Afslag på landzonetilladelse til opførelse af bolig med Bed & Breakfast i kystnært og bevaringsværdigt landskab på Mors

Efter nævnets praksis er det en forudsætning, at der er tale om en samlet bebyggelse eller en bebyggelse med landsbypræg. Det er også en forudsætning, at den ønskede bolig er omkranset af eksisterende bebyggelse i kort afstand.

Nævnets konkrete vurdering af sagen

Planklagenævnet fandt, at projektet krævede landzonetilladelse, og at ingen af undtagelsesbestemmelserne fandt anvendelse. Nævnet vurderede, at der ikke var tale om huludfyldning, da den planlagte bolig ikke kunne anses for at være omkranset af bebyggelse i kort afstand. Nævnet lagde vægt på, at bebyggelsen i området generelt er spredt og ofte tilbagetrukket fra vejen.

Nævnet lagde desuden afgørende vægt på de landskabelige hensyn og risikoen for præcedens. Ved at tillade en stor, ny bolig i et uplanlagt, kystnært og bevaringsværdigt område, ville man svække muligheden for at afvise lignende ansøgninger i fremtiden, hvilket ville stride mod Planloven § 35, stk. 1.

Planklagenævnet stadfæster Morsø Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse. Nævnet finder ikke, at der foreligger særlige omstændigheder eller argumenter for huludfyldning, der kan tilsidesætte de overordnede planlægningsmæssige og landskabelige hensyn. Afgørelsen betyder, at det ansøgte enfamiliehus med Bed & Breakfast ikke må opføres.

En nabo klagede over afgørelsen til Planklagenævnet den 8. februar 2019. Klageren anførte navnlig:

Klagerens anbringender

• At der allerede var tilladelse til tre boliger på ejendommen, og at Planloven § 36, stk. 1, nr. 14 ikke fandt anvendelse, da ejendommen var under 30 ha.
• At den nye bolig ønskedes opført uden tilknytning til den eksisterende primære bygningsmasse, hvilket ville medføre spredning af bebyggelsen. Klageren fremhævede, at placeringen var på en bakkeø, højt i landskabet og markant i en udsigtskile.
• At ansøgningsmaterialet var utilstrækkeligt, da der ikke var indsendt visualiseringer med højdekurver, hvilket gjorde det uklart, hvordan byggeriet ville påvirke landskabet.
• At det ansøgte lå inden for skovbyggelinjen.
• At det samlede projekt krævede overordnet planlægning i form af en lokalplan.

Kommunens og ansøgerens bemærkninger

• Antal boliger: Kommunen anførte, at den tidligere tilladelse til en tredje bolig fra 2005 ikke længere var gældende, og at der reelt kun var én bolig (stuehuset) på ejendommen, som skulle nedlægges som beboelse ved ibrugtagning af den nye bolig. Ansøgeren bekræftede, at der var én godkendt bolig.
• Placering: Kommunen fastholdt, at placeringen var nøje udvalgt i overensstemmelse med tilknytningskravet og i dialog med klageren for at sikre naboens udsigt. Afstanden fra byggefeltet til ridehallen var 26,7 m. Ansøgeren ønskede boligen tæt på ridehallen, men med opretholdelse af privatsfæren, og fandt ikke, at boligen kunne placeres syd for det eksisterende stuehus af hensyn til institutionens beboere.
• Ansøgningen: Ansøgeren henviste til, at der var indsendt visualiseringer.

Planklagenævnet fastslog, at klagen var rettidigt indgivet, da den blev modtaget af kommunen inden for klagefristen på fire uger.