Afslag på dispensation til indretning af overetage i sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen stadfæstes

Kystdirektoratet fastholdt sin afgørelse efter at have modtaget et foto af de nuværende transparente tagsten.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse om afslag på dispensation til indretning af overetage i et sommerhus til beboelse, samt isætning af tagvinduer og et vindue i en gavl inden for strandbeskyttelseslinjen.

Nævnets vurdering

Nævnet vurderede sagen efter Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, som forbyder ændringer i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, og Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, der kun tillader dispensation i særlige tilfælde. Formålet med bestemmelsen er at friholde strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.

Nævnet fandt, at den ansøgte ændrede anvendelse af overetagen til bolig, herunder med isætning af vinduer i taget og gavlen, udgjorde tilstandsændringer, der krævede dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets vurdering af, at de eksisterende transparente tagsten ikke kunne karakteriseres og sidestilles med vinduer.

Begrundelse for afgørelsen

Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde ved sin vurdering vægt på følgende:

• Ejendommen ligger meget kystnært, og de ansøgte vinduer, herunder gavlvinduet, ville medføre, at ejendommen ville fremstå mere markant i kystlandskabet. Det forhold, at der eventuelt tidligere har været en lem i gavlen, eller at vinduet kan monteres med skodder, kunne ikke ændre denne vurdering.
• Selvom ejendommen havde begrænset synlighed på grund af bevoksning, kunne dette ikke i sig selv begrunde en dispensation, da strandbeskyttelseslinjen også har til formål at beskytte de bagvedliggende kystlandskaber.
• En ændret anvendelse af overetagen til beboelse ville medføre en mere intensiv benyttelse af ejendommen og en øget belastning på naturen.
• Praksis inden for den oprindelige 100 m-strandbeskyttelseslinje er særlig restriktiv, og en dispensation ville kunne medføre en uhensigtsmæssig præcedens i andre lignende sager.

Nævnet fandt, at klagerens anbringender om øget pres på kyststrækningen andre steder ikke kunne føre til et andet resultat, da der ikke forelå oplysninger om konkrete dispensationer til lignende forhold i området, der kunne give grundlag for at antage usaglig forskelsbehandling af klageren. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.

• Ændret anvendelse af udhus til beboelse kræver dispensation Naturbeskyttelseslovens § 15.
• Dispensation kræver særlig begrundelse, som ikke forelå.
• Øget påvirkning af kystlandskabet og uønsket præcedens.

Kystdirektoratets Bemærkninger

• Sammenlægning af ejendomme ikke afgørende for afslag.
• Ændret anvendelse medfører mere belastende anvendelse.
• Store vinduespartier er uønskede inden for strandbeskyttelseslinjen.