Manglende dokumentation for købsmoms medfører nægtelse af fradrag

Sagen omhandler Skattestyrelsens nægtelse af fradrag for indgående afgift (købsmoms) på 385.864 kr. for 2. halvår 2021 for en enkeltmandsvirksomhed, der drev fiskeforretning. Nægtelsen skyldtes manglende indsendelse af dokumentation for de angivne indkøb.

Skattestyrelsen anmodede gentagne gange om regnskabsmateriale og fakturaer i henhold til Momsloven § 74, stk. 1 og Momsbekendtgørelsen § 82, men modtog intet svar fra virksomheden. Efterfølgende indhentede Skattestyrelsen bankoplysninger for virksomhedsindehaveren og konstaterede, at der ikke kunne identificeres udgifter relateret til købsmoms. Skattestyrelsen nedsatte derfor den angivne købsmoms til 0 kr. med henvisning til Opkrævningsloven § 5, stk. 2 og praksis fra SKM2021.456.LSR.

Klageren anførte, at manglende reaktion på Skattestyrelsens henvendelser skyldtes længerevarende hospitalsindlæggelser og helbredsproblemer. Klageren fastholdt, at der forelå et komplet ajourført regnskab med balance og kontokort, og at bilagsmateriale kunne fremsendes. Klageren argumenterede for, at det var urealistisk, at virksomheden kunne have en salgsmoms på 416.125 kr. uden tilsvarende indkøb af råvarer.

Landsskatteretten fandt, at virksomheden ikke havde opfyldt dokumentationskravene for momsfradrag, da der ikke var fremlagt fakturaer for de angivne indkøb. Selvom bogføringsmateriale og saldobalance blev fremlagt under klagesagen, var dette ikke tilstrækkeligt til at godtgøre, at betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37, stk. 1 og momssystemdirektivets artikel 168 var opfyldt. Retten afviste også et skønsmæssigt fradrag, da fradragsretten kræver objektive beviser for levering og betalt moms, hvilket ikke var fremlagt. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte virksomheden fradrag for købsmoms på 385.864 kr. for perioden 1. juli til 31. december 2021.

Retten lagde vægt på følgende:

• Virksomheden havde ikke fremlagt fakturaer eller tilsvarende bilag som dokumentation for de angivne indkøb, hvilket er et krav ifølge Momsbekendtgørelsen § 82.
• Selvom der var fremlagt bogføringsmateriale og en saldobalance, og Skattestyrelsen havde indhentet bankkontoudtog, var dette ikke tilstrækkelig dokumentation for, at udgifterne var afholdt med moms pålagt af en anden afgiftspligtig person og anvendt i virksomhedens momspligtige aktivitet, jf. Momsloven § 37, stk. 1.
• Betingelserne for momsfradrag i henhold til Momsloven § 37, Momsbekendtgørelsen § 82 og momssystemdirektivet blev anset for ikke opfyldt på grund af manglende dokumentation for de indkøbte varer og ydelser.
• Der var ikke grundlag for at imødekomme et skønsmæssigt momsfradrag efter Opkrævningsloven § 5, stk. 2, selvom der var en formodning om afholdte udgifter i forbindelse med den angivne omsætning. Fradragsretten er betinget af dokumentation for levering og betalt moms, hvilket virksomheden ikke havde fremlagt. Dette er i overensstemmelse med SKM2021.456.LSR og EU-Domstolens praksis, herunder C-664/16 (Vadan) og C-518/14 (Senatex), som fastslår, at den afgiftspligtige person er forpligtet til at fremlægge objektive beviser for, at varer og tjenesteydelser faktisk er leveret og moms betalt.

På baggrund af den manglende dokumentation stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.