Klage over Aarhus Kommunes vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 106, Temaplan – Landskabet i Aarhus

Aarhus Kommune vedtog den 12. oktober 2022 kommuneplantillæg nr. 106, "Temaplan – Landskabet i Aarhus". Formålet med tillægget er at varetage landskabelige interesser i det åbne land, sikre hensyn til særlige karaktertræk og visuelle oplevelser samt regulere byggeri og anlæg i sårbare landskaber. Planområdet omfatter hele kommunegrænsen og udpeger cirka 15.290 hektar bevaringsværdige landskaber.

To beboere i kommunen klagede over planvedtagelsen. Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål: om reglerne for partshøring var overholdt, og om kommunen havde overholdt officialprincippet i forbindelse med planvedtagelsen. Nævnet behandlede ikke et klagepunkt vedrørende Husdyrbrugsloven.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed eller gyldighed af afgørelser, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger.

Spørgsmål om partshøring

Klagerne anførte, at de skulle have været partshørt i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplantillægget, da det ville have betydning for en tilladelse efter Husdyrbrugsloven.

Reglerne om partshøring er fastsat i Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Partsstatus tildeles personer med en væsentlig og individuel interesse i sagen, hvor afgørelsen berører dem med en vis styrke og intensitet, og ikke en større, ubestemt kreds. Selvom en plan generelt berører mange, kan enkeltpersoner opnå partsstatus, hvis de berøres i særlig grad.

Planklagenævnet vurderede, at klagerne ikke var så væsentligt og individuelt berørte af planvedtagelsen, at de havde partsstatus. Nævnet lagde vægt på, at kommuneplantillægget omfatter hele kommunen og et stort areal af bevaringsværdige landskaber, hvilket betyder, at planlægningen berører en bredere personkreds. Kommunen var derfor ikke forpligtet til at partshøre klagerne.

Beslutningsgrundlaget og officialprincippet

Klagerne gjorde gældende, at kommunens oplysning af sagen led af væsentlige mangler, herunder på grund af den manglende partshøring og inddragelse af en ansøgning efter Husdyrbrugsloven.

Kommunen skal overholde almindelige forvaltningsretlige principper, herunder officialprincippet, som indebærer, at kommunen selv skal fremskaffe de nødvendige oplysninger for at sikre et tilstrækkeligt faktisk og retligt grundlag for afgørelsen. Ved planvedtagelser har kommunen et meget vidtgående planlægningsmæssigt skøn i forhold til indholdet og omfanget af de oplysninger, der tilvejebringes. Planklagenævnet kan ikke efterprøve, om planlægningen er hensigtsmæssig eller rimelig, men kan prøve, om den er i overensstemmelse med lovens udtrykkelige bestemmelser.

Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde handlet i strid med officialprincippet. Dette skyldtes, at kommunen ikke var forpligtet til at foretage en partshøring, og at kommunen har et vidtgående skøn med hensyn til inddragelse af hensyn og oplysninger, medmindre lovgivningen udtrykkeligt kræver det.

Forhold der ikke blev behandlet

Et klagepunkt vedrørende Husdyrbrugsloven § 16 b blev ikke behandlet af Planklagenævnet, da dette spørgsmål falder uden for nævnets kompetence og relaterer sig til afgørelser efter Husdyrbrugsloven. Planklagenævnet har ikke kompetence til at behandle sager under denne lov. Ifølge Forvaltningsloven § 7, stk. 2 skal en myndighed videresende henvendelser, der ikke vedrører dens sagsområde, til rette myndighed. Da det ikke fremgik, om der var truffet en endelig afgørelse efter Husdyrbrugsloven, videresendte Planklagenævnet ikke klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over kommuneplantillæg nr. 106, Temaplan – Landskabet i Aarhus. Dette betyder, at kommuneplantillægget fortsat er gældende.

Afgørelsens gyldighed og klageadgang

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Klagegebyr

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3. Afgørelsen vedrørende klagegebyret kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.