Planklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation til sommerhus i Løkken

Jammerbugt Kommune afslog den 19. september 2022 en ansøgning om dispensation fra Byplanvedtægt nr. 4, Kystområdet Kettrupgård, Klitterne, Jonstrup og Ejersted § 6, stk. 4, litra b til opførelse af et nyt sommerhus på ejendommen [A1], 9480 Løkken. Det ansøgte sommerhus skulle placeres nærmere naboskel end de 5 meter, som byplanvedtægten fra 1974 foreskriver. Kommunen begrundede afslaget med, at et nybyggeri med en afstand til skel på 4 meter ikke ville kunne indpasses i området uden at ændre dets karakter, og at det ville stride mod byplanvedtægtens intentioner om et åbent udtryk. Ejeren af ejendommen klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Planklagenævnet behandlede i sagen følgende spørgsmål:

• Om forholdet var umiddelbart tilladt efter byplanvedtægten, jf. Planloven § 18, eller krævede dispensation.
• Om kommunen havde overholdt det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip.
• Om klageren havde berettigede forventninger som følge af myndighedspassivitet og/eller indrettelseshensyn.

Planklagenævnet tog ikke stilling til et yderligere klagepunkt vedrørende kommunens interne delegationsbeslutninger.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Jammerbugt Kommunes afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.

Krav om dispensation

Planklagenævnet fastslog, at byplanvedtægten i Byplanvedtægt nr. 4, Kystområdet Kettrupgård, Klitterne, Jonstrup og Ejersted § 6, stk. 4, litra b klart kræver en afstand på mindst 5 meter til naboskel. Da det ansøgte sommerhus ville blive placeret nærmere, var forholdet i strid med byplanvedtægten og krævede derfor dispensation, jf. Planloven § 19. Kommunens skønsmæssige afslag på dispensation kan ikke efterprøves af nævnet, men afgørelsen skal overholde almindelige forvaltningsretlige regler.

Lighedsgrundsætningen

Klageren anførte, at kommunens afslag var i strid med lighedsgrundsætningen, idet der var konstateret 60 tilfælde, hvor byplanvedtægten ikke var overholdt. Kommunen havde gennemgået disse sager og opdelt dem i tre kategorier:

• Sager, hvor byggeriet er opført før 1974: Størstedelen af de henviste ejendomme var opført før byplanvedtægtens vedtagelse i 1974. Lokalplaners retsvirkninger vedrører kun fremtidige dispositioner, og eksisterende lovlig brug kan fortsætte. Nævnet fandt derfor ikke, at kommunens afslag var udtryk for usaglig forskelsbehandling.
• Sager, hvor byggeriet er opført under den tidligere Pandrup Kommune: Kommunen oplyste, at mange sager var tilladt af den tidligere Pandrup Kommune, og at Jammerbugt Kommune havde ændret sin praksis efter kommunesammenlægningen. En kommune kan ændre sin dispensationspraksis, hvis det er en generel ændring baseret på saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn, og den følges konsekvent. Nævnet fandt heller ikke her usaglig forskelsbehandling.
• De resterende sager: Kommunen havde gennemgået byggetilladelserne og konstateret, at alle overholdt byplanvedtægtens krav om 5 meters afstand til naboskel. Klagerens opmålinger blev anset for upræcise. Nævnet fandt derfor ikke usaglig forskelsbehandling.

Samlet konkluderede Planklagenævnet, at kommunens afslag på dispensation ikke var udtryk for usaglig forskelsbehandling af klageren.

Berettigede forventninger og bindende forhåndstilsagn

Klageren gjorde gældende, at en tæt dialog med kommunen havde skabt berettigede forventninger om godkendelse. Kommunen oplyste, at de havde været positivt indstillet, men tydeligt havde taget forbehold for, at en dispensation ikke kunne loves 100 %, og at bemærkninger fra naboorientering kunne ændre sagens udfald. Da der ikke forelå faktiske oplysninger, der understøttede klagerens påstand, og da Planklagenævnet ikke kan foretage bevisførelse med vidneafhøringer, lagde nævnet til grund, at klageren ikke havde fået et bindende tilsagn fra kommunen.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.