Landsskatteretten: Manglende dokumentation og usædvanlige forhold hos underleverandører medfører nægtet momsfradrag

Sagen omhandler et selskabs fradrag for købsmoms på i alt 410.854 kr. for udgifter til underleverandører i perioden 3. kvartal 2019 til 4. kvartal 2020. Skattestyrelsen havde nægtet fradraget med den begrundelse, at fakturaerne fra underleverandørerne blev anset for fiktive, og at selskabet vidste eller burde have vidst, at det deltog i momssvindel. Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse og forhøjede det ikke godkendte fradrag med yderligere 5.085 kr., så det samlede ikke godkendte fradrag udgjorde 415.939 kr.

Faktiske omstændigheder

Selskabet, [virksomhed1] ApS, driver tømrer- og bygningssnedkervirksomhed. Skattestyrelsen gennemgik selskabets momsangivelser for 2019 og 2020 og nægtede fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til fem underleverandører: [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed10] ApS, [virksomhed11] ApS og [virksomhed12] ApS. For hver underleverandør var der en række mistænkelige forhold:

• [virksomhed2] ApS: Fakturaerne var uforståelige, manglede specifikation af arbejde, og betaling skete til direktørens private konto. Selskabet havde ikke indberettet løn eller moms i 2019.
• [virksomhed3] ApS: Var ikke momsregistreret i det meste af faktureringsperioden. Selskabet var senere taget under konkursbehandling.
• [virksomhed10] ApS: Var kun registreret med én ansat, men fakturerede et urealistisk højt antal timer. Selskabet havde adresseproblemer og var ikke at træffe på sin registrerede adresse. Havde ikke selvangivet resultater for 2019 og 2020.
• [virksomhed11] ApS: Var ikke momsregistreret i faktureringsperioden og havde ingen løn- og momsangivelser for 2020. Selskabet var senere taget under konkursbehandling.
• [virksomhed12] ApS: Var af Skattestyrelsen anset for at være en fiktiv fakturafabrik. Betaling skete til en anden virksomheds bankkonto ([virksomhed14] A/S), som også var kendt som en fakturafabrik. Selskabet havde ikke været arbejdsgiverregistreret og havde ikke indberettet moms for 3. kvartal 2020.

Fælles for flere af underleverandørerne var manglende eller utilstrækkelig dokumentation i form af kontrakter, timesedler og korrespondance. Der var også personsammenfald ([person3]) og adressesammenfald mellem [virksomhed3], [virksomhed10] og [virksomhed11], hvilket indikerer en systematisk samhandel med svigsvirksomheder.

Selskabets argumenter

Selskabet fastholdt, at det ikke havde kendskab til momssvindel hos underleverandørerne og argumenterede, at Skattestyrelsen ikke havde løftet bevisbyrden for, at selskabet vidste eller burde have vidst om svindlen. Selskabet fremlagde i klagesagen timesedler og entrepriseaftaler som dokumentation for, at der reelt var udført arbejde. Det blev anført, at leverandørernes manglende orden i egne registreringer og indberetninger ikke kunne belaste selskabet, da transaktionerne var reelle og korrekte. Selskabet henviste til EU-domme som C-439/04 og C-440/04 Axel Kittel og Recolta, C-80/11 Mahageben og C-368/09 Pannon, og argumenterede, at disse domme understøttede selskabets ret til fradrag, da de materielle krav var opfyldt, og at kontrolansvaret primært lå hos Skattestyrelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen med rette havde nægtet selskabet fradrag for købsmoms på i alt 410.854 kr. for udgifter til underleverandører i perioden 3. kvartal 2019 til 4. kvartal 2020. Det nægtede fradrag skyldtes, at Skattestyrelsen anså fakturaerne fra underleverandørerne for at være fiktive.

Retsgrundlag

Landsskatteretten henviste til Momsloven § 37, stk. 1 og Momsloven § 37, stk. 2, nr. 1, som fastslår, at momsregistrerede virksomheder kan fradrage købsmoms af indkøb, der udelukkende anvendes til virksomhedens momspligtige aktiviteter, forudsat varen eller ydelsen er leveret til virksomheden. Der blev også henvist til dagældende Momsbekendtgørelsen § 82 og Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, som stiller krav til fakturaers indhold og dokumentation for indgående afgift. Disse bestemmelser implementerer Momssystemdirektivet artikel 167, 168, 178 og 179.

