Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation til kattepension inden for fredet område

Sagen omhandler en klage over Fredningsnævnet for Nordsjællands afslag på en lovliggørende dispensation til en kattepension beliggende inden for et fredet område ved Skuldelev Ås. Ejendommen, der er på cirka 5,8 ha, ligger i landzone, og dens vestlige del er omfattet af Overfredningsnævnets kendelse af 23. juli 1951 om fredning af Skuldelev Ås og en del af Koholms Mose. Området er også en del af Natura 2000-område nr. 136 Roskilde Fjord og Jægerpris Nordskov.

Fredningens Formål og Bestemmelser

Fredningen har til formål at bevare åsens landskabelige, videnskabelige, geologiske og botaniske interesser og at forhindre grusgravning og bebyggelse, der kan vansire eller udviske åsens karakteristiske profil. Fredningsbestemmelserne indeholder et generelt forbud mod bebyggelse af enhver art, men tillader dog opførelse af bygninger, der er nødvendige for landbruget på visse ejendomme, herunder den pågældende matrikel.

Sagens Forhistorie og Tidligere Afgørelser

I 2019 ansøgte ejeren om dispensation til etablering af en sommerpension for katte i en eksisterende bygning. Fredningsnævnet afslog ansøgningen i 2020 med den begrundelse, at projektet stred mod fredningens formål, ikke kunne henføres til landbrugsmæssig udnyttelse, var synligt fra omgivelserne og ville skabe uønsket præcedens. Denne afgørelse blev stadfæstet af Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2021, som yderligere præciserede, at "landbrug" i fredningens forstand betød udnyttelse af jorden i landbrugsmæssig henseende, og at kattepensionen ikke faldt herunder.

Den Påklagede Afgørelse og Klagerens Anbringender

Den nuværende sag omhandler en ansøgning om lovliggørende dispensation for den samme kattepension, som er placeret i en 63 m² bygning fra 2002, nu med en reduceret konstruktion (fjernelse af transparente plader). Fredningsnævnet for Nordsjælland meddelte afslag den 22. oktober 2022, idet de henviste til den tidligere afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet og fastholdt, at kattepensionen stadig ville være synlig fra offentlig vej og stride mod fredningens formål. Frederikssund Kommune havde dog anbefalet dispensation, da de vurderede, at projektet ikke ville have væsentlig påvirkning på Natura 2000-området.

Klageren har påklaget afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og anført, at:

• Kattepensionen ikke udvisker åsens fremtræden, da den ligger sammen med ejendommens øvrige bygninger og er udført i farver og materialer, der falder i ét med omgivelserne.
• Projektet bør anses for landbrugsmæssigt nødvendigt ud fra en nutidig fortolkning af landbrugsbegrebet, med henvisning til husdyrgødningsreglerne og husdyrbrugsloven.
• En kattepension er hjemmehørende i landzone og skaber en arbejdsplads.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandler sagen i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, som omhandler dispensation fra fredningsbestemmelser, og Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 3. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fredningsnævnet for Nordsjællands afgørelse af 22. oktober 2022 om afslag på lovliggørende dispensation til kattepensionen.

Nævnets Begrundelse

Nævnet fandt, at det ansøgte projekt i det væsentlige er identisk med den tidligere ansøgning fra 2019, som nævnet afgjorde i 2021. Selvom der er foretaget mindre reduktioner i konstruktionen, ændrer dette ikke ved den grundlæggende vurdering.

Nævnet lagde vægt på følgende:

• Projektet strider mod fredningens formål, som tilsigter at forhindre bebyggelse og bevare åsens karakteristiske profil.
• Fredningen indeholder et direkte forbud mod ny bebyggelse.
• Kattepensionen er synlig fra omgivelserne, herunder offentlig vej, og kan virke skæmmende i landskabet.
• Der er et hensyn til at undgå uønsket præcedensvirkning inden for det fredede område.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fastholdt sin tidligere vurdering af, at den ansøgte virksomhed ikke kan henføres under "landbrug" i fredningens forstand. Dette skyldes, at fredningsforslaget definerer landbrug som udnyttelse af jorden i landbrugsmæssig henseende, og der er ingen indikation af, at fredningsnævnet eller Overfredningsnævnet ønskede en anden definition af landbrugsbegrebet. På denne baggrund fandt nævnet, at der ikke er hjemmel i Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1 til at meddele dispensation.