Pålæg om tilslutnings- og forblivelsespligt ophævet grundet manglende individuel

Sammensluttede Danske Energiforbrugere og en række grundejere klagede over Randers Kommunes afgørelse af 9. juli 2013. Kommunen havde pålagt klagernes ejendomme tilslutningspligt for både ny og eksisterende bebyggelse samt forblivelsespligt for allerede tilsluttede ejendomme til Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. Afgørelsen var truffet med hjemmel i Varmeforsyningsloven §§ 11 og 12 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 2.

Randers Kommune begrundede pålægget med ønsket om at sikre værkets økonomiske råderum, muliggøre fremtidige investeringer i vedvarende energi, opnå lavere varmepriser og understøtte en eventuel fusion med Verdo. Kommunen henviste også til Klimaplan 2030 og målet om at reducere CO2-udledning ved at fremme fjernvarme.

Klagerne anførte en række indvendinger mod projektforslaget og kommunens afgørelse:

Indvendinger mod projektforslaget

• Økonomiske beregninger: Projektet manglede beregninger af samfunds- og selskabsøkonomi, omkostninger ved udvidelse af fjernvarmerør og forventet ledningstab, hvilket gjorde de forbrugerøkonomiske beregninger ufuldstændige.
• Sammenligning af varmekilder: Projektet sammenlignede fjernvarme med jordvarme, mens dagsordenen sammenlignede med oliefyr, og klagerne mente, at fjernvarme var væsentligt dyrere end jordvarme.
• Fritagelser og dispensationer: Der var ikke udarbejdet en liste over ejendomme, der ikke kunne pålægges pligten, hvilket ifølge klagerne gjorde forbrugerøkonomien ufuldstændig.
• Forsyningsmulighed: Klagerne påpegede, at fjernvarmenettet ikke var etableret i alle områder, og at udgifter til udvidelse ikke var medregnet.
• Priser for standardhuse: Beregningerne var misvisende, da de ikke anvendte de takster, der var anmeldt til Energitilsynet, og de forventede merudgifter ville påvirke ejendomspriserne negativt.
• Varmeforsyningslovens § 1: Klagerne mente, at udvidelse af fjernvarmenettet ville øge forbruget af fossile brændsler på grund af højt ledningstab, hvilket stred mod Varmeforsyningslovens § 1 og kommunens Klimaplan 2030.
• Varmeplanlægning: Der var tvivl om forsyningsområdets status, da det tidligere var udlagt til individuel naturgasforsyning.
• Tinglysning: Klagerne mente, at ejendomme fritaget efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15 ikke lovligt kunne tinglyses med tilslutnings- eller forblivelsespligt.
• Fusion med Verdo: Klagerne mente, at beslutningen var truffet på et ufuldstændigt grundlag, da der ikke var garanti for fusion eller lavere varmepriser.

Fritagelse fra tilslutningspligt

Klagerne gjorde gældende, at Randers Kommune ikke havde undersøgt fritagelsesmulighederne efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15 for hver enkelt ejendom. De fremhævede specifikke ejendomme, der burde fritages på grund af:

• Vedvarende energianlæg (træfyr, pillefyr, varmepumpe, halmfyr, jordvarme).
• Uforholdsmæssigt bekostelige omstillinger (f.eks. elopvarmede bygninger uden vandbåret varmesystem).
• Eksisterende lavenergibyggeri.
• Uopvarmede udhuse.
• Landbrugsjord.
• Tidligere pålagt forblivelsespligt, hvor der var usikkerhed om berettigelsen.

Randers Kommune fastholdt, at fritagelser for vedvarende energianlæg var tidsbegrænsede til anlæggets levetid, og at fritagelse for elopvarmede bygninger bortfaldt, hvis der etableredes et vandbåret varmesystem. Kommunen mente, at retsvirkningerne fremgik af de enslydende afgørelser.

Energiklagenævnet vurderede, at projektforslaget opfyldte de formelle krav i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg §§ 3, 4, 5 og 20 og var baseret på saglige hensyn som miljø, økonomi og varmepriser. Nævnet fandt, at kommunens godkendelse af projektforslaget og pålæg af tilslutningspligt for ny bebyggelse var i overensstemmelse med lovgivningen. Dog fandt nævnet, at kommunens afgørelser vedrørende eksisterende bebyggelse og forblivelsespligt var mangelfulde, da de ikke var tilstrækkeligt individuelle og konkrete i forhold til fritagelsesmulighederne i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15.

Energiklagenævnet stadfæstede Randers Kommunes afgørelser af 9. juli 2013 om godkendelse af projektforslag for tilslutnings- og forblivelsespligt samt pålæg af tilslutningspligt for ny bebyggelse.

Ophævelse og hjemvisning af pålæg for eksisterende bebyggelse

Energiklagenævnet ophævede Randers Kommunes afgørelser af 9. juli 2013 for så vidt angår pålæg om tilslutningspligt for eksisterende bebyggelse og forblivelsespligt. Sagerne blev hjemvist til fornyet behandling med henblik på, at pålægget over for de enkelte ejendommes ejere præciseres. Kommunen skal i den forbindelse tage stilling til eventuel fritagelse for den enkelte ejendom efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15.

Nævnet fandt, at kommunens afgørelser var enslydende og ikke tilstrækkeligt tydelige til, at den enkelte grundejer kunne konstatere sin retsstilling. Der var ikke foretaget en individuel og konkret vurdering af, om den enkelte ejendom skulle meddeles tilslutnings- og forblivelsespligt, og kommunen havde ikke sagsoplyst dette tilstrækkeligt.

Retningslinjer for fornyet behandling

Ved den fornyede behandling skal Randers Kommune udforme afgørelserne individuelt og med tilstrækkelig tydelighed. Energiklagenævnet præciserede desuden, at en fritagelse efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 2 (vedvarende energianlæg) ikke kan gøres tidsbegrænset til anlæggets levetid. En sådan tidsbegrænsning kræver en ændring af bekendtgørelsen. Det vil dog være muligt at pålægge tilslutningspligt ved udskiftning af et vedvarende energianlæg, hvis reglerne i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg i øvrigt giver mulighed herfor, og procedurereglerne følges.

Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 22, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.