Nægtet momsfradrag for fakturaer fra underleverandører anset for stråmandsselskaber

Sagen omhandler et selskab i byggebranchen, [virksomhed1] ApS, som blev nægtet fradrag for købsmoms på i alt 696.980 kr. for perioden 2020-2022. Nægtelsen vedrørte fakturaer fra seks forskellige underleverandører.

Skattestyrelsen vurderede, at der var tale om fiktive fakturaer fra stråmandsselskaber. Begrundelsen var en række usædvanlige forhold hos underleverandørerne:

• De angav ikke korrekt moms eller løn.
• Flere havde ingen ansatte.
• De var alle enten ophørt eller under konkurs.
• De reagerede ikke på henvendelser fra Skattestyrelsen.
• Der blev konstateret store pengeoverførsler til udlandet og brug af andres bankkonti.

Selskabet argumenterede for, at det havde handlet i god tro. De havde indgået entreprisekontrakter, kontrolleret underleverandørernes momsregistrering og betalt fakturaerne via bank. Selskabet henviste til EU-retspraksis om, at en købers fradragsret som udgangspunkt ikke påvirkes af, at sælgeren ikke afregner moms.

Skattestyrelsens forhøjelse af momstilsvar

Skattestyrelsen nægtede fradrag for købsmoms fra følgende underleverandører:

Selskabet påstod, at hvis momsfradraget blev nægtet, skulle beløbet i stedet kunne fratrækkes som en driftsomkostning efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Dette blev afvist af Skattestyrelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og nægtede selskabet fradrag for købsmoms.

Retten lagde til grund, at de fremlagte fakturaer ikke opfyldte kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, da de manglede specifikke oplysninger om arten og omfanget af de leverede ydelser. Dette medførte, at selskabet havde en skærpet bevisbyrde for, at der reelt var sket momspligtige leverancer.

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde løftet denne skærpede bevisbyrde. Retten lagde vægt på en samlet vurdering af følgende omstændigheder:

• Manglende dokumentation: Selskabet kunne ikke fremlægge timesedler eller anden dokumentation, der kunne redegøre for det udførte arbejde eller identificere de personer, der udførte det.
• Underleverandørernes forhold:
  • Størstedelen havde ingen registrerede ansatte og afregnede ikke A-skat, AM-bidrag eller korrekt moms.
  • Alle underleverandører var enten ophørt eller under konkurs.
  • Deres registrerede branchekoder og formål stemte ikke overens med de fakturerede ydelser.
  • Der var tegn på mistænkelige pengestrømme, herunder overførsler til udlandet og brug af andres bankkonti.
• Direktørers forklaringer: Direktøren for [virksomhed5] ApS forklarede, at selskabet kun havde udført haveservice og ikke det fakturerede byggearbejde. Direktøren for [virksomhed7] ApS forklarede, at han var blevet snydt til at agere stråmand og intet kendte til selskabets drift.

På baggrund af disse samlede, usædvanlige omstændigheder konkluderede Landsskatteretten, at fakturaerne ikke var reelle, og at selskabet derfor ikke havde dokumenteret, at der var foretaget leverancer, der berettigede til fradrag efter momslovens § 37. Det faktum, at fakturaerne var betalt via bank, kunne ikke i sig selv ændre denne vurdering.