Retten henviste desuden til EU-dommen C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH), der fastslår, at fradragsretten indtræder, når levering er sket, og den afgiftspligtige er i besiddelse af en faktura. Der blev også henvist til dansk retspraksis (SKM2019.332.ØLR, SKM2017.461.ØLR, SKM2021.395.BR, SKM2017.210.BR, SKM2018.539.LSR, SKM2018.613.LSR) der understøtter, at bevisbyrden for levering påhviler sagsøger, og at fakturaer skal opfylde formelle krav. En skærpet bevisbyrde påhviler selskabet i tilfælde af usædvanlige omstændigheder (SKM2009.325.ØLR, SKM2017.40.BR).

Vurdering af de fremlagte fakturaer og dokumentation

Landsskatteretten fandt, at der ikke var sket levering mod vederlag fra afgiftspligtige personer. Dette blev begrundet med følgende:

• Fakturaernes mangler: Fakturaerne var sparsomt udført og opfyldte ikke kravene i Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1. De manglede oplysninger om omfanget af det udførte arbejde, hvem der havde udført det, og i hvilken periode. Fakturateksten fra [virksomhed2] var uforståelig. Fakturaer fra [virksomhed3], [virksomhed10] og [virksomhed12] angav tidligere adresser, som underleverandørerne ikke var registreret med på faktureringstidspunktet. Fakturaer fra [virksomhed2] og [virksomhed12] angav kontonumre, der ikke tilhørte underleverandørerne.
• Timesedlernes utilstrækkelighed: De fremlagte timesedler fra [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed10] og [virksomhed11] var ikke tilstrækkelige. Det fremgik, at flere ansatte havde udført arbejde, end underleverandørerne var registreret med, og det fremgik ikke, hvem der havde udført arbejdet.
• Entrepriseaftalernes uoverensstemmelser: De tre entrepriseaftaler med [virksomhed11] indeholdt uoverensstemmelser. En aftale vedrørte en adresse, hvor der ikke var fremlagt fakturaer for udført arbejde. For en anden aftale var tre ud af fire fakturaer udstedt før aftalens indgåelse, og der var uoverensstemmelser mellem fakturabeløb og den aftalte entreprisesum. Den tredje aftale om badeværelsesrenovering stemte ikke overens med fakturabeskrivelsen, der angav udførelse af garage, og postnummeret i aftalen stemte ikke overens med den anførte by.
• Mailkorrespondance med [virksomhed12]: Mailkorrespondancen var dateret 1-2 dage før fakturadatoen og kunne ikke anses for at vedrøre den udstedte faktura. En mail nævnte en vedhæftet faktura, men den fremlagte faktura var dateret to dage senere. Der var ingen timesedler eller samarbejdsaftale til at understøtte fakturaen.

Usædvanlige omstændigheder og skærpet bevisbyrde

Retten lagde vægt på, at der forelå usædvanlige omstændigheder ved alle underleverandørerne, herunder:

• Mismatch mellem branchekoder/formål og fakturabeskrivelser.
• Flere underleverandører var ikke moms- og arbejdsgiverregistreret eller havde ikke angivet moms, løn og resultat for den omhandlede periode.
• Personsammenfald ([person3]) som direktør i [virksomhed3], [virksomhed10] og [virksomhed11].

På baggrund af disse usædvanlige forhold fandt retten, at selskabet havde en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der var sket levering af ydelser mod vederlag fra afgiftspligtige personer. Retten fandt, at selskabet ikke havde løftet denne skærpede bevisbyrde og dermed ikke havde dokumenteret, at betingelserne for fradrag efter Momsloven § 37 var opfyldt.

Forhøjelse af det nægtede fradrag

Skattestyrelsen havde i sin oprindelige opgørelse ikke medregnet fakturanummer 290 fra [virksomhed3] (købsmoms 5.085 kr.) i det nægtede fradrag. Landsskatteretten fandt, at der heller ikke kunne godkendes fradrag for denne udgift, da selskabet ikke havde løftet sin skærpede bevisbyrde grundet de usædvanlige omstændigheder hos [virksomhed3]. Landsskatteretten forhøjede derfor Skattestyrelsens afgørelse med 5.085 kr. på dette punkt.

Øvrige bogførte udgifter

Foruden de fremlagte fakturaer fra [virksomhed11] var der bogført yderligere fire udgifter, for hvilke der ikke var fremlagt dokumentation. I henhold til Momsbekendtgørelsen § 82 skal registrerede virksomheder kunne fremlægge fakturaer som dokumentation for købsmoms. Da der ikke var fremlagt fakturaer for disse udgifter, kunne der ikke godkendes fradrag for købsmomsen.

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse og forhøjede det ikke godkendte fradrag for købsmoms med yderligere 5.085 kr. Det samlede ikke godkendte fradrag for købsmoms for perioden 3. kvartal 2019 til 4. kvartal 2020 udgjorde herefter 415.939 kr.