Ophævelse af afgørelse om bidragspligt til kystbeskyttelse i Jyllinge Nordmark

Nævnets vurdering af hjemmel

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Roskilde Kommunes og Egedal Kommunes afgørelse af 5. januar 2023 led af en væsentlig mangel. Nævnet lagde vægt på, at Kystbeskyttelsesloven § 11, stk. 2 ikke indeholder hjemmel til at pålægge ejere af fast ejendom bidragspligt i en situation, hvor de ikke tidligere har været pålagt en sådan pligt. Bestemmelsen giver alene hjemmel til at ændre en eksisterende udgiftsfordeling.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Roskilde Kommunes og Egedal Kommunes afgørelse af 5. januar 2023 om pålæg af bidragspligt til kystbeskyttelsesprojektet i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg for ejer af matr. nr. [M1] Jyllinge By, Jyllinge, beliggende [A1].

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Kystbeskyttelsesloven § 18 b, stk. 1.

• Uforholdsmæssige omkostninger: Flere ejendomme mente, at omstilling til kollektiv varmeforsyning ville være uforholdsmæssig bekostelig på grund af nødvendige, større installations- eller bygningsmæssige ændringer, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 1.
• Vedvarende energianlæg: Andre ejendomme var indrettet med vedvarende energianlæg (f.eks. solvarme, varmepumper, træfyr), der dækkede mere end halvdelen af bygningens energiforbrug, hvilket burde fritage dem fra tilslutnings- eller forblivelsespligt, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 2 eller Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 2, nr. 1.
• Manglende undersøgelse af faktiske omstændigheder: Klagerne mente, at kommunen havde tilsidesat sin pligt til at undersøge de faktiske omstændigheder forud for påbuddet.
• Tinglysning: Det blev anført, at et påbud ikke kan tinglyses på en ejendom, hvis den er fritaget fra tilslutnings- eller forblivelsespligt, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 1.
• Manglende høring: En af klagerne oplyste ikke at have modtaget kommunens høringsbrev af 4. marts 2015, hvilket udgjorde en tilsidesættelse af væsentlige forvaltningsretlige regler.
• Mangelfuldt projektforslag: En anden klager anførte, at kommunen havde tilsidesat Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, nr. 5 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, nr. 7 ved ikke at udarbejde en fortegnelse over berørte ejendomme eller konkrete eksempler på brugerøkonomi. Desuden blev Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 23 tilsidesat, da de økonomiske konsekvenser for de enkelte grundejere ikke var oplyst.

Syddjurs Kommunes udtalelse

Syddjurs Kommune fastholdt, at afgørelserne skulle stadfæstes. Kommunen forklarede, at de enslydende påbud var sendt ud til alle grundejere i takstzone 1, da oplysningerne i BBR-registeret om varmekilde var usikre. Påbuddet var derfor også en opfordring til grundejere, der ikke ønskede tilslutning, om at søge fritagelse. Kommunen havde ikke foretaget tinglysning eller rettelser i BBR, da dette afventede Energiklagenævnets afgørelse. Vedrørende den manglende høringsskrivelse fastholdt kommunen, at brevet var afsendt korrekt. Kommunen havde ikke belyst de økonomiske konsekvenser for hver enkelt grundejer på grund af opgavens omfang og usikkerhed om varmebehov, men havde i stedet belyst brugerøkonomien for forskellige realistiske varmeløsninger og tilbudt individuel rådgivning.