Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 415, Christiansminde, Brande

Ikast-Brande Kommune vedtog den 10. oktober 2022 endeligt lokalplan nr. 415, Christiansminde, Brande. Lokalplanens formål er at muliggøre etablering af et boligområde langs Brande Å med både åben-lave og tæt-lave boliger. Planområdet, der tidligere var dyrket landbrugsareal i landzone, blev med lokalplanens vedtagelse overført til byzone.

Kommuneplangrundlag og Natura 2000

Lokalplanområdet er omfattet af rammeområde nr. 13.B1.24 i kommuneplan 2021-2033, som udlægger området til boligformål. Nærmeste Natura 2000-område, N75 (H64), ligger ca. 7,1 km nord for lokalplanområdet, mens N68 (H61 Skjern Å) ligger ca. 12 km nedstrøms.

Klagepunkter

Danmarks Naturfredningsforening, en grundejerforening og en virksomhed i området klagede over planvedtagelsen. Planklagenævnet behandlede følgende spørgsmål:

• Om planvedtagelsen er i strid med planhabitatbekendtgørelsens regler om bilag IV-arter (flagermus og odder) som følge af potentiel påvirkning af yngle- eller rasteområder.
• Om lokalplanen er i strid med kommuneplanen, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1.
• Om der ligger saglige og planlægningsmæssige hensyn bag planvedtagelsen, herunder valg af vejføring.
• Om lokalplanen er i overensstemmelse med Planloven § 15 a, stk. 1 vedrørende planlægning på støjbelastede arealer.
• Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen har overholdt Planloven § 27, stk. 2 vedrørende ændringer af planen ved den endelige vedtagelse uden fornyet høring.

Planklagenævnet behandlede ikke de øvrige klagepunkter i sagen.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagerne, hvilket betyder, at lokalplan nr. 415 fortsat gælder.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Påvirkning af bilag IV-arter (flagermus og odder)

Klagerne anførte, at lokalplanen var i strid med Habitatdirektivet og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2 vedrørende bilag IV-arter. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig undersøgelse og vurdering. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var registreret bilag IV-arter i databaser, at området var dyrket mark, og at der ikke skulle fjernes træer eller bygninger. Desuden blev en afstand på 100 meter til åen opretholdt, hvilket vurderedes at forhindre påvirkning af flagermus og odder.

Forholdet mellem kommuneplan og lokalplan

Klagerne mente, at lokalplanen var i strid med kommuneplanens retningslinjer for bevaringsværdige landskaber og bestemmelser om tæt-lave boliger, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. Nævnet fandt ikke, at lokalplanen var i strid med kommuneplanen. Det blev fremhævet, at kommuneplanen i særlige tilfælde tillader byggeri i bevaringsværdige landskaber, og at rammeområde nr. 13.B1.24 i kommuneplanen udlægger området til boligformål med mulighed for både åben-lav og tæt-lav bebyggelse.

Planlægningsmæssig begrundelse og usaglige hensyn

Klager 3 anførte, at den valgte vejføring manglede planlægningsmæssig begrundelse og var baseret på bygherrens økonomiske forhold. Nævnet fandt, at lokalplanens formål, som omfattede anvendelse til boligformål, vejbetjening og grønne friarealer, udgjorde en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse. Nævnet bemærkede, at kommunen har et vidt planlægningsmæssigt skøn, og at en bygherres økonomiske interesse ikke i sig selv er et usagligt hensyn.

Planlægning på støjbelastet areal

Klager 3 mente, at lokalplanen var i strid med Planloven § 15 a, stk. 1, da støjgener fra klagerens virksomhed ikke var tilstrækkeligt sikret. Nævnet lagde til grund, baseret på kommunens oplysninger, at lokalplanområdet ikke er støjbelastet i et omfang, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Derfor var forholdet ikke omfattet af bestemmelsen.

Ændringer af planen ved den endelige vedtagelse

Klager 2 anførte, at ændringer vedrørende Natura 2000-områder og bilag IV-arter ikke havde været i høring, jf. Planloven § 27, stk. 2. Nævnet fandt, at ændringerne ikke var så omfattende, at der reelt var tale om et helt nyt planforslag. Hovedindholdet af lokalplanen var uændret, og kommunen havde blot uddybet sin oprindelige vurdering.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagerne. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyrer tilbagebetales ikke.