Afgørelse om afslag på hjælp til boligindskud for 18-årig

NN, en 18-årig ung mand, ansøgte kommunen om hjælp til boligindskud. Han boede hjemme og ønskede at flytte ud. Kommunen afslog ansøgningen med den begrundelse, at der ikke var tale om en rimelig og nødvendig enkeltudgift, og at flytningen ikke var nødvendig eller en bolig- eller erhvervsmæssig forbedring.

Kort efter kommunens afslag blev NN smidt ud hjemmefra og blev boligløs. Han klagede over afgørelsen og oplyste om de akutte boligproblemer. Kommunen fastholdt afslaget og henviste NN til at finde en midlertidig løsning, såsom et værelse uden depositum eller et logi på et vandrehjem, med henvisning til princippet om hjælp til husvilde.

Det Sociale Nævn hjemviste sagen til kommunen, idet de vurderede, at NN var boligløs, og at kommunen ikke kunne henvise til midlertidige løsninger uden at pege på konkrete boliger eller anse et vandrehjem som en fast bolig. Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen stadfæstede kommunens oprindelige afgørelse og ændrede dermed Det Sociale Nævns hjemvisning.

Ankestyrelsen lagde vægt på følgende:

• På ansøgningstidspunktet var udgiften til boligindskud ikke en rimelig og nødvendig udgift, da NN lige var fyldt 18 år og boede hjemme, og der ikke var oplyst om forhold, der gjorde en øjeblikkelig flytning nødvendig.
• Den omstændighed, at en person fylder 18 år og ønsker at flytte hjemmefra, medfører ikke i sig selv en boligmæssig forbedring, der kan begrunde flyttehjælp.
• Selvom NN efterfølgende blev boligløs, fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at kritisere kommunens oprindelige henvisning til en midlertidig løsning af boligproblemet efter princippet i Serviceloven § 80 om hjælp til husvilde. Kommunen havde opfyldt sin forpligtelse til at anvise "tag over hovedet".
• En kommune kan henvise til husly, når en person er uden bolig, og er ikke forpligtet til at yde hjælp til boligindskud i en sådan situation, hvis en midlertidig løsning er passende.

Denne afgørelse afløser Principafgørelse O-40-94.