Afgørelse om klage over Kolding Kommunes lokalplan nr. 0415-19, Bomhusvej – et haveboligområde

Kolding Kommune vedtog den 27. september 2022 lokalplan nr. 0415-19, Bomhusvej – et haveboligområde. Lokalplanens formål er at muliggøre byudvikling til bolig- og fritidsformål, sikre stiforbindelser til det åbne land, adgang til og styrkelse af områdets naturværdi samt at sikre boligbyggeriets indpasning i landskabet og skabe en harmonisk overgang mellem by og det åbne land. Planområdet ligger delvist i landzone og byzone, hvor landzoneområdet overføres til byzone ved planens vedtagelse. Lokalplanområdet vejbetjenes fra Bomhusvej via en ny stamvej. Langs den østlige grænse løber Dalby Møllebæk, som er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3.

Lokalplanens indhold og beskyttelsesforanstaltninger

Lokalplanen opdeler planområdet i seks delområder, hvoraf delområde 6 langs Dalby Møllebæk udlægges til natur- og friluftsområde med naturpræg. Dette delområde må ikke bebygges, dog kan der etableres stier, anlæg til regnvandshåndtering, teknisk forsyning, legeredskaber og bænke. Bebyggelse må ikke etableres tættere end 10 meter på Dalby Møllebæk. Terrænregulering skal afpasses det naturlige terræn og må ikke ske nærmere end 8 meter til Dalby Møllebæk.

Kommunen har oplyst, at lokalplanen ikke er direkte sammenlignelig med lokalplaner nord for planområdet, og at afstanden til Dalby Møllebæk vurderes konkret for hver lokalplan under hensyntagen til landskabelige værdier og terrænforhold.

Klagen og Planklagenævnets kompetence

En virksomhed har klaget over planvedtagelsen. Planklagenævnet har behandlet klagepunkter vedrørende kommunens overholdelse af officialprincippet, saglige og planlægningsmæssige hensyn bag planvedtagelsen samt spørgsmålet om, hvorvidt planvedtagelsen er i strid med lighedsgrundsætningen. Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter lovligheden eller gyldigheden af afgørelser, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger. Nævnet kan dog ikke efterprøve kommunens planlægningsmæssige skøn eller vurdere, om planlægningen er hensigtsmæssig eller rimelig.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Kolding Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 0415-19, Bomhusvej – et haveboligområde. Lokalplanen fortsætter derfor med at gælde.

Overholdelse af officialprincippet

Klageren anførte, at der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for, at naturen omkring Dalby Møllebæk øst for planområdet var af ringere kvalitet end længere mod nord, eller at den planlagte bymæssige bebyggelse ville påvirke naturen mindre. Planklagenævnet vurderede, at kommunen ikke var forpligtet til at tilvejebringe og sammenholde disse oplysninger efter planloven. Nævnet bemærkede, at kommunen ved planlægningen havde inddraget naturmæssige hensyn, herunder hensynet til Dalby Møllebæk, ved at udlægge den østligste del af planområdet til natur- og fritidsområde med naturpræg og fastsætte bestemmelser om byggeforbud og terrænregulering tæt på bækken. Derfor kunne nævnet ikke give medhold i dette klagepunkt.

Saglig og planlægningsmæssig begrundelse

Klageren mente, at kommunen ikke aktivt havde taget stilling til vægtningen af bymæssig bebyggelse over naturhensyn og henviste til en større respektafstand i en tidligere lokalplan nord for området. Planklagenævnet fastslog, at en kommune kan tilvejebringe planforslag, når det er planlægningsmæssigt relevant, jf. Planloven § 13, stk. 1. Planlægningen må ikke være baseret på usaglige hensyn, men nævnet kan ikke efterprøve kommunens skøn eller afvejning af hensyn. Lokalplanens formål, som beskrevet i Planloven § 15, stk. 1, omfatter udlægning til bolig- og fritidsformål, etablering af grønne arealer, vejadgang, trafiksikkerhed samt styrkelse af natur- og rekreative værdier. Nævnet fandt, at dette var en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse, og der var ikke grundlag for at antage, at usaglige hensyn var varetaget. Det er ikke en betingelse efter planloven, at kommunen generelt redegør for vægtningen af naturmæssige hensyn i forhold til byudvikling. Klagepunktet blev derfor ikke imødekommet.

Lighedsgrundsætningen

Klageren anførte, at kommunen havde udøvet forskelsbehandling ved at vedtage den aktuelle lokalplan, mens tidligere forslag til lignende byudvikling på klagerens nærliggende ejendomme var blevet afvist, bl.a. med henvisning til manglende aftale om vejret. Planklagenævnet bemærkede, at kommunen frit kan beslutte at tilvejebringe en lokalplan, og at lighedsgrundsætningen ikke forhindrer en kommune i at vedtage lokalplaner, der muliggør forskellige anvendelser af områder, selvom de ligner hinanden. Formålet med planlægning er netop at udlægge områder til forskellige anvendelser. Desuden er det ikke en betingelse for en lokalplans gyldighed, at der foreligger en forudgående aftale om vejret. Klagepunktet blev derfor ikke imødekommet.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.