Landsskatteretten nedsætter skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsresultat grundet manglende dokumentation for skattepligtige indtægter

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen havde grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens virksomhedsresultat for indkomstårene 2020 og 2021, da klageren ikke havde selvangivet resultat af virksomhed eller fremsendt regnskabsmateriale som anmodet. Klageren anerkendte den manglende selvangivelse, men bestred, at specifikke indsætninger skulle indgå i den skønsmæssige ansættelse.

Landsskatteretten traf følgende afgørelser vedrørende de konkrete indsætninger:

• Indbetaling fra [virksomhed2] (6.110 kr. i 2020): Beløbet blev anset for virksomhedens omsætning uvedkommende og ikke skattepligtigt. Retten lagde vægt på, at indsætningen var en tilbagebetaling af forsikringspræmie, hvilket fremgik af kontoudtoget. Skattestyrelsens forhøjelse for 2020 blev nedsat med 4.888 kr. (ekskl. moms).

• Faktura 19290 og 19298 (24.950 kr. i 2020): Indsætningerne udgjorde betaling for fakturaer udstedt i 2019 for arbejde udført i 2019. Landsskatteretten fastslog, at klageren havde erhvervet endelig ret til betalingerne i indkomståret 2019 i henhold til retserhvervelsesprincippet, jf. U.1981.968.H og SKM2001.416.HR. Fakturerings- og betalingstidspunktet var uden selvstændig betydning for beskatningstidspunktet. Da fakturaerne opfyldte kravene i Momsbekendtgørelsen § 58, skulle beløbene ikke henføres til beskatning i 2020. Skattestyrelsens forhøjelse for 2020 blev nedsat med 19.960 kr. (ekskl. moms).

• Indfrielse af lån (55.000 kr. i 2021): Indsætningen blev anset for virksomhedens drift uvedkommende. Retten fandt, at klageren på tilstrækkelig vis havde sandsynliggjort, at indsætningen vedrørte tilbagebetaling af et ydet lån fra klagerens søn. Pengestrømmen mellem långiver og låntager kunne følges, hvilket understøttede låneforholdet, jf. SKM2016.70.BR. Beløbet udgjorde derfor ikke skattepligtig indkomst, jf. Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra c. Skattestyrelsens forhøjelse for 2021 blev nedsat med 44.000 kr. (ekskl. moms).

• Indsætninger fra [AL] (26.850 kr. i 2020 og 9.800 kr. i 2021): Disse indsætninger blev anset for virksomhedens omsætning uvedkommende, da de vedrørte en skurvogn og stammede fra klagerens far, mens virksomheden beskæftigede sig med bogføring og revision. Retten fandt det dog ikke dokumenteret, at indsætningerne var lån eller udlæg, da der manglede objektive kendsgerninger som lånedokumenter eller dokumentation for udgifter. Landsskatteretten vurderede dog, at de generelle betingelser for en gave var opfyldt, og da klageren og [AL] var omfattet af personkredsen i Boafgiftsloven § 22, stk. 1, litra a, og beløbene lå under de afgiftsfrie grænser for gaver mellem forældre og børn, var de ikke skatte- eller afgiftspligtige. Skattestyrelsens forhøjelse blev nedsat med samlet 21.480 kr. for 2020 og 7.840 kr. for 2021 (ekskl. moms).

• Indsætning fra [virksomhed3] ApS (19.576 kr. i 2021): Indsætningen blev anset for virksomhedens omsætning uvedkommende. Retten lagde vægt på, at beløbet var en aconto lønudbetaling, som fremgik af klagerens lønseddel, og at der allerede var afregnet arbejdsmarkedsbidrag og A-skat af den samlede løn. Beløbet udgjorde således allerede beskattede midler. Skattestyrelsens forhøjelse for 2021 blev nedsat med 15.661 kr. (ekskl. moms).

Samlet set nedsatte Landsskatteretten virksomhedens omsætning med henholdsvis 46.328 kr. for indkomståret 2020 og 67.501 kr. for indkomståret 2021, og ændrede Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.

De konkrete forhøjelser var som følger:

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen forhøjede virksomhedens omsætning for 2020 med 307.404 kr. baseret på forskellen mellem den oplyste omsætning og indbetalingerne på driftskontoen. For de private indbetalinger forhøjede styrelsen klagerens personlige indkomst med i alt 677.291 kr. over de tre indkomstår. Begrundelsen var, at klageren havde undladt at selvangive indkomsten i henhold til Skattekontrolloven § 2, stk. 1 og Skattekontrolloven § 5, hvilket gav grundlag for en skønsmæssig ansættelse efter Skattekontrolloven § 74. Styrelsen anførte, at indbetalingerne på klagerens bankkonti var skattepligtige efter Statsskatteloven § 4, da klageren havde erhvervet ret til beløbene. Specifikke indbetalinger fra [virksomhed2] og relaterede personer blev anset for betaling for udført arbejde og dermed skattepligtige som personlig indkomst efter Personskatteloven § 3, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragspligtige efter Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1.

Klagerens opfattelse

Klageren var uenig i forhøjelserne og anførte, at omsætningsforhøjelsen skyldtes indbetalinger fra tidligere perioder. Vedrørende de private indbetalinger hævdede klageren, at beløbene stammede fra tilbagebetalte udlån og salg af private aktiver. Klageren lovede at fremlægge yderligere dokumentation, men dette blev ikke gjort.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten henviste til, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig jf. Statsskatteloven § 4, og at enhver skatteyder har pligt til at oplyse sin indkomst jf. Skattekontrolloven § 2, stk. 1. Retten fastslog, at det påhviler skatteyderen at godtgøre, at indtægter af en vis størrelse, som ikke er selvangivet, stammer fra allerede beskattede midler eller er undtaget fra beskatning. Dette blev understøttet af Højesterets dom SKM2008.905.HR og Vestre Landsrets dom SKM2013.748.VLR, som også stiller krav til dokumentation af private dispositioner.

Da klageren ikke havde fremlagt dokumentation for, at hverken virksomhedens ekstra indbetalinger eller de private indbetalinger stammede fra allerede beskattede midler, udlån eller salg af private aktiver, fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsens forhøjelser var berettigede. Retten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse fuldt ud.