Planklagenævnets afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation for carport med ensidig taghældning

Hjørring Kommune meddelte den 27. oktober 2022 afslag på en lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 480.5. Afslaget vedrørte en carport/redskabsskur på ejendommen [A1], 9800 Hjørring, som var opført med ensidig taghældning i et område udlagt til sommerhusbebyggelse ved Vesterhavsgården i Nørlev.

Ejeren af ejendommen klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 480.5, som i § 6.4 fastsætter specifikke krav til tagudformning. Ifølge lokalplanen skal tage udføres som saddeltage, og tagets vinkel med det vandrette plan skal ligge mellem 15° og 25°.

Kommunens begrundelse for afslag

Kommunen begrundede sit afslag med, at lokalplanens formål er at fastsætte detaljerede bestemmelser for bebyggelsens udformning og placering. Opførelse af en bygning med ensidig taghældning blev anset for at medføre en væsentlig ændring af områdets karakter, som er defineret af bebyggelse udelukkende med saddeltag.

Klagepunkter

Planklagenævnet behandlede i sagen følgende spørgsmål:

• Om forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller om det krævede dispensation fra lokalplanens § 6.4.
• Om klageren havde berettigede forventninger som følge af kommunens tidligere tilkendegivelser.
• Om kommunen havde overholdt det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Hjørring Kommunes afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.

Krav om dispensation

Nævnet fastslog, at lokalplanens bestemmelser er bindende for borgerne, jf. Planlovens § 18. Da den opførte carport/redskabsskur med ensidig taghældning ikke har karakter af et saddeltag, er forholdet i strid med lokalplanens § 6.4 og kræver derfor dispensation, jf. Planlovens § 19. Selve afslaget på dispensation er en skønsmæssig vurdering, som nævnet ikke kan efterprøve, men kommunens afgørelse skal overholde almindelige forvaltningsretlige regler og retsgrundsætninger.

Berettigede forventninger og bindende forhåndstilsagn

Klageren gjorde gældende, at kommunen burde have vejledt om lokalplanens bestemmelser vedrørende tagkonstruktion under en forhåndsdialog. Planklagenævnet fandt dog ikke, at kommunen havde givet et bindende forhåndstilsagn eller skabt berettigede forventninger om, at den ensidige taghældning var umiddelbart tilladt eller ville blive dispenseret. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en forhåndsdialog, at klageren ikke anmodede om et bindende svar, og at kommunen efterfølgende sendte en e-mail med link til lokalplanen og vejledning om at være særligt opmærksom herpå.

Lighedsgrundsætningen

Klageren anførte, at der var andre bygninger i området med fladt tag, hvilket klageren mente var i strid med lighedsgrundsætningen. Planklagenævnet bemærkede, at kommunen ikke havde givet dispensation eller tilladelse til lignende forhold. Nævnet fastslog, at det forhold, at kommunen eventuelt ikke har forfulgt ulovlige forhold, ikke kan sidestilles med en stiltiende dispensationspraksis. Derfor fandt nævnet ikke, at kommunens afslag var udtryk for usaglig forskelsbehandling. Nævnet bemærkede dog, at kommunen ved meddelelse af et påbud om lovliggørelse efter Planlovens § 51 skal iagttage almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, herunder lighedsgrundsætningen.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.