Nægtet momsfradrag for fakturaer fra formodede fiktive underleverandører på grund af manglende bevis for reelle leverancer

Et selskab inden for ejendomsservice blev nægtet fradrag for købsmoms på 397.488 kr. for perioden 2020-2022. Fradraget stammede fra fakturaer udstedt af syv forskellige underleverandører. Skattestyrelsen vurderede, at der var tale om fiktive fakturaer, og at der ikke var sket reelle leverancer af ydelser.

Skattestyrelsens undersøgelser af underleverandørerne

Skattestyrelsen gennemgik de syv underleverandører og fandt en række usædvanlige og mistænkelige forhold:

• Manglende momsangivelse: Flere af underleverandørerne havde enten ikke angivet moms eller var slet ikke momsregistrerede.
• Ingen ansatte: På trods af fakturering for store mængder arbejdskraft havde de fleste underleverandører ingen registrerede ansatte.
• Ualmindelige bankforhold: Betalinger skulle ofte ske til udenlandske bankkonti (bl.a. i Belgien og Litauen) eller til konti, der ikke tilhørte fakturaudstederen.
• Fiktiv drift: Flere selskaber reagerede ikke på henvendelser, havde ingen driftsomkostninger og blev betragtet som "fakturafabrikker" af Skattestyrelsen.
• Mangelfulde fakturaer: Fakturaerne var uspecificerede og levede ikke op til kravene i momsbekendtgørelsen § 58, da de manglede detaljer om arbejdets art, omfang, og hvor og hvornår det var udført.
• Konkurs: Alle syv underleverandører var efterfølgende gået konkurs.

På baggrund af disse forhold konkluderede Skattestyrelsen, at der var en formodning for, at fakturaerne var fiktive. Dette medførte en skærpet bevisbyrde for selskabet.

Selskabets argumenter

Selskabet fastholdt sin ret til fradrag og argumenterede for, at:

• Selskabets omsætning var for stor til at kunne genereres af dets få ansatte, hvorfor brug af underleverandører var en nødvendighed.
• Alle fakturaer var betalt via bankoverførsel, og der var ingen kontante betalinger.
• Selskabet forsøgte at dokumentere en sammenhæng mellem underleverandørfakturaer og egne salgsfakturaer til kunder.
• For et specifikt køb af værktøj fremlagde selskabet billeder af de pågældende aktiver.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten lagde vægt på, at de mange usædvanlige omstændigheder skabte en skærpet bevisbyrde for selskabet.

Selskabet havde ikke løftet denne bevisbyrde, da der ikke blev fremlagt:

• Samarbejdsaftaler eller kontrakter.
• Timesedler eller arbejdssedler.
• Korrespondance eller anden dokumentation, der kunne bevise, at de fakturerede ydelser rent faktisk var leveret af de navngivne underleverandører.

Retten fandt, at de fremlagte fakturaer og bankoverførsler ikke var tilstrækkelig dokumentation under de foreliggende omstændigheder. Argumentet om, at selskabets omsætning nødvendiggjorde brug af underleverandører, beviser ikke, at de specifikke fakturerede ydelser var leveret af netop disse underleverandører. Fradraget for købsmoms blev derfor nægtet i henhold til momsloven § 37.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Retten finder, at selskabet ikke har løftet sin skærpede bevisbyrde for, at der er sket reelle leverancer fra de syv underleverandører. Afgørelsen baseres på en samlet vurdering af de mange usædvanlige omstændigheder, herunder at underleverandørerne ikke afregnede moms, manglede ansatte, anvendte udenlandske bankkonti, og at fakturaerne ikke opfyldte kravene i momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1. Selskabet fremlagde ingen samarbejdsaftaler, timesedler eller anden dokumentation, der kunne bevise, at de fakturerede ydelser rent faktisk var leveret af de pågældende underleverandører. Betaling via bankoverførsel var ikke tilstrækkeligt bevis under disse omstændigheder. Derfor nægtes fradrag for købsmoms i henhold til momsloven § 37.