Manglende informeret samtykke ved frivillig anbringelse

Sagen omhandler en kommunes afgørelse om frivillig anbringelse af et barn, xx, uden for hjemmet. Barnet var ikke alderssvarende udviklet sprogligt, følelsesmæssigt eller socialt, og forældrene fremstod med udfordringer i deres forældrekompetencer.

Kommunen informerede forældrene om, at den vurderede, at xx skulle anbringes uanset deres samtykke, og at sagen ville blive forelagt børn og unge-udvalget, hvis de ikke samtykkede. Forældrene underskrev et samtykkedokument, som kommunen dog efterfølgende ikke modtog. De samtykkede igen senere, da de ikke ønskede sagen behandlet i udvalget.

Forældrene gav udtryk for, at de ville klage over afgørelsen, allerede før den blev truffet. De anførte, at de kun ville samtykke for at undgå udvalgsbehandling eller for at få bedre muligheder for at se xx. Der var tvivl om, hvorvidt forældrene fuldt ud havde forstået konsekvenserne af en frivillig anbringelse.

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at præcisere kravene til et informeret samtykke forud for en anbringelse med samtykke. Ankestyrelsen vurderede, at kommunens afgørelse om frivillig anbringelse af xx var ugyldig.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke havde godtgjort, at der forelå et tydeligt og ubetinget informeret samtykke fra forældrene til anbringelsen af xx. Dette skyldtes flere forhold:

• Forældrene havde under sagen gjort indsigelse mod den påtænkte anbringelse.
• De havde flere gange givet udtryk for, at de kun ville samtykke for at undgå behandling i børn og unge-udvalget eller for at få bedre samværsmuligheder.
• Der var rejst tvivl om, hvorvidt forældrene havde forstået, hvad en anbringelse med samtykke indebar.
• Det fremgik ikke med tilstrækkelig tydelighed, at forældrene havde afgivet samtykke på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, herunder at de skulle give samtykke til formålet med anbringelsen, som beskrevet i handleplanen. Kommunen havde ikke vejledt tilstrækkeligt om formålet og konsekvensen af en anbringelse med samtykke.

Ankestyrelsen ophævede derfor kommunens afgørelse. Det bemærkes, at xx efterfølgende er blevet tvangsmæssigt anbragt af børn og unge-udvalget, hvorfor kommunen ikke skal foretage sig yderligere i denne sag. Afgørelsen er i overensstemmelse med Serviceloven § 52, stk. 1 og Serviceloven § 53, som fastslår kravet om et informeret samtykke, der omfatter formålet med anbringelsen.