Afgørelse om støtte til unge landbrugere - kontrol over aktieselskab

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 1. november 2022, som afslog en ansøgning om grundbetaling, grøn støtte og støtte til unge landbrugere for 2022. Afslaget blev begrundet med, at den unge landbruger ikke havde faktisk og langsigtet kontrol over ansøgervirksomheden, et aktieselskab.

Landbrugsstyrelsen henviste til, at selvom den unge landbruger ejede 50,1 % af kapitalandelene og stemmerettighederne, fremgik det af virksomhedens vedtægter, at bestyrelsen havde den overordnede ledelse. Styrelsen mente, at bestyrelsen, som bestod af seks medlemmer, kunne træffe beslutninger imod den unge landbrugers vilje, og at direktøren (den unge landbruger) var underlagt bestyrelsens anvisninger og ikke kunne foretage dispositioner af stor betydning.

Klageren, den unge landbruger, anførte, at han ejede 50,1 % af aktierne, var direktør og havde det daglige ansvar for driften. Han fremhævede, at virksomheden var i gang med et generationsskifte, og at de gamle vedtægter ikke var tilpasset den nuværende situation. Klageren mente, at hans stemmemajoritet på generalforsamlingen gav ham bestemmende indflydelse, herunder muligheden for at ændre bestyrelsens sammensætning, og at oplysningerne i CVR burde veje tungere end de forældede vedtægter.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 1. november 2022 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at den unge landbruger havde den fornødne faktiske og langsigtede kontrol over ansøgervirksomheden.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet lagde vægt på, at den unge landbruger ejede 50,1 % af kapitalandelene og stemmerettighederne i ansøgervirksomheden, hvilket gav ham stemmemajoritet på generalforsamlingen. Dette betød, at han kunne træffe afgørelser på generalforsamlingen imod den anden ejers vilje, hvilket er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50, stk. 2, litra a, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 artikel 49, stk. 1, litra b.

Nævnet fremhævede desuden, at den unge landbruger, som direktør, varetog den daglige drift, og at selskabsstrukturen tillod ham at tilsidesætte den anden ejers beslutninger. Det forhold, at den unge landbruger potentielt kunne komme i mindretal i bestyrelsen, ændrede ikke nævnets vurdering. Nævnet henviste til Selskabsloven § 89, stk. 3, hvorefter aktionærer, der ejer 5 % af kapitalen, kan forlange en ekstraordinær generalforsamling. Endvidere kan et bestyrelsesmedlem til enhver tid afsættes af den, der har valgt eller udpeget den pågældende, jf. Selskabsloven § 121, stk. 1. Dette betyder, at den unge landbruger ultimativt kan udøve faktisk og langsigtet kontrol over ansøgervirksomheden ved at træffe beslutninger om bestyrelsens sammensætning på generalforsamlingen, hvor han har stemmemajoritet.