Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Fødevarestyrelsen konstaterede under et kontrolbesøg den 4. januar 2023, at 21 ud af 400 grise fra en besætning, der skulle eksporteres, manglede øremærker. Der blev ikke fundet tegn på ældre huller eller afrivninger i grisenes ører. Som følge heraf indskærpede Fødevarestyrelsen mundtligt, at grise til eksport altid skal være forsynet med øremærker, og at mærkningen skal ske, inden dyrene forlader oprindelsesbesætningen. Indskærpelsen medførte en gebyrbelagt opfølgende kontrol. Det fremgik af kontrolrapporten, at klager ikke havde bemærkninger til de konstaterede forhold på kontroltidspunktet. Klageren udbad sig ikke en skriftlig begrundelse for indskærpelsen.
Klageren, virksomhedens ejer, påklagede indskærpelsen den 10. januar 2023 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren beklagede de manglende øremærker og anførte, at forholdet ikke burde udløse en indskærpelse. Klageren mente, at dyrene kunne være blevet meget beskidte som følge af den langvarige syning, hvilket gjorde mærkerne svære at se. Det blev også fremhævet, at alle grise blev godkendt uden anmærkninger, og at det var første gang, klageren modtog en indskærpelse for manglende mærkning. Endelig oplyste klageren, at besætningen var under afvikling, og at de sidste dyr ville være væk i marts.
Fødevarestyrelsen oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 6. februar 2023 med bemærkninger til klagen. Styrelsen fastholdt, at indskærpelsen var givet i medfør af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035 artikel 52, stk. 1, litra a og b, og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/520 artikel 15, stk. 2. Styrelsen bemærkede, at der var foretaget en konkret vurdering af alle grise, og at synet tog 20 minutter, hvorfor grisene ikke fremstod mere beskidte end normalt. Styrelsen vurderede, at de 21 umærkede grise, svarende til 5,25 % af forsendelsen, ikke var et bagatelagtigt forhold, og at en indskærpelse var den mildeste, men nødvendige sanktion. Klagerens øvrige bemærkninger blev anset for uvedkommende for mærkningskravet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 4. januar 2023, dog med en præciseret ordlyd. Afgørelsen blev truffet i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035 artikel 52, stk. 1, litra a og b, og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/520 artikel 15, stk. 2, samt Lov om hold af dyr § 66, stk. 5. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Nævnet lagde til grund, som uomtvistet, at 21 ud af 400 grise leveret fra klagers besætning til et samlested ikke var øremærkede eller tatoverede. Dette udgjorde en overtrædelse af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035 artikel 52, stk. 1, og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/520 artikel 15, stk. 2. Disse bestemmelser kræver, at operatører sikrer, at hvert svin er identificeret med et identifikationsmiddel, og at ingen opdrættede svin forlader fødevirksomheden eller udgår af forsyningskæden, medmindre de er blevet forsynet med identifikationsmidler, jf. også Forordning (EU) 2016/429 artikel 115, litra a.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering af, at forholdet ikke var bagatelagtigt. Dette skyldtes omfanget af de umærkede grise, som udgjorde 5,25 % af den samlede forsendelse. Nævnet bemærkede, at en indskærpelse er den mildeste sanktion, der kan anvendes ved konstaterede overtrædelser, der ikke er bagatelagtige, og at den derfor ikke var mere indgribende end nødvendigt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste klagerens argumenter om, at det var første gang, der blev modtaget en sanktion for manglende identifikationsmærkning, og at grisene var beskidte. Nævnet understregede, at det er forholdene på kontroltidspunktet, der er afgørende for Fødevarestyrelsens valg af sanktion. Ansvaret for identifikationsmærkning påhviler operatøren, og beskidte dyr fritager ikke for dette ansvar.
Indskærpelsens ordlyd blev præciseret til: ”Operatører, der holder svin, skal sikre, at hvert enkelt svin er identificeret med et identifikationsmiddel, og at ingen opdrættede svin forlader fødevirksomheden eller udgår af forsyningskæden, medmindre de er blevet forsynet med identifikationsmidler.”
Fødevarestyrelsens dyrevelfærdsrapport for 2023 viser et fald i sanktioner hos både kvæg- og grisebesætninger, men niveauet er fortsat udfordret.
Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse til en dyrlæge vedrørende overholdelse af omhu og samvittighedsfuldhed i sit virke, jf. Lov om dyrlæger § 8, stk. 1.
30 pct. af sobesætningerne og 20 pct. af besætningerne med slagtegrise var uden overbrusningsanlæg til nedkøling af varmepåvirkede grise, da Fødevarestyrelsen kom på målrettede kontrolbesøg.
I perioden februar - marts 2026 udfører Fødevarestyrelsen en tidsundersøgelse på en række tilfældige grisetransporter med henblik på udførsel eller eksport fra sammenbringningsvirksomheder og direkte fra besætninger.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse om nedsættelse af landb...
Læs mereSagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en opskæringsvirksomhed for overtrædelse af reglerne for ekspo...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v. (Tilpasninger som følge af en ny gødningsforordning, nye produktkategorier og obligatorisk digital kommunikation m.v.)
