Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Skanderborg Kommune meddelte den 16. januar 2023 landzonetilladelse til ændret anvendelse af ejendommen [A1], Vitved, fra restaurant og helårsbolig til et socialpædagogisk opholdssted. En nabo klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen.
Planklagenævnet behandlede specifikt følgende spørgsmål i klagesagen:
Ejendommen er beliggende i landzone og er i kommuneplan 2021 for Skanderborg Kommune udpeget som et værdifuldt kulturmiljø og et delvist bevaringsværdigt landskab. Den grænser op til et fredet område og ligger uden for kommuneplanens rammer.
Kommunen gav tilladelsen med vægt på, at indretning og ombygning skulle ske inden for eksisterende bebyggelse, og at anvendelsesændringen ikke forventedes at påvirke kulturmiljøet eller det omkringliggende landskab. Kommunen vurderede desuden, at trafikken til ejendommen ikke ville øges væsentligt, men blot ændre karakter, og at trafiksikkerheden ikke ville forringes. Endelig blev det vurderet, at antallet af beboere og stedets tilbud var rimeligt i forhold til ejendommen og området.
Det socialpædagogiske opholdssted er tiltænkt børn og unge med autismespektrumforstyrrelser og skal etableres i den tidligere restaurant og beboelsesejendom. Stedet vil have plads til 8-10 beboere ad gangen og et gennemsnit på ca. 4 medarbejdere, når alle værelser er beboede. Beboerne vil modtage pædagogisk støtte til at bo, men der vil ikke foregå undervisning eller behandling på stedet.
Planklagenævnet stadfæstede Skanderborg Kommunes afgørelse af 16. januar 2023 om landzonetilladelse til ændret anvendelse af ejendommen [A1] fra restaurant og helårsbolig til socialpædagogisk opholdssted. Dette betyder, at kommunens afgørelse forbliver gældende.
Planklagenævnet er kompetent til at behandle kommunale afgørelser efter (landzone), jf. . Nævnet kan desuden behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. , herunder spørgsmålet om, hvorvidt det ansøgte kræver landzonetilladelse.
Som udgangspunkt kræver ændring i anvendelsen af en ejendom i landzone en landzonetilladelse, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Planklagenævnet har i sin praksis fastslået, at en ejendoms godkendelse efter anden lovgivning ikke automatisk definerer dens anvendelse i relation til planloven. Det afgørende er, om der sker en planlægningsmæssig relevant ændring, der påvirker omgivelserne anderledes end den hidtidige anvendelse, f.eks. øget trafik. Nævnet vurderede, at etablering af behandlingsinstitutioner typisk kræver landzonetilladelse, mens anvendelse af en helårsbolig som socialpædagogisk opholdssted ikke nødvendigvis gør det, da boligformål omfatter forskellige boformer. Dog kræves tilladelse, hvis der opføres ny bebyggelse eller ændres anvendelse af andre bygninger. Vurderingen afhænger af, om anvendelsen er boligformål med længerevarende ophold, og om behandlingen er socialpædagogisk eller egentlig lægelig/terapeutisk. Planklagenævnet fandt, at indretning af det socialpædagogiske opholdssted i denne sag kræver landzonetilladelse, da der ikke alene er tale om ændret anvendelse af en helårsbolig, men også af en tidligere restaurant.
Der findes en række undtagelser fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planlovens § 5 u og Planlovens §§ 36-38. Nævnet konstaterede, at ingen af disse undtagelser fandt anvendelse i den konkrete sag, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse.
Klageren undrede sig over, at kun én ejendom var blevet naboorienteret. Ifølge Planlovens § 35, stk. 4, skal der gives skriftlig orientering til naboer i mindst 2 uger, før en landzonetilladelse meddeles. Der er dog ingen krav om naboorientering, hvis det ansøgte er af underordnet betydning for naboerne, jf. Planlovens § 35, stk. 5. Nævnet tilsidesætter kun kommunens skøn, hvis det er åbenbart urimeligt. Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af kredsen af høringsberettigede naboer. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde orienteret den tilgrænsende naboejendom, og at de øvrige tilgrænsende matrikler var bygningsløse, mens den nærmeste beboede ejendom lå ca. 100 m væk.
