Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til terrænregulering i Haderslev Kommune

Haderslev Kommune meddelte den 6. februar 2023 landzonetilladelse til terrænregulering og etablering af en renjordstip på en landbrugsejendom i landzone. Ejendommen, der er på ca. 23,2 ha, ligger i et område udpeget som bevaringsværdigt landskab, større sammenhængende landskab, og hvor skovrejsning er uønsket. Dele af ejendommen er også udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde med økologiske forbindelser og geologiske bevaringsværdier i kommuneplanen. Ejendommen ligger desuden inden for kystnærhedszonen og delvist inden for en søbeskyttelseslinje.

Ansøgningens omfang

Den oprindelige ansøgning omfattede terrænregulering med op til +1,75 m i gennemsnit over et område på ca. 6 ha, med forventet tilførsel af omkring 100.000 m³ jord, primært overskudsjord fra et fjernvarmeprojekt. Efter dialog med kommunen blev ansøgningen revurderet til at omfatte tilførsel af ca. 60.000 m³ jord til et område på 3,5 ha.

Kommunens afgørelse

Haderslev Kommune vurderede, at det ansøgte krævede landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1, da ejendommen ligger i landzone, og forholdet ikke var omfattet af undtagelserne i Planlovens § 36 eller Planlovens § 37. Kommunen lagde vægt på, at terrænreguleringen i det beskrevne omfang ikke ville påvirke landskabet nævneværdigt, at der var et delvist behov for opfyldning grundet trussel fra forhøjet vandstand, og at jorden stammede fra opgravninger, der understøtter den grønne omstilling. Kommunen fandt ikke, at det ansøgte var omfattet af Planlovens § 36, stk. 1, nr. 5, da det ikke fuldt ud var godtgjort, at opfyldningen alene skyldtes landbrugsmæssige formål.

Planklagenævnet har behandlet klagen fra Danmarks Naturfredningsforening over Haderslev Kommunes landzonetilladelse til terrænregulering og etablering af renjordstip. Nævnet har kompetence til at vurdere kommunens afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1 og retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at afgørelsen kunne være i strid med gældende regler og praksis, og at der muligvis var tale om en lovliggørelse af tidligere jordtilførsel. Desuden blev det anført, at påfyldningen kunne være sket inden for søbeskyttelseslinjen og i strid med kommuneplanretningslinjer for økologiske forbindelser, lavbundsarealer, bevaringsværdigt landskab og særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder. Endelig savnede klageren oplysninger om jordbundsanalyser og bekræftelse af, at jorden var ren, samt overvejelser om alternative løsninger.

Generelt om krav om landzonetilladelse til terrænregulering

Terrænregulering i landzone kræver som udgangspunkt tilladelse fra kommunen, jf. Planlovens § 35, stk. 1, hvis det indebærer en ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer. Hvis terrænreguleringen er nødvendig for forbedring og fortsat landbrugsdrift, kræves der dog ikke landzonetilladelse. Overstiger terrænreguleringen det nødvendige for landbrugsdriften, anses det for en ændret anvendelse til opbevaring af overskudsjord, hvilket kræver tilladelse. Er der tvivl om genoptagelse af landbrugsdrift, anses det også for ændret anvendelse. Ejeren skal sandsynliggøre behovet for terrænreguleringen. Landskabelige eller naturmæssige hensyn inddrages ikke ved vurderingen af, om en terrænregulering udgør ændret anvendelse, men kan være relevante ved selve tilladelsesvurderingen. En terrænregulering kan dog være i strid med anden lovgivning, f.eks. Naturbeskyttelseslovens § 3.

Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet fandt, at der var grundlag for at fastholde kommunens vurdering af, at ansøgningen om terrænregulering krævede landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var landbrugs- eller skovdrift på ejendommen, og at en sådan ikke var påtænkt, hvorfor terrænreguleringen ikke kunne anses for landbrugsmæssigt nødvendig. Det ansøgte blev derfor betragtet som opbevaring af overskudsjord.

Planklagenævnet vurderede, at der i den konkrete sag ikke kunne gives landzonetilladelse til terrænreguleringen, der indebar en hævning af et areal på 3,5 ha med tilførsel af ca. 60.000 m³ jord. Nævnet lagde vægt på landzonebestemmelsernes landskabsbeskyttende formål, og at en ændring af terrænet ville have en negativ effekt på landskabet. Desuden blev der lagt vægt på, at terrænreguleringen ikke kunne begrundes i et driftsmæssigt behov, samt hensynet til præcedens. Nævnet bemærkede, at problemer med opbevaring af overskudsjord bør løses gennem planlægning eller lovgivning, ikke via landzonetilladelser på landbrugsarealer.

Afgørelse

Planklagenævnet ændrede Haderslev Kommunes afgørelse af 6. februar 2023 om tilladelse til terrænregulering/etablering af renjordstip til et afslag. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.