Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om inddragelse af overskydende betalingsrettigheder for 2022. Sagen vedrører en landbruger i Esbjerg V, hvis betalingsrettigheder blev inddraget af Landbrugsstyrelsen.
Den 9. februar 2023 traf Landbrugsstyrelsen afgørelse om at inddrage fire af klagerens uudnyttede betalingsrettigheder, svarende til i alt 3,32 ha. Begrundelsen for inddragelsen var, at klageren ikke havde udnyttet betalingsrettighederne i 2021 og 2022, enten fordi der ikke var søgt om grundbetaling til et støtteberettiget areal på minimum 2,00 ha, eller fordi ansøgningen om grundbetaling i 2022 var blevet afslået. Landbrugsstyrelsen henviste til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 27, stk. 1 som grundlag for afgørelsen.
Det blev desuden oplyst, at betalingsrettighederne blev afskaffet pr. 31. december 2022, og at inddragelsen derfor ikke ville have reel betydning for klageren, da det fra ansøgningsåret 2023 ikke længere er et krav at råde over betalingsrettigheder for at modtage grundbetaling.
Landbrugeren påklagede afgørelsen den 15. februar 2023 og fremsendte supplerende bemærkninger den 30. marts 2023. Klageren anførte navnlig:
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 9. februar 2023 om inddragelse af overskydende betalingsrettigheder for 2022. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Nævnet konstaterede, at betalingsrettighederne blev afskaffet pr. 31. december 2022, og at det fra ansøgningsåret 2023 ikke længere er et krav at råde over betalingsrettigheder for at kunne søge om grundbetaling. På denne baggrund fandt nævnet, at klagen ikke længere var aktuel.
Nævnet lagde vægt på, at inddragelsen af klagerens betalingsrettigheder for 2022 ikke ville få betydning for klagerens mulighed for at søge støtte under grundbetalingsordningen i 2023 og fremefter. Det blev vurderet, at inddragelsen heller ikke ville have selvstændig betydning i forhold til handelsværdien eller eventuel pantsætning af betalingsrettighederne, da de alligevel ville være ophørt pr. 1. januar 2023. Nævnet vurderede derfor, at klageren ikke længere havde en økonomisk interesse i sagen som følge af betalingsrettighedernes ophør.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Sagen er behandlet i henhold til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 27, stk. 1, jf. Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1.
Stor interesse for tilskudsordning betyder, at danske landbrugere og gartnere planlægger grønne investeringer for 1,1 mia. kroner efter ansøgningsboom.
En landbruger ansøgte i 2015 om grundbetaling og grøn støtte til i alt 45,22 hektar, herunder 1,94 hektar med vårhavre i mark 1-0, som inkluderede den omstridte mark 1b. Landbrugsstyrelsen gennemførte kontrol og konstaterede, at mark 1b på 0,30 hektar, anmeldt som vårhavre, reelt var græs uden kløvergræs og fysisk adskilt af et hegn. Styrelsen fandt, at aktivitetskravet for græsarealer ikke var opfyldt, da arealet hverken var slået eller tilstrækkeligt afgræsset. Dette førte til en nedsættelse af det støtteberettigede areal med 1,10 hektar til 44,11 hektar. Som følge heraf traf Landbrugsstyrelsen afgørelse om inddragelse af 1,92 hektar overskydende betalingsrettigheder, da landbrugeren rådede over 46,03 hektar betalingsrettigheder, men kun havde 44,11 hektar støtteberettiget areal. Styrelsen henviste til og vedrørende aktivitetskravet og vedrørende inddragelse af betalingsrettigheder.
Landbrugsstyrelsen minder om fristen for indberetning af gødningsregnskab for planperioden 2024/2025 for at undgå bøder og nedsat landbrugsstøtte.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har modtaget 12 konkrete anbefalinger fra en ekspertgruppe, der skal accelerere indsatsen for udtagning af kulstofrige lavbundsjorder frem mod 2030.
Landbrugeren klagede over afgørelserne og anførte, at mark 1b var støtteberettiget, da den indgik i en hønsegård, hvor varierende plantehøjde var vigtig for dyrevelfærden. Klageren mente, at hønsene havde afgræsset arealet tilstrækkeligt og bestred antallet af inddragede betalingsrettigheder. Landbrugsstyrelsen fastholdt, at mark 1b skulle betragtes som en selvstændig mark på grund af afgrødeforskellen og den fysiske adskillelse, og at dyrevelfærdskrav ikke var en støttebetingelse under grundbetalingsordningen.
Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelser fra februar 2016 vedrørende nedsættelse af direkte arealstø...
Læs mereSagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afgørelser fra 2015 og 2016 vedrørende nedsættelse af dire...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