Klageren anførte, at det ansøgte medførte byspredning og at en institution af denne art ikke hørte hjemme i det åbne land. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Reglerne skal administreres under hensyn til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser samt andre samfundsmæssige hensyn, f.eks. trafikale, og erhvervslivets vækstmuligheder. Der tages også hensyn til urimelige nabogener. Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der kunne gives landzonetilladelse. Nævnet lagde vægt på, at opholdsstedet etableres inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer og fungerer som bolig for op til 10 børn og unge, hvilket ikke adskiller sig væsentligt fra andre boligformer. Det forhold, at der er ansat personale til støttefunktioner, ændrer ikke dette, da der ikke foregår egentlig behandling på stedet. De ændrede trafikmønstre blev heller ikke anset for afgørende, da ejendommen tidligere har været anvendt som både beboelse og restaurant.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.
Brøndby KommuneBrøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Social- og Boligstyrelsen
Hillerød Kommune meddelte den 19. december 2019 afslag på en ansøgning om ændret anvendelse af et eksisterende maskinhus til entreprenørvirksomhed samt etablering af en oplagsplads på ca. 300 m² på en landbrugsejendom i Hillerød. Afslaget blev givet med henvisning til, at den ændrede anvendelse ikke kunne godkendes efter Planloven § 37, stk. 1 for overflødiggjorte landbrugsbygninger, og at oplagspladsen ikke kunne etableres efter Planloven § 37, stk. 3. Kommunen gav ligeledes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til begge forhold i henhold til Planloven § 35, stk. 1.
Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 8,3 ha beliggende i landzone. Den omfatter et stuehus og flere maskinhuse, hvoraf bygning 2 (maskinhus) oprindeligt blev opført som nødvendig for landbrugsdriften. Området omkring ejendommen er primært åbent marklandskab, levende hegn og enkelte gårde. Ejendommen ligger for enden af en ca. 1,1 km lang grusbelagt privat fællesvej, der også betjener 5-6 andre ejendomme. Området er udpeget som potentielle økologiske forbindelser, bevaringsværdigt landskab og område med specifik geologisk bevaringsværdi i kommuneplan 2017 for Hillerød Kommune. Kommuneplanen fastsætter retningslinjer om, at landområdet skal friholdes for byfunktioner, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendige for landbrug, skovbrug eller fiskeri.
En ny evaluering fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen peger på begrænset interesse og betydelige sundhedsmæssige risici ved udvidet vintercamping.
VIVEs evaluering af indsatsen "Fritidsklar" dokumenterer positive resultater for børn med handicap, deres familier og lokale fritidstilbud gennem individuel vejledning og styrket kommunalt samarbejde.
Klageren, der driver en entreprenørvirksomhed med branchekode "Forberedende byggepladsarbejder", ansøgte om lovliggørelse af indretning af en del af virksomheden i bygning 2 og etablering af en oplagsplads. Klageren oplyste, at bygning 2 var blevet overflødig for landbrugsdriften, da landbrugsarealerne var bortforpagtet. Kommunen foretog besigtigelser og afholdt møder med klageren, hvor der blev registreret materiel og oplag tilhørende virksomheden. Kommunen anmodede om yderligere dokumentation, herunder bortforpagtningsaftale, liste over materiel og indretningsplan, men modtog ikke det efterspurgte materiale inden den fastsatte frist.
Kommunen begrundede afslaget med, at klageren ikke havde fremsendt den efterspurgte dokumentation for bortforpagtning og bygningens anvendelse i minimum fem år, som er betingelser for anvendelse af Planloven § 37, stk. 1. Kommunen anførte desuden, at entreprenørvirksomhed ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 37, stk. 1, og at landområdet skal friholdes for yderligere byfunktioner, medmindre de er umiddelbart tilladte efter planlovens §§ 36 og 37.
Ejendommens ejer klagede til Planklagenævnet og anførte navnlig, at kommunens afgørelse ikke opfyldte de almindelige forvaltningsretlige krav om en konkret og individuel begrundelse. Klageren mente, at der var afgivet tilstrækkelig detaljeret forklaring om ejendommens landbrugsmæssige anvendelse, bortforpagtning, brug af bygning 2 og materiel under kommunens besigtigelser og møder.
Køge Kommune gav den 19. september 2018 landzonetilladelse til at ændre anvendelse af en eksisterende blandet bolig- og ...
Læs mereSagen omhandler Lemvig Kommunes lovliggørende landzonetilladelse til etablering af et vandhul/sø på en ejendom i Bonnet....
Læs mere