i et beskyttet hedeområde, jf. Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 1, og inden for strandbeskyttelseslinjen, jf. Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1. Desuden var der rejst tiltale for overtrædelse af de lokale fredningsbestemmelser, herunder for motorkørsel på beskyttet areal, jf. Naturbeskyttelsesloven § 41, stk. 1.
T1 nægtede sig skyldig og hævdede, at han ikke havde bestilt T2 til arbejdet. Han erkendte dog at have talt med T2 om sandfodring i området dagen inden hændelsen. T1 tilbød senere kommunen at betale for reetableringen for at skabe ro om sagen.
T2 erkendte at have udført terrænændringerne, men nægtede hærværk (forhold 1). Han forklarede, at T1 havde tilskyndet ham til at flytte sandet for en betaling på 10.000 kr. T2 anførte, at der var flyttet en mindre mængde sand (anslået 120-130 m³) end anklagemyndighedens påstand (3.000 m³). T2 gjorde gældende, at der ikke kunne straffes i sammenstød mellem Straffeloven og Naturbeskyttelsesloven.
Retten i Hjørring fandt begge tiltalte skyldige i alle forhold. Retten lagde vægt på, at T2’s forklaring om, at arbejdet blev udført efter tilskyndelse fra T1 mod betaling, var troværdig, mens T1’s forklaring om T2’s eget initiativ fremstod usandsynlig. Begge handlede forsætligt.
Retten fastslog, at indgrebet var ødelæggelse og beskadigelse på andres ejendom og på grund af det betydelige fysiske omfang (1189 m² berørt areal og 1 meter afkortning af klittoppe) kvalificerede det som betydeligt hærværk, jf. Straffeloven § 291, stk. 2.
Overtrædelsen af de generelle beskyttelsesregler i naturbeskyttelsesloven (forhold 2 og 3) blev absorberet af strafansvaret efter Straffelovens hærværksbestemmelse. Dog fandt retten, at overtrædelsen af de specifikke fredningsbestemmelser (forhold 4) skulle straffes i sammenstød, da fredningen udtrykker en særlig beskyttelsesværdig interesse, jf. .
Begge tiltalte blev idømt betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste:
De 10.000 kr., som T2 modtog for arbejdet, blev konfiskeret hos ham, jf. Straffeloven § 75, stk. 1.
Erstatningskravet fra Frederikshavn Kommune på 311.974 kr. blev afvist og henvist til civilt søgsmål grundet utilstrækkelig dokumentation for beløbets størrelse.
Miljø- og LigestillingsministerietSom en del af den nye strafreform bliver der slået hårdere ned overfor naturkriminalitet.
Sagen omhandler en forening og fire tiltalte individer, som i perioden 2016 til 2017 udførte omfattende kystbeskyttelsesforanstaltninger på en kyststrækning og i klitfredede arealer i By1 uden den nødvendige tilladelse. Handlingerne skete som reaktion på, at sommerhuse i området var i fare for at styrte i havet grundet erosion.
De tiltalte blev sigtet for to hovedforhold, som begge udgjorde ulovlig kystsikring i strid med Kystbeskyttelsesloven § 16, stk. 1, nr. 1 (nu § 3, stk. 1) og Naturbeskyttelsesloven § 89, stk. 1, nr. 1 (vedrørende klitfredning):
Det skal koste dyrt at ødelægge vores fælles natur og dyreliv, og straffen skal være langt hårdere for dem, der begår naturkriminalitet. Det er hovedpunkterne på naturområdet i en ny strafreform.
Regeringen vil skrue hårdt op for bødestraffen til landmænd, der spreder gylle på frossen jord. Der skal sættes en stopper for den økonomiske fordel, der kan være i at risikere en bøde frem for at investere i større kapacitet i gylletankene.
De tiltalte, der inkluderede foreningens formand, medlemmer og administrator af foreningskontoen, nægtede sig skyldige. De tiltalte henviste til, at handlingerne var nødvendige for at redde deres ejendomme, og påberåbte sig derfor straffrihed efter Straffeloven § 14 om nødret samt Grundloven § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed.
Endvidere gjorde forsvaret gældende, at de danske myndigheder havde tilsidesat deres handlepligt i henhold til Natura 2000-planen og habitatdirektivet, og at kystsikringen skulle anses som legitime naturbeskyttelsesforanstaltninger, der sikrede Natura 2000-området som helhed.
Retten i Hjørring fandt, at Foreningen Tiltalte5 udgjorde et selvstændigt strafsubjekt i henhold til Straffelovens kapitel 5, og fandt alle tiltalte skyldige.
Sagen vedrører en landmand, T, der blev tiltalt for overtrædelse af **Gødningsanvendelsesloven § 5** ved at have gødsket...
Læs mere
Danmarks Naturfredningsforening (DN) klagede over Hjørring Kommunes håndtering af en sag om bortgravning af klithede ved...
Læs mereTilladelse til vandstandshævning i Smidie Fenner stadfæstes
