Planklagenævnets afvisning af klage over Frederikssund Kommunes afgørelse vedrørende legeplads på [A1] grundet overskredet klagefrist

Sagen omhandler en klage over Frederikssund Kommunes afgørelse af 7. december 2022, hvor kommunen vurderede, at en legeplads på ejendommen [A1], 3600 Frederikssund, var i overensstemmelse med lokalplan nr. 125, nyt boligområde ved Strandvangen i Frederikssund. En nabo til legepladsen indgav en klage over denne afgørelse. Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da klagefristen var overskredet.

Kommunens afgørelse og klagevejledning

Frederikssund Kommune meddelte den 7. december 2022 en lovliggørende byggetilladelse til legepladsen. Kommunen vurderede, at legepladsens placering var i overensstemmelse med lokalplan nr. 125. Afgørelsen var vedlagt en klagevejledning, der informerede om klagemuligheder efter både byggeloven og planloven. Kommunen fremhævede, at selvom afgørelsen var truffet med hjemmel i byggeloven, var den også en indirekte afgørelse efter planloven, da den henviste til lokalplan 125. Det blev desuden præciseret, at Byggeklageenheden og Planklagenævnet er to særskilte myndigheder, og at det kunne være nødvendigt at klage til begge, hvis klagen vedrørte forhold inden for begge lovområder. Klagevejledningen efter planloven angav en frist på 4 uger fra afgørelsens meddelelse, og at klagen skulle indgives via klageportalen.

Klageforløbet

Klageren modtog kommunens afgørelse og orientering den 7. december 2022. Den 3. januar 2023 indsendte klageren en klage til Byggeklageenheden ved Nævnenes Hus. Byggeklageenheden videresendte en del af klagen til Planklagenævnet den 5. januar 2023. Klageren indgav yderligere en klage via klageportalen til Planklagenævnet den 19. januar 2023. Det fremgik af klagekvitteringen, at klageren den 3. januar 2023 havde oprettet klagen i klageportalen, men fejlagtigt havde tilbagekaldt den. Klageren gjorde i sin klage gældende, at legepladsen var opført i strid med lokalplan nr. 125.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da klagefristen var overskredet.

Planklagenævnets bemærkninger

Regler om klagefrist

Planklagenævnet henviste til, at en kommunes afgørelser efter planloven kan påklages til Planklagenævnet, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. En klage skal indgives skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 1. Klagefristen afbrydes senest, når klagen er tilgængelig for kommunen i klageportalen, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 3, stk. 1. Nævnet bemærkede desuden, at en klagefrist normalt anses for overholdt, hvis klagen ved en undskyldelig fejltagelse indgives til en forkert myndighed, der har pligt til at videresende klagen, jf. Forvaltningsloven § 7, stk. 2.

Planklagenævnets praksis med hensyn til overskridelse af klagefrister er restriktiv, især i sager med modstående interesser. Kun ekstraordinære forhold kan medføre, at en for sent indgivet klage alligevel behandles. Vurderingen tager hensyn til fristoverskridelsens længde, afgørelsens betydning for klageren, hensynet til andre parter og baggrunden for overskridelsen, herunder om der er givet korrekt klagevejledning.

Klagefristen i den konkrete sag

Planklagenævnet fastslog, at klagefristen i denne sag skulle beregnes fra den 7. december 2022, hvor klageren modtog afgørelsen med klagevejledning. Klagefristen udløb derfor den 4. januar 2023.

Nævnet vurderede, at klagen ikke kunne anses for indgivet rettidigt. Klagen indsendt til Byggeklageenheden den 3. januar 2023 blev først modtaget af Planklagenævnet den 5. januar 2023, altså efter fristens udløb. Den klage, der blev oprettet i klageportalen den 3. januar 2023, blev tilbagekaldt af klageren selv, og der blev udsendt en kvittering for tilbagekaldelsen. Kommunen havde givet en udførlig og korrekt klagevejledning, der tydeligt angav, at klager over lokalplanforhold skulle indgives til Planklagenævnet, og at de to klagemyndigheder var særskilte. På den baggrund fandt nævnet, at der ikke var tale om en undskyldelig fejltagelse ved indgivelse til forkert instans. Hensynet til ansøgeren, der havde fået tilladelsen, vejede også tungt.

Nævnet fandt ikke, at der forelå ekstraordinære forhold, som kunne begrunde, at klagen alligevel skulle behandles, på trods af overskridelsen af klagefristen.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da klagefristen var overskredet. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.