Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om hegn i fredskov ved Skovtårnet i Faxe Kommune

Sagen omhandler en klage over Miljøstyrelsens afgørelse af 10. oktober 2022, der gav lovliggørende dispensation til et hegn i fredskov på matriklerne [Matrikelnummer 1] og [Matrikelnummer 2] i Faxe Kommune. Området er fredskovspligtigt og huser et offentligt tilgængeligt "Skovtårn" mod betaling. Den oprindelige dispensation fra Naturstyrelsen i 2016 til etablering af Skovtårnet indeholdt et vilkår om, at arealet ikke måtte frahegnes og skulle forblive tilgængeligt for den almindelige skovgæst.

Hegnets etablering og Miljøstyrelsens afgørelse

Et ca. 2 meter højt hegn, der har karakter af et vildthegn, blev opført omkring Skovtårnet i en afstand af 30-70 meter, hvilket indhegner et areal på ca. 1,28 ha. Hegnet er opsat for at forhindre uautoriseret adgang og undgå ulykker. Miljøstyrelsen vurderede, at hegnet var nødvendigt for en sikker og forsvarlig drift af Skovtårnet, selvom det var i strid med vilkår nr. 10 i den oprindelige dispensation. Styrelsen bemærkede, at det indhegnede område udgør en begrænset del af det samlede skovareal og derfor meddelte en lovliggørende dispensation i medfør af Skovlovens § 38, jf. § 11, stk. 1.

Friluftsrådets klage

Friluftsrådet påklagede afgørelsen den 7. november 2022 med flere anbringender:

• Driften af Skovtårnet burde være indrettet, så et hegn ikke var nødvendigt.
• Miljøstyrelsen burde have taget stilling til hegnets afgrænsning, da det indhegnede areal var for stort og burde placeres tættere på tårnet.
• Hegnet begrænser muligheden for færdsel, herunder på en redningsvej, og er i strid med den oprindelige dispensations vilkår om offentlig adgang.
• Området bliver eksklusivt for betalende gæster, hvilket begrænser den almindelige skovgæsts adgang.

Miljøstyrelsens bemærkninger til klagen

Miljøstyrelsen fastholdt, at hegnet var en rimelig og lidt skæmmende løsning for at sikre mod uvedkommendes adgang. De lagde vægt på, at det frahegnede areal udgør en meget lille del af det samlede fredskovspligtige areal. Lodsejeren havde afvist at formindske det indhegnede område med henvisning til behov for skovdrift og fældning af risikotræer inden for hegnslinjen. Miljøstyrelsen vurderede, at lågerne over boardwalks eller redningsvejen ikke i særlig udstrækning afskar skovens gæster fra adgang.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Miljøstyrelsens afgørelse af 10. oktober 2022 om lovliggørende dispensation til hegn i fredskov til et afslag. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Nævnets begrundelse

Nævnet bemærker, at det ansøgte hegn er omfattet af Skovlovens § 11, stk. 1, og kræver dispensation efter Skovlovens § 38, da det ikke er nødvendigt for skovdriften. Praksis for dispensation i fredskov er restriktiv og gives kun, hvis det ansøgte ikke kan placeres andre steder, og hvis samfundsmæssige hensyn vejer tungere end hensynet til at bevare fredskoven. Nævnet finder ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder i denne sag.

Nævnet har lagt vægt på, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at det indhegnede areal på 1,28 ha, med en afstand på 30-70 meter fra Skovtårnet, er nødvendigt for Skovtårnets drift. Oplysningerne om sikkerhed og forebyggelse af ulykker er ikke tilstrækkeligt tungtvejende til at opveje hensynene bag skovlovens bestemmelser om fredskov. Nævnet vurderer, at det indhegnede areal er for stort i forhold til hegnets formål, og at indhegning ikke bør være større end højst nødvendigt for at opnå dispensation.

Desuden har nævnet lagt vægt på, at den oprindelige dispensation til Skovtårnet indeholdt et vilkår om, at arealet ikke måtte frahegnes og skulle forblive tilgængeligt for den almindelige skovgæst. Nævnet vurderer, at det ansøgte hegn i væsentlig grad hindrer offentlighedens adgang i et større område omkring Skovtårnet. Endelig har nævnet lagt vægt på den restriktive praksis for dispensation inden for fredskov og den uønskede præcedensvirkning, en dispensation ville kunne medføre. Eventuelle privatøkonomiske interesser er ikke relevante i vurderingen efter skovloven.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Skovlovens § 64.