Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En landbruger ansøgte om grundbetaling og grøn støtte for 2022 til et areal på 33,40 ha, herunder mark nr. 13-0 på 1,68 ha med permanent græs. Landbrugsstyrelsen meddelte den 11. oktober 2022, baseret på satellitbaseret kontrol, at aktivitetskravet på mark nr. 13-0 ikke var opfyldt. Klageren blev anmodet om at indsende georefererede billeder via styrelsens app eller ændre ansøgningen senest den 25. oktober 2022.
Den 23. januar 2023 traf Landbrugsstyrelsen afgørelse om nedsættelse af klagerens grundbetaling og grøn støtte for 2022. Styrelsen fastsatte det støtteberettigede areal til 31,72 ha og pålagde en sanktion på 1,26 ha, hvilket resulterede i en samlet udbetaling til 30,46 ha. Nedsættelsen skyldtes, at mark nr. 13-0 ikke blev anset for støtteberettiget, da aktivitetskravet ikke var opfyldt den 25. oktober 2022. Styrelsen henviste til, at arealer med permanent græs skulle slås eller afgræsses, så mere end 50 % af plantedækket fremstod afgræsset og under 40 cm højt den 25. oktober, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 16 og Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 54, stk. 3 og stk. 4. Satellitbilleder fra maj til primo oktober 2022 viste ingen landbrugsaktivitet, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 artikel 40 a, stk. 1. Sanktionen blev pålagt i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 19 a, stk. 2.
Klageren påklagede afgørelsen den 20. februar 2023 og anførte, at høringsbrevet var overset, og at aktivitetskravet var overholdt på arealet ved udgangen af oktober 2022, da fem unghingste/vallakker havde afgræsset engen fra den 22. september 2022. Klageren fremhævede, at engstykket ikke kunne bære tungere maskineri, og at afgræsning var den primære metode. Klageren mente, at monitorering ikke var den mest sikre metode ved afgræsning, og at øjebliksbilleder fra perioden den 22. september til den 1. november 2022 ville have vist hestene på engen.
Klageren indsendte yderligere oplysninger den 5. april 2023 og 8. april 2023, herunder fotodokumentation fra den 10. september 2022, der viste otte ungheste afgræssende marken fra slutningen af juli til midten af september 2022. Klageren oplyste også om tilskudsfodring fra oktober 2022 og henviste til en mail fra en biolog vedrørende ønsket om blidere græsning. Et luftfoto fra Google Earth fra midt april 2022 blev også fremsendt for at vise en nedgræsset mark.
Landbrugsstyrelsen fastholdt oprindeligt afgørelsen, da klageren ikke havde indsendt dokumentation via appen inden fristen. Styrelsen henviste til Sag C-684/13, Johannes Demmer mod Fødevareministeriets Klagecenter. Efter at have modtaget klagerens nye oplysninger af 5. og 8. april 2023, anmodede Landbrugsstyrelsen dog Miljø- og Fødevareklagenævnet om at ophæve styrelsens afgørelse og hjemvise sagen til fornyet behandling, da de nye oplysninger potentielt kunne føre til et andet resultat.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet sagen med fokus på spørgsmålet om inddragelse af klagerens nye oplysninger (nova), jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og stk. 2.
Nævnet er forpligtet til at inddrage nye synspunkter og oplysninger, hvis de er af betydning for sagens behandling. Dette gælder også oplysninger, der ikke forelå på tidspunktet for førsteinstansens afgørelse. Nye oplysninger kan dog medføre, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos førsteinstansen, især hvis sagen har ændret sig væsentligt, eller for at sikre klageren en fortsat klagemulighed.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at klagerens høringssvar af 5. april 2023 og 8. april 2023 indeholdt ny dokumentation og oplysninger, herunder fotodokumentation, vedrørende opfyldelse af aktivitetskravet på mark nr. 13-0 i støtteåret 2022. Disse oplysninger blev anset for at være af væsentlig betydning for sagen, da Landbrugsstyrelsens afgørelse var begrundet i manglende opfyldelse af aktivitetskravet.
Nævnet fandt, at det ikke kunne inddrage de nye oplysninger uden at afskære klageren fra en to-instans behandling af ansøgningen om grundbetaling og grøn støtte for 2022. Dette skyldes, at oplysningerne ikke var indgået i Landbrugsstyrelsens førsteinstansbehandling og vedrørte dokumentationen for klagerens overholdelse af støttebetingelserne.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Landbrugsstyrelsens afgørelse af 23. januar 2023 om nedsættelse af grundbetaling og grøn støtte 2022 og hjemviser sagen til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Uddannelses- og ForskningsministerietRegeringen opdaterer Danmarks nationale strategi for rummet med nye målsætninger, der bl.a. skal afspejle rummets bidrag til den grønne omstilling.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
En landbruger ansøgte i 2019 om grundbetaling og grøn støtte. Landbrugsstyrelsen foretog en fysisk kontrol den 4. juli 2019 og konstaterede, at kravene til miljøfokusområder (MFO) ikke var opfyldt, og at afgrødekoder for flere marker var anmeldt forkert. Specifikt blev markerne 15-0 og 15-1, anmeldt som MFO-brak med forårsslåning, underkendt, da de var slået i forbudsperioden (1. maj til 31. juli), og plantemateriale var fjernet. Mark 8-0, anmeldt som vårhavre, blev konstateret som vårbyg, hvilket medførte, at kravet om flere afgrødekategorier ikke var overholdt.
Landbrugsstyrelsen traf den 2. marts 2020 afgørelse om nedsættelse af grundbetaling og grøn støtte. Nedsættelsen skyldtes arealafvigelser, manglende overholdelse af aktivitetskrav for permanent græs (mark 16-0) og manglende opfyldelse af de grønne krav, herunder MFO-kravet og kravet om afgrødediversificering. Styrelsen henviste til og vedrørende arealafvigelser og til og for MFO-kravene.
Ansøgningsrunden for bio-ordningen miljø- og klimavenligt græs er nu genåbnet, efter at en datafejl i kortlaget i Internet Markkort er blevet udbedret.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 4. marts 2020. Klager anførte, at afslåningen af MFO-brakmarkerne 15-0 og 15-1 var sket selektivt for at bekæmpe uønskede plantearter som pastinak, tidsler og brændenælder, hvilket er tilladt efter Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 18, stk. 1, nr. 2. Klager bestred Landbrugsstyrelsens begrundelse for underkendelsen og mente, at afgørelsen ikke levede op til forvaltningslovens krav om begrundelse. Desuden anførte klager, at påstanden om produktionsmæssig anvendelse af arealet ikke havde været omfattet af partshøringen, hvilket var en alvorlig mangel i forhold til Forvaltningsloven § 19.
Landbrugsstyrelsen fastholdt, at brakmarkerne 15-0 og 15-1 blev omdøbt, dels på grund af afslåning i forbudsperioden, dels fordi plantematerialet var fjernet og mistænkt for at være anvendt produktionsmæssigt. Styrelsen understregede, at selektiv slåning kun tillader fjernelse af de dele af marken, der faktisk fremstår med uønskede plantearter, og at bevisbyrden for forekomst af uønskede planter påhviler klager. Styrelsen erkendte, at begrundelsen om 'produktionsmæssig anvendelse' først fremkom sent i forløbet, men mente, at afslåning i forbudsperioden i sig selv var tilstrækkelig grund til at underkende brakmarken. Styrelsen afviste, at der var introduceret nye informationer i klagesagen.
En landbruger ansøgte i 2015 om grundbetaling og grøn støtte for 98,73 ha. For at opfylde kravene til grøn støtte skulle...
Læs mereEn landbruger ansøgte om grundbetaling og grøn støtte for 2015, herunder for mark nr. 3 på 1,07 ha. Landbrugsstyrelsen g...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
