Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse vedrørende et gæstehus beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Odder. Kystdirektoratet havde tidligere meddelt afslag på lovliggørende dispensation til bibeholdelse af gæstehuset, benævnt bygning (H), og påbudt lovliggørelse med frist den 1. marts 2023. Samtidig blev der dog meddelt dispensation til en garage på samme ejendom.
Ejendommens ejer påklagede Kystdirektoratets afgørelse den 3. november 2022. Klageren anførte primært, at bygning (H) blev opført før strandbeskyttelseslinjens ikrafttræden i 1937, at der forelå myndighedspassivitet, og at der var tale om et særligt tilfælde, der burde berettige en dispensation.
Ejendommen ligger cirka 1 km nord for Hou, direkte ud til Kattegat, og størstedelen af arealet er inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje. Bygning (H) er et udhus på 22 m², placeret inden for den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinje, cirka 65 m fra kysten. Ifølge BBR er der fem bygninger på ejendommen, herunder et fritliggende enfamiliehus, en garage, et udhus (bygning H) og en togvogn.
Kystdirektoratet vurderede, baseret på luftfotos, at den nuværende bygning (H) er opført mellem 2008 og 2010, efter at en tidligere bygning på stedet var blevet fjernet. Klageren bestred dette og fremlagde dokumentation, herunder vidneudsagn fra en nabo og en tidligere ejer, samt en tømrererklæring, der angiveligt viste, at bygningen har eksisteret siden 1960'erne og indeholder materialer fra før 1970'erne og 1950'erne. Klageren henviste også til luftfotos fra 1944, 1965, 1974, 1995, 2002 og 2022, som ifølge klageren viste bygningens konstante placering.
Klageren argumenterede for myndighedspassivitet med henvisning til, at Odder Kommune i 2013 kontaktede Naturstyrelsen vedrørende bygningernes lovlighed på ejendommen i forbindelse med en ansøgning om udvidelse af boligen. Klageren mente, at Naturstyrelsen og Odder Kommune siden 2011 har haft eller burde have haft kendskab til bygning (H) og dens placering inden for strandbeskyttelseslinjen, men undlod at håndhæve reglerne. Klageren fremlagde korrespondance, der angiveligt viste, at bygning (H) var nævnt i BBR-oplysninger og et notat om bygningerne på ejendommen. Kystdirektoratet fastholdt, at der ikke var dokumentation for, at den kompetente myndighed havde besigtiget ejendommen i sin helhed, og at tidligere sagsbehandling om andre forhold på ejendommen ikke medførte en forpligtelse til at føre tilsyn med bygning (H).
Klageren anførte, at bygning (H) ikke ville have en negativ effekt på det nærmeste Natura 2000-område og ikke ville udgøre en markant påvirkning af kystlandskabet, da den er placeret bag flere store træer. Det ville desuden være bebyrdende for klageren at skulle rive bygningen ned.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse af 12. oktober 2022 om afslag på lovliggørende dispensation til bibeholdelse af gæstehuset (bygning H) inden for strandbeskyttelseslinjen. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets vurdering.
Nævnet vurderede, at bygning (H) kræver dispensation fra strandbeskyttelseslinjen i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1. Efter en gennemgang af luftfotos fra perioden 1945 til 2022 var nævnet enig med Kystdirektoratet i, at bygningen er etableret mellem 2008 og 2010, da den ikke optræder på fotos fra før 2010. Selvom visse ældre fotos var uklare, kunne det ikke med passende sikkerhed afvises, at bygningen havde forekommet før 1988.
Nævnet henviste til Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, som fastslår, at dispensation fra strandbeskyttelseslinjen kun kan meddeles i særlige tilfælde. Dette kræver et nødvendigt formål, der går forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og at dispensationen ikke skaber uhensigtsmæssig præcedens. Nævnet fandt ikke, at der forelå et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation. Der blev lagt vægt på, at bygningen ligger meget kystnært og dominerende i et relativt åbent område, hvilket strider mod strandbeskyttelseslinjens formål. Desuden blev det bemærket, at formålet med bygningen alene var af privat karakter, og at en dispensation ville kunne medføre uhensigtsmæssig præcedens.
Vedrørende klagerens anbringende om myndighedspassivitet fandt nævnet, at Kystdirektoratet ikke havde fortabt retten til at kræve forholdet lovliggjort. Nævnet lagde vægt på, at det ikke var dokumenteret, at tilsynsmyndigheden havde gjort klageren bekendt med, at myndigheden havde viden om det konkrete forhold på ejendommen, og at en undersøgelse med henblik på lovliggørelse ville blive indledt. En tidligere afgørelse, som klageren henviste til, blev fundet uforlignelig, da den omhandlede en situation, hvor kommunen tidligere havde oplyst ejeren om, at et forhold var lovligt, hvorefter det senere blev påbudt lovliggjort. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt.
KystdirektoratetArtiklen beskriver baggrunden for projektet om kystfodring og sandressourcer, hvor klimaændringer øger presset på de danske kyster.
Kystdirektoratet
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Naturstyrelsens afslag på dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 15 vedrørende en udestue beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen.
Naturskaderådet har afgjort, at ejere af boliger og sommerhuse uden for diget ved Diernæs Strandby ikke er berettiget til erstatning efter stormfloden 20.-21. oktober 2023.
Analyse af vinddrevent/æolisk sedimenttransport og klitudvikling i et styret klitsystem ved Krogen
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Naturstyrelsens afslag på lovliggørende dispensation inden for...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) traf den 12. november 2018 afgørelse om at afvise realitetsbehandling af en klage o...
Læs mere