Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 595.2, Naurbjerg Landsby, til opførelse af enfamiliehus

Solrød Kommune meddelte den 23. januar 2023 dispensation fra lokalplan nr. 595.2, Naurbjerg Landsby, til opførelse af et nyt enfamiliehus på ejendommen [A1], 4623 Lille Skensved. Samme dag traf kommunen afgørelse om, at byggeriet i øvrigt var i overensstemmelse med lokalplanen.

En nabo klagede over disse afgørelser, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen. Nævnet fokuserede på to hovedspørgsmål:

Kommunens hjemmel til dispensation

Planklagenævnet skulle vurdere, om kommunen havde hjemmel til at give dispensation i henhold til Planlovens § 19. Lokalplanens § 7.9 fastsætter, at skorstene skal føres til kip og op gennem taget midt i tagrygningen. Det ansøgte projekt omfattede placering af to skorstene i hver ende af tagrygningen mod gavlene, hvilket kommunen havde dispenseret fra. Klageren gjorde gældende, at dette ville ændre områdets karakter væsentligt.

Officialprincippet

Nævnet undersøgte også, om kommunen havde det fornødne grundlag til at træffe afgørelse, herunder om officialprincippet var overholdt. Klageren mente, at kommunen burde have besigtiget ejendommen, inden dispensationen blev givet, da de anførte forhold ville være tydelige ved en visuel og fysisk besigtigelse.

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende kommuneplanen, byggelovgivningen eller afgørelsernes hensigtsmæssighed, da disse faldt uden for nævnets kompetence.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Solrød Kommunes afgørelser af 23. januar 2023. Dette betyder, at kommunens dispensation og afgørelse om overensstemmelse med lokalplanen forbliver gældende.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet forstod byggetilladelsen som en indirekte afgørelse om, at projektet var i overensstemmelse med lokalplanen, ud over de bestemmelser der var dispenseret fra.

Vurdering af dispensationsbehov

• Rydning af beplantning: Klageren mente, at rydning af beplantning var i strid med lokalplanens formålsbestemmelse i § 1, der sigter mod at sikre større træer og grønne træk. Planklagenævnet fandt, at formålsbestemmelsen alene fastsætter overordnede målsætninger og ikke har bindende retsvirkning i sig selv. Derfor krævede dette forhold ikke dispensation i henhold til Planlovens § 19.
• Skorstenes placering: Nævnet fandt, at placeringen af skorstenene i enderne af tagrygningen var i strid med lokalplanens § 7.9, som kræver, at skorstene føres til kip og op gennem taget midt i tagrygningen. Dette forhold krævede derfor dispensation i henhold til Planlovens § 19.

Mulighed for at give dispensation

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 7.9 om skorstene ikke udgjorde en del af planens principper. Dette skyldes, at bestemmelsen er bebyggelsesregulerende, ikke er henvist til i formålsbestemmelsen, og der ikke var andre holdepunkter for, at den havde særlig betydning som en del af planens principper. På den baggrund fandt nævnet, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens § 7.9 i henhold til Planlovens § 19, stk. 1.

Beslutningsgrundlaget (Officialprincippet)

Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet, selvom der ikke var foretaget en besigtigelse af ejendommen. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde adgang til ansøgninger og tegningsmateriale med byggeriets omfang, placering og udformning. Det blev vurderet, at der ikke var grundlag for at antage, at en besigtigelse ville have ændret kommunens skønsmæssige vurdering.

Forhold der ikke blev behandlet

• Kommuneplanen: Klagepunktet om strid med kommuneplanen blev ikke behandlet, da kommuneplanens bestemmelser ikke er umiddelbart bindende over for borgere, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1 og Planlovens § 12, stk. 1. En vurdering heraf anses ikke for en afgørelse efter Planlovens § 58.
• Byggelovgivningen: Klagepunkter vedrørende bygningsreglementet (§ 177, § 188, stk. 2, og § 192) faldt uden for Planklagenævnets kompetence. Klagen blev videresendt til Byggeklageenheden i Nævnenes Hus i henhold til Forvaltningslovens § 7, stk. 2.
• Hensigtsmæssighed: Spørgsmål om røggener og ændring af områdets karakteristik vedrørte afgørelsernes hensigtsmæssighed og var derfor uden for nævnets kompetence.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.