Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 127, Grøn struktur og boliger i Rønne Syd

Bornholms Regionskommune vedtog den 28. april 2022 lokalplan nr. 127, "Grøn struktur og boliger i Rønne Syd", med tilhørende miljørapport. En omboende klagede over planvedtagelsen og miljøvurderingen til Planklagenævnet. Planområdet ligger i landzone i den sydlige udkant af Rønne, inden for kystnærhedszonen og består primært af eksisterende landbrugsarealer. Lokalplanen muliggør etablering af et nyt boligområde med 18 matrikler til åben-lav bebyggelse. Formålet er at balancere boligudvikling med naturværdier og forbedre biodiversiteten i området og dets opland. Planområdet, der er ca. 8,3 ha, overføres fra landzone til byzone ved planens vedtagelse.

Klagepunkter behandlet af Planklagenævnet

Planklagenævnet behandlede følgende specifikke klagepunkter:

• Påvirkning af bilag IV-arter (flagermus): Klageren anførte, at grundlaget for vurderingen af den samlede økologiske funktionalitet for flagermus var ændret i den endeligt vedtagne lokalplan sammenlignet med høringsmaterialet. Specifikt var kravet om en minimumshøjde på 10 meter for poppelrækken fjernet, hvilket ifølge klageren nødvendiggjorde en ny høringsperiode. Klageren mente også, at lokalplanen burde indeholde et krav om handlepligt for at sikre bevarelse af rastepladser for flagermus ved styning og fældning. Kommunen havde foretaget undersøgelser, der viste, at 8 flagermusarter brugte området til jagt, men der var ingen tegn på yngle- eller rasteområder i poplerne, da træerne var for unge. Kommunen vurderede, at styning og fældning ikke ville påvirke ynglesteder, og at fjernelse af midlertidige opholdssteder ville have en mindre væsentlig indvirkning, da flagermusene aktivt kunne flyve derfra og finde andre egnede steder i nærområdet. Ændringen i lokalplanen om fjernelse af minimumshøjden skyldtes sikkerhedshensyn, da poplerne med tiden bliver skøre.

• Miljøvurderingens minimumskrav (§ 3-beskyttet natur og 0-alternativet): Klageren mente, at kommunens rapporter og høringssvar burde have ført til en grundigere vurdering af områdets potentielle § 3-beskyttelse, da området var vokset ind i beskyttelsen som fersk eng og/eller overdrev. Klageren anførte også, at 0-alternativet ikke var tilstrækkeligt vurderet, og at mange havde foreslået at beskytte/frede planområdet. Kommunen havde beskrevet de naturmæssige forhold i miljørapporten, herunder at arealet primært bestod af marker med græs og indslag af overdrevsarter. Kommunen vurderede, at arealet ikke var § 3-beskyttet på nuværende tidspunkt og bemærkede, at en lokalplan ikke kan udpege § 3-områder. Vedrørende 0-alternativet fremgik det, at der ikke var indkommet forslag til alternative løsninger i høringen, og at 0-alternativet var defineret som den forventede udvikling uden lokalplanen, hvor området fortsat ville være udpeget til byudvikling i kommuneplanen, men uden den grønne struktur og målrettede naturpleje, som lokalplanen sikrer.

• Overholdelse af planlovens § 27, stk. 2 ved endelig vedtagelse: Klageren anførte, at ændringen i lokalplanens bestemmelser om højden på levende hegn efter høringsperioden var så væsentlig, at den nødvendiggjorde en ny høringsperiode. Kommunen havde fjernet kravet om minimumshøjde på 10 meter for poppelrækken, men fastholdt, at poppelrækken skulle bevares som et landskabselement. Kommunen vurderede, at ændringen var mindre og ikke udløste en fornyet høring, da lokalplanens hovedindhold var uændret, og ændringen skyldtes sikkerhedshensyn.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Bornholms Regionskommunes miljøvurdering eller den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 127, "Grøn struktur og boliger i Rønne Syd". Dette betyder, at lokalplanen fortsat er gældende.

Påvirkning af bilag IV-arter (flagermus)

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, at realisering af lokalplanen ikke ville medføre ødelæggelse eller beskadigelse af den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder for flagermus, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at kommunens vurdering var baseret på konkrete flagermusundersøgelser udført på rette tidspunkt og i overensstemmelse med retningslinjer. Undersøgelserne viste, at poppelrækken sandsynligvis kun blev anvendt til jagt- og fourageringsområde, ikke som yngle- eller rasteområde. Nævnet bemærkede, at fjernelsen af kravet om minimumshøjde for poppelrækken ikke havde betydning for vurderingen af den økologiske funktionalitet for flagermus. Planklagenævnet fastslog desuden, at en lokalplan ikke kan medføre handlepligt, jf. Planloven § 18, og at der ikke er hjemmel i Planloven § 15, stk. 2 til at kræve yderligere flagermusundersøgelser i en lokalplan. Nævnet henviste til, at Naturbeskyttelsesloven § 29 a fortsat skal iagttages ved eventuel fældning af træer.

Kommunens miljøvurdering

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde overholdt Miljøvurderingslovens § 12, stk. 1 og Miljøvurderingslovens § 12, stk. 2 vedrørende minimumskravene til en miljørapport i forhold til § 3-beskyttet natur og alternativer.

• § 3-beskyttet natur: Nævnet lagde vægt på, at kommunen i miljørapporten havde beskrevet de naturmæssige forhold inden for planområdet og den forventede indvirkning. Nævnet bemærkede, at miljøvurderingsloven ikke stiller krav om, at en kommune udpeger eller foretager registrering af nye § 3-områder i forbindelse med en miljøvurdering af en plan. Planklagenævnet har ikke kompetence til at afgøre, om et område er § 3-beskyttet, men kan alene vurdere, om miljørapporten tilstrækkeligt beskriver og vurderer de sandsynlige væsentlige indvirkninger på miljøet.

• Alternativer: Nævnet fandt, at beskrivelsen og vurderingen af 0-alternativet var i overensstemmelse med minimumskravene i Miljøvurderingslovens § 12, stk. 1. Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunen under de konkrete omstændigheder var forpligtet til at undersøge andre alternativer end 0-alternativet, da der ikke var indkommet forslag til rimelige alternative løsninger i høringen.

Ændringer af lokalplanen ved den endelige vedtagelse

Planklagenævnet fandt, at ændringen i lokalplanens bestemmelse om minimumshøjde på levende hegn ikke var så omfattende, at der reelt var tale om et helt nyt planforslag, jf. Planloven § 27, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanens hovedindhold var det samme som det offentliggjorte forslag, og at ændringen skyldtes hensynet til sikkerhed. Nævnet gentog, at ændringen ikke havde betydning for vurderingen af den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder for flagermus. Planklagenævnet konkluderede, at Planloven § 27, stk. 2 var overholdt.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.