Planklagenævnets afgørelse om lovliggørende landzonetilladelse til parkeringsplads i Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune meddelte den 28. september 2022 en midlertidig lovliggørende landzonetilladelse til etablering af en parkeringsplads på ejendommen [A1], 6760 Ribe, matr.nr. [M1] og [M2]. Ejeren af ejendommen klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet. Sagen omhandlede primært, hvorvidt forholdet var undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og om klageren havde berettigede forventninger som følge af myndighedspassivitet og/eller indrettelseshensyn. Planklagenævnet ophævede kommunens afgørelse.

Ejendommens karakter og planforhold

Klagesagen vedrører en allerede etableret parkeringsplads til traktorbusser, som har eksisteret siden minimum 1995. De berørte matrikler, matr.nr. [M1] og [M2], er ubebyggede arealer på i alt 1.570 m² og ligger sammenhængende i landzone.

Matriklerne er udpeget som værdifuldt kulturmiljø, større sammenhængende landskab, et område med geologiske bevaringsværdier og potentielle naturbeskyttelsesinteresser i kommuneplan 2022 for Esbjerg Kommune. Ejendommen er omfattet af kommuneplanramme nr. 41-010-010, centerområde Mandø, som udlægger området til landområde. Desuden er matriklerne omfattet af lokalplan nr. 10.10, Esbjerg, Mandø By, der udlægger området til blandet bolig og erhverv. Matriklerne ligger inden for kystnærhedszonen (ca. 385 m fra kysten) og kirkebyggelinjen (ca. 193 m fra Mandø Kirke).

Kommunens midlertidige tilladelse

Esbjerg Kommune gav en midlertidig landzonetilladelse på følgende vilkår:

• Tilladelsen er gældende indtil den 20. december 2026.
• Hvis andre anvendelige parkeringsmuligheder etableres inden tidsfristen, skal pladsen lukkes inden for 3 måneder og flyttes til et nyt anvist areal.
• Der må ikke etableres salgsboder eller lignende på pladsen.
• Når pladsens anvendelse som parkeringsplads ophører, skal den retableres til naturlig stand.

Kommunen vurderede, at en permanent parkeringsplads til erhvervstrafik ikke kunne tillades i et boligudlagt område. Dog bemærkede kommunen, at parkeringspladsen har været etableret i over 30 år uden landzonetilladelse, og at den ikke uhensigtsmæssigt påvirker landskabet, da den er omgivet af landsbybebyggelse. Lokalplanens § 3.1 angiver, at området, udover landbrug, kun må anvendes til helårsboliger, butikker, liberale erhverv eller mindre, ikke-generende erhvervsvirksomhed.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at der var berettigede forventninger om, at parkeringspladsen ikke krævede landzonetilladelse, da den havde været etableret og anvendt i de sidste 30 år. Alternativt ønskede klageren en landzonetilladelse uden begrænsninger.

Planklagenævnet behandlede sagen med udgangspunkt i sin kompetence til at tage stilling til kommunens afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, samt retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Krav om landzonetilladelse

Nævnet fastslog, at der i landzone ikke uden tilladelse fra kommunen må ske ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer, jf. Planloven § 35, stk. 1. Nævnet vurderede, at ingen af undtagelserne fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planloven § 5 u og Planloven § 36, Planloven § 37, Planloven § 38, fandt anvendelse i den konkrete sag, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse.

Fortabelse af retten til at kræve lovliggørelse

Planklagenævnet vurderede, om kommunen havde fortabt retten til at kræve lovliggørelse. Dette kan ske, hvis ejeren har berettigede forventninger om, at forholdet ikke vil blive krævet lovliggjort, f.eks. som følge af myndighedspassivitet eller indrettelseshensyn. En ejer indtræder i tidligere ejeres retsstilling, og det er uden betydning, om den aktuelle ejer var uvidende om ulovligheden.

Indrettelseshensyn

Nævnet lagde vægt på, at selvom en kommune ikke har udvist myndighedspassivitet, kan et byggearbejde eller en anvendelse, der er påbegyndt for meget lang tid siden, begrænse kommunens mulighed for at kræve lovliggørelse, hvis ejeren har haft grund til at indrette sig i tillid til, at forholdet ikke ville blive krævet fjernet eller ophørt. Vurderingen omfatter en konkret bedømmelse af det ulovlige forholds karakter, retshåndhævelsesinteressen, ejerens viden eller burde-viden, og eventuelle indsigelser fra beboere.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet fandt, at der i den konkrete situation forelå indrettelseshensyn, som afskar kommunen fra at kræve parkeringspladsen lovliggjort. Nævnet lagde vægt på, at luftfotos af matriklerne viste kørespor, der indikerede anvendelse som parkeringsplads for traktorbusser siden minimum 1995. Der var ingen oplysninger om tidligere afslag på landzonetilladelse eller andre tilkendegivelser fra kommunen, der skulle have givet ejeren en formodning om, at parkeringspladsen var ulovlig.

Nævnet konkluderede, at kommunen hverken kan eller skal give en landzonetilladelse, når der foreligger indrettelseshensyn, da kommunen i så fald er afskåret fra at kræve lovliggørelse.

Planklagenævnet ophævede Esbjerg Kommunes afgørelse af 28. september 2022 om midlertidig lovliggørende landzonetilladelse. Nævnet gjorde opmærksom på, at en eventuel ændring i matriklernes beskaffenhed eller anvendelse som parkeringsplads for traktorbusser vil kunne kræve en ny landzonetilladelse.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